Velkommen til ny sangbog

Sidst på foråret udkom endelig ”Morgensangbogen – til hele dagen”, som har været undervejs siden bogens koncept blev formuleret tilbage i efteråret 2018 af de tre redaktører: tidligere børnemusikprofessor Inge Marstal, musiker og ivrig debattør Henrik Marstal samt pigekorets dirigent Phillip Faber.

Siden da er sidstnævnte blevet mere kendt i offentligheden, da fællessangen fik et gevaldigt boost efter COVID-19’s verdensomspændende indvirkning på vores dagligdag, og Faber dagligt sang for på DR1 for hele Danmark.

”Morgensangbogen” med 200 sange udkommer på forlaget Dansk Sang, som er Musiklærerforeningens forlag og som årligt udgiver et væld af noder til skolernes undervisning. Der udkommer rigtigt mange nyskrevne sange, så redaktionen har også haft et gevaldigt bagkatalog ”i huset” at ta’ af – foruden de mange klassiske sange.

Ifølge forordet er den overordnede vision at fremme sang og sangligt fællesskab samt at ”gentænke morgensang”.
Det lyder minsandten godt. Men udvalget kommer ikke detaljeret ind på, hvad gentænkningen består i udover at have morgensangen som et ”grundelement i skolens samlede dannelsesopgave – og gennem et udtryksmæssigt varieret repertoire at give eleverne mulighed for at forstå sig selv i en historisk, kulturel og social sammenhæng.” Det må her være den store opgave for lærerne at inddrage de fine tekster i skolens øvrige fag.

Prøv
Og her er sandelig et bredt repertoire. Der er medtaget en del nye salmer fra Kirkesangbogen, som udkom i 2018 som et supplement til salmebogen. Og med mange nye salmer skrevet netop til Kirkesangbogen. Flere af disse er taget med i
nærværende sangbog.

Det er godt, da det sandt for dyden er svært at få en ny sang på repertoiret, hvis den ikke bliver udbredt. Så for alle os, der formidler fællessang, er der en stor og vigtig opgave med at prøve alle disse nye sange af. Det er den eneste måde, vi kan finde ud af, om sangen er holdbar, brugbar, i fællessangen.

Vi oplever det i denne tid med Højskolesangbogens 19. udgave, der har mere end 150 nye sange. Her er mange fine nye tekster og melodier, men også melodier, som jeg spår kort liv – hvis liv overhovedet – i fællessangen.

”Morgensangbogen” er en indbydende, overskuelig sangbog. Jeg plejer at sukke over den manglende spiralryg, men her er bogen faktisk robust nok til at blive på nodestativet, så det er til at leve med.
Og synge med. For det er jo det, det drejer sig om.

”Morgensangbogen” er klassisk opdelt tematisk.
Fra morgensange over årstidernes sange til de store temaer: drømme, eksistens, fællesskab. Siden en lille afdeling med sange om Danmark, 10 sange med overskriften ”Fortællinger” og sidst de vanlige aftensange, som dog her kaldes ”Skumring”.

Kommentarer, tak
Ved mange af sangene finder vi nederst et K. Det betyder, at sangen har en forklarende kommentar bagerst i bogen. Det er ”perspektiverende kommentarer”, hvis man ønsker ”mere baggrundsinformation”. Det lyder godt; vi er mange, der gerne vil blive mere vidende. Desværre har man valgt kun at kommentere 151 af de 200 sange. Og som jeg nævner senere, er der ikke en for mig logisk udvælgelsespolitik.
”Morgensangbogen” starter med fire centrale morgensange fra den danske sangtradition, nemlig fra samlingen ”Morgensange for børn” fra 1937 med tekster af B.S. Ingemann og de nært forbundne melodier af C.E.F. Weyse. Selvfølgelig skal vi ha’ ”Lysets engel”, ”I østen stiger solen op”, ”Gud ske tak og lov” og ”Nu titte til hinanden”. Vi er mange, der har sunget dem altid; der dukker et billede op fra min barndom med en frejdigt syngende Aksel Schiøtz, der spiller komponisten Weyse i filmen ”Jeg har elsket og levet” fra 1940 – i sort/hvid, men med uforlignelig klang.

Inden endnu en sang fra powerparret Weyse/Ingemann får vi den nye salme ”Lyset springer pluds’lig ud” af Suzanne Brøgger og med musik af Katrine Muff Enevoldsen. Hende har vi har lært at kende som den ene meget kompetente sangvært til ”Danmark synger” på DR1 fredag prime time. En morgensalme i mol, der hænger fint sammen med en af sangbogens sidste, ”Så min sol, gå bare ned” af samme par og i samme tonesprog, men nu løftet til en afklaret dur. Begge står også i Kirkesangbogen – jeg er med på at gi’ dem en chance. Men jeg ville gerne ha’ haft en kommentar til førstnævnte. For der er kommentar til aftensangen, selvom den måske ikke er så brugbar? ”Denne pudsige aftensang […] har trods sin særegenhed noget væsentligt til fælles med så mange andre sange i denne bog, nemlig tilliden til, at lyset vil skinne for os og vise os vej.” Måske brugbar - svaret blæser i vinden.
I forårsafdelingen har vi både klassikerne om den blå anemone og lærkereden, men også nye om erantis og marts som miraklernes tid, desværre uden noter.

Inden sommeren har vi bl.a. den nye 2020-befrielsessang ”Frihedens lysdøgn” som i en coronafri tid nok var blevet hørt oftere. Ikke den letteste melodi; den kræver en del indstuderingsarbejde.
”En yndig og frydefuld sommertid” er – i modsætning til i Højskolesangbogen og andre sangbøger – endelig med den rimende tekst: sidste linje er nu ”ret som du hos mig lå ” og ikke den mere dydsmøntrede ”ret som du hos mig var”.

Vælg selv
”Morgensangbogen” byder også på flere valgmuligheder. Vi har i mange år været vant til ”Nu falmer skoven” på Niebelongs melodi, men her er også den oprindelige tyske folkemelodi fra 1640. Og den er faktisk rigtig go’.
”Skyerne gråne” synges vel altid på Thora Borchs melodi, men Oluf Ring har skrevet en fin melodi i det typiske ring’ske tonesprog; melodisk og enkelt. Jeg kan mellem linjerne i kommentaren læse, at udvalget er begejstret for denne.
Efter sigende skulle Carl Nielsen ha’ kaldt melodien til ”Mit hjerte altid vanker” for sin smukkeste melodi. Vi er nok mange, der vil gi’ ham ret, men i ”Morgensangbogen” er også medtaget en gotlandsk folkemelodi – i den særegne, lyse, svenske mol. Dejligt at få udvidet sit repertoire.

Afsnittet om ”Fællesskab” er lige til lejrbålet. Sebastians ”Du er ikke alene”, et par Lars Lilholt-sange og minsandten den 50-årige ”Ta’ med ud å fisk’” – dejligt at holde den sang til ilden.
Afsluttende får vi et dusin aftensange. Udover nævnte Suzanne Brøgger-tekst er her også klassikere som ”Tunge, mørke natteskyer” og ”Stille hjerte, sol går ned”. Og en forholdsvis ny: ”Når månen hænger som en lampe”. Den kendte jeg ikke, og her bliver jeg ikke hjulpet med kommentarer. Andetsteds finder jeg, at den er i en samling, som hedder ”Favoritter, der hitter”. Og når der står det, er det jo nok rigtigt.
Sigurd Barretts godnatsang og Nielsen/Bergsteds ”Solen er så rød, mor” får lov at slutte bogen – sådan skal det være.

Så syng da
”Morgensangbogen” er en brugbar sangbog i mange sammenhænge – og naturligvis først og fremmest til morgensang, hvor den giver mulighed for at sangvælgeren vover sig ud i nyt landskab. Men det kræver mod – og arbejde. I lighed med den nye sangbog fra Sigurd Barrett i to bind ”Syng med Sigurd” er her et fint mix af kendte og nye, ukendte sange. Og igen kan jeg sige: Vi kommer kun til at kende de ukendte ved at synge dem.

Så en stor opfordring til jer alle: Syng! Syng de gode, gamle – og gi’ de nye en chance. På den måde finder vi ud af hvilke sange, der holder i den danske sangverden.