Vinnie Vidi Vici – Vinnie Who fik orange scene til at lette

Skyerne på himlen ser mørke og truende ud, men det er ikke det billede man får når man kigger på publikum foran Orange Scene fem minutter i Vinnie Who. Det er helt anderledes farvestrålende. Her er platinblonde piger med guldhat og guldsko, unge mænd med Harry Potter briller og en ældre herre i Merlin dragt. I det fjerne rager "Vild med dans" deltager og tidligere fodbolddommer Kim Milton op, og bagved ham står selveste Robinson Crusoe. Vi skal alle til åbningsfest på Orange Scene og det i discoens tegn, hvilket får et par Metallica t-shirts til at foretrække ned mod Arena og bandet Suicidal Tendencies.

En flok piger råber ”vi elsker dig Vinnie” og en ung mand siger til sin kæreste ”nu kommer der en med en meget lys stemme med en meget delikat lyd”.

Præcis klokken 18.00 går Vinnie Who alias Niels Bagge og hans 9 personers band på scenen. De er alle klædt i ens hvide skjorter, og på scenen ses elegante græske søjler der måske fortæller historien om at disco og funkgenren er ved at få en renæssance. Det virker i altfald prætentiøst, hvilket passer fortrinligt til det hypede 25 årige danske stilikon.

Bandet lægger ud med funky bas og congas rytmer på åbningsnummeret. Publikum vipper snart i takt med tæerne mens Vinnie Who storsmilende bevæger sig frem og tilbage over scenen. Først med lidt stive bevægelser og nørdede løb på stedet, siden kommer der mere svaj i hofterne. Det er muntert at betragte hvordan en finger hele tiden må holde de lidt for store guldbriller på plads. Efter nogle numre ryger dog både briller og jakke. Det lækre dansevenlige nummer ”Remedy” følger og det taktfaste tempo kombineret med nogle dramatiske højstemte kor-harmonier holdes ligeledes på hitnumre som ”Femme Fatales”, ”How can I be sure” og ”Killer Bee” for så at tage et velfortjent break med den smukke vocoder-hyldest til Felix Baumgartner og hans 39 kilometer lange himmelhop i sangen ”39”.

Det er lækker lyd, en velsyngende Niels Bagge med et velspillende band i ryggen. Som de siger på engelsk ”it is heavily orchestrated” og det virker supergodt på netop Orange Scene.

Bagge fortæller at han for 4 år siden spillede på Pavillon Junior. Der er sket noget siden da. Et par albums og en sans for gode melodier som trækker på gode sager fra musikhistorien lige fra Talking Heads, David Bowie, Giorgio Moroder, Dire Straits til danske Spleen United.

En taknemmelig Vinnie Who slutter af med at række armene ud til håndkys, som ved en anden Oscar uddeling, med efterfølgende gruppebuk til bragende bifald, hvilket dog ikke udløser noget ekstranummer.