Unsigned præsenterer: Nanna Cathrine

Man fornemmer en særlig forventningsfuld ro, hvor end Nanna Cathrine og hendes guitar indtager scenen. Bevæbnet med instrument, sin musikalitet og en unik varm vokal, trækker hun stemninger og fortællinger op af tilværelsens mange skuffer. Fortællinger om hvordan kærligheden og livet, gang på gang, hiver nye tricks frem af ærmet. Det hele bliver leveret med en sådan alvor, ærlighed og dybsindighed, at man som lytter helt må hengive sig til Nanna Cathrines lyriske univers.

Kunstnere som Joni Mitchell, Emmylou Harris, Tina Dickow og Leonard Cohen har tydeligt været store inspirationskilder i Nanna Cathrines musik. Hun formår at blande velkendte klange fra den amerikanske folk-music, med nye toner fra det moderne skandinaviske lydunivers. Musikken er samtidig minimalistisk og besidder en råstyrke og nøgenhed, som giver numrene et stærkt personligt præg.

I november indspillede Nanna Cathrine sin debut EP In The Air. Det hele fandt sted i et studie på Bornholm, hvor havudsigt, bjælkeloft og stearinlys i den grad har præget stemningen og lyden på EP’en, der emmer af personlighed, fordybelse, integritet og varme.

Seks skarpe til Nanna Cathrine

1) Hvordan fik du ideen til at starte? 

Ideen om at starte et soloprojekt kom egentlig meget naturligt til mig. Jeg begyndte i løbet af en svær periode i mit liv at skrive sange. Det hjalp mig enormt meget, og pludselig stod jeg et helt andet sted i mit liv, havde det fantastisk, og havde pludselig en masse gode sange med under armen. Efter et par år med en masse små solokoncerter, savnede jeg at give den lidt mere gas. Nu har jeg et helt formidabelt band, der tager med mig ud og spiller når scenerne er store nok. Det er helt fantastisk at have dem med, meeen… jeg elsker stadig at stille mig op på en lille scene, helt alene, bare mig og min guitar!

2) Hvad er det bedste ved din musik?

Det er historierne. Alle mine sange bygges op om historier fra mit eget liv eller fra venners og bekendtes. Det er historier som alle kender, følelser alle har haft, og jeg oplever ofte, at mine sange kan fortolkes meget forskelligt, afhængigt af hvem der lytter. Det er fantastisk at folk har deres helt egen opfattelse af hvert nummer, og at den samme sang kan røre folk på helt forskellige måder. Derudover er det nok det drømmende univers min musik tangerer opad. Der er ikke noget som musik man kan forsvinde helt ind i, og drømme sig væk med. Det synes jeg man kan med denne her EP.

3) Hvad har inspireret din stil? 

Min musikalske stil i sig selv, er ikke noget jeg har tænkt så meget over, jeg har lavet det musik, der føltes rigtigt. Med hensyn til lydbilledet på EP’en har jeg hentet inspiration både fra den nordiske og den amerikanske sangskriverskat. I studiet lyttede vi enormt meget til numrene ”Killing The Blues” fra Raising Sands og ”The Woman Downstairs” fra Whispers. Den meget minimalistiske og autentiske lyd rammer mig hver gang! Jeg tror man forandrer sig hele tiden, ens stil ændrer sig, ens musik og ens virkelighed, så det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske fremover.

4) Hvad er din bedste oplevelse med bandet? 

Jeg har ikke spillet sammen med mit band så længe, vi begyndte først at øve sammen en måneds tid inden vi gik i studiet for at indspille In The Air. Så vi er ikke at gammelt band med en masse gode røverhistorier. Men vores tur til Bornholm, hvor vi indspillede EP’en, var helt fantastisk. Det var nogle hårde og intense, men vildt hyggelige og sjove dage. Vi lærte hinanden rigtig godt at kende, og den unikke stemning i studiet gjorde det til en helt særlig oplevelse. Havudsigt, store 5-armede lysestager, højt til loftet og fritliggende bjælker. Den tur glemmer vi ikke lige foreløbig.

5) Hvad skal der ske i 2015?

2015 byder forhåbentlig på en masse spændende eventyr. I April udkom min debut EP, og der arbejdes for tiden på højtryk, for at få promoveret den godt, og på at få planlagt koncerter rundt omkring i landet. Vi arbejder også for tiden på en musikvideo, så vi har gang i lidt af hvert. Men jeg håber det bliver et spændende år, et fyldt med muligheder, hårdt arbejde, og vind i sejlene

6) Har du en yndlingsplade?

Uha… det var et af de mere grumme spørgsmål! Der er så mange, der har været mange gennem tiden. Må man lave en top 3? Min helt nye yndlingsplade er Whispers med Tina Dickow. Heartbreaker med Ryan Adams er en god gammel, helt formidabel plade i min samling, og så selvfølgelig Blue med Joni Mitchell.  Man kunne jo blive ved… heldigvis.