dummy

Visionær heksedoktor af sjældent format

4-11-2013
Karina Rasmussen
Anmeldelse

The Haxan Cloak - koncert på Jazzhouse den 3. november 2013

Den anerkendte dokumentarfilmfestival, CPH:DOX der i disse dage løber af stablen, står i den forbindelse bag en række Audio Visuals- arrangementer og havde denne søndag teamet op med Smash!Bang!Pow! og Jazzhouse for at præsentere artisten Bobby Krlic aka The Haxan Cloak.

Med stor kompleksitet og et afsæt i dronefikserede rytmer, fik man hurtigt fornemmelsen af, at her var tale om en artist der bevæger sig i de overjordiske luftlag. Lydsiden, komplimenteret af en dyster lyssætning, skabte en filmisk oplevelse for det indre øje. Handlingsforløbet var overladt til lytterne, men den mørke stemning var umiddelbar og medrivende uundgåelig. Intelligente kompositioner der ledte til flygtig forløsning, som så brutalt blev slagtet af buldrende trommer og skørende resonans, medvirkede til en evig forhåbning om at blive ledt hen til et tilsyneladende uopnåelige klimaks. Bobby Krlic spillede ”hard to get” med sit publikum og tvang lytteren ud i en frustreret tilstand af desperation og indvendige skrig på mere. Hver gang man troede at de indre bønner var blevet hørt, når et nummer eksploderede i voldsomt medrivende beats, blev det på et splitsekund afløst – nogle gange af et hidsigt strygersample andre gange af simpel stilhed. Disse perfekt afmålte sekvenser bidrog hver især med præcis den grad af momentum der skulle til for at tryllebinde og fokusere.

Det mest imponerende ved aftenen var dog den store samhørighed imellem detalje og helhed. En sjælden set originalitet der aldrig fremstod forceret, leveret af en oprigtig kunstner med noget på hjerte. I en internettid, hvor der er en overflod af artister der indspiller og udgiver, mere fordi de har muligheden end egentligt talent, er det forfriskende at opleve at der stadig findes de der går nye veje, skaber en musikalsk identitet og et personligt udtryk, med afsæt i et kreativt hjerte og en skarp hjerne.