Unsigned præsenterer: Mikkel Nørrelund

Mikkel Nørrelund om sig selv Mikkel Nørrelund er en 27 årig musiker og sangskriver fra København. Mikkel Nørrelund har siden 10 års alderen beskæftiget sig med musik på mange forskellige måder. Hovedsageligt har det været med guitaren i fokus, hvor forskellige bands og genrer har været katalysator for at udvikle ham musikalsk. I sommeren 2012 begyndte en interesse for sangskrivning at tage fat, og siden den sommer har mange sange set dagens lys. Det hele kulminerede i 2013 med udgivelsen af første EP i eget navn. Ep’en ”As Fall Begins” er blevet til i samarbejde med ven og lydtekniker/producer Lars Villumsen, der har hjulpet med indspilning, mix og ikke mindst kreative idéer undervejs i processen. På Ep’en medvirker desuden venner og bekendte af Mikkel Nørrelund, der har indspillet henholdsvis trommer, bas og violin. Alt på Ep’en er indspillet i et studie-indrettet-soveværelse (undtaget trommer der er indspillet i et øvelokale) og et ønske for Mikkel Nørrelund er at næste udgivelse kan blive skabt under mere optimale forhold:

Mikkel Nørrelund siger selv om resultatet af sin EP: ”Jeg er meget stolt af det resultat vi har fået ud af at indspille under de forhold vi gjorde. Lars er en utrolig dygtig lydtekniker, og han har tryllet med hvad vi havde til rådighed. Men det er klart, at det kunne være sjovt at prøve at indspille i mere optimale settings – det er både Lars og jeg enige om. Der er så mange ting vi ville have indspillet anderledes, hvis muligheden havde været der”.

Hvad kan man så i fremtiden forvente sig af Mikkel Nørrelund? ”Jeg har konstant gang i skitser og udkast til nye numre, så skrivebordet er aldrig tomt. Der skrives stadig musik i samme genre og med den samme melankolske stil, og fokus er forsat den gode melodi underbygget af en stemningsfyldt instrumentalisering. Af nye tiltag kan nævnes et dansksproget projekt, som forhåbentligvis kommer til at se dagens lys i løbet af 2014.”

Mikkel Nørlunds inspirationskilder:

Beck –Sea Change

The national – Boxer 

on Iver – For Emma, Forever Ago