Vores første opera i Bayreuth

Fra den 25. til den 29. juli transmitterer DR direkte fra festspillene i Bayreuth. Tjek P2 Koncertoversigten for juli 2011 her på Bibzoom og få links til andre indspilninger af de operaer, der tranmitteres, så du kan høre værkerne inden eller genhøre dem i ugerne efter transmissionen af årets fortolkninger af operaerne.

Mange venter i årevis på at få billetter til Bayreuther Festspiele, neden for kan du læse om en operafans første møde med festspillene i 2006:

Vores første opera i Bayreuth

Efter at have været skrevet op til billetter i 8 år, lykkedes det endeligt. 30. juli startede vi hjemmefra kl. 04.40, ogkl. 15.30 efter over 700 km nåede vi Bayreuth, en hyggelig gammel by i Bayern med 20.000 indbyggere.

Meget i byen vidnede om Richard Wagners betydning for byen, eks.Richard Wagnerstrasse, Isoldestrasse, Lohengrinstrasse og meget andet. Festspilhuset, som stod færdigt i 1876 blev byggethelt efter Wagners anvisninger, og det er et af de operahuse iverden med den bedste akustik, hvis ikke det bedste.

1. aug. skulle vi til vores første forestilling, premieren på Tristan og Isolde i en nyopsætning dirigeret af  Peter Schneider og med toppræstationer i hovedrollerne: Nina Stemme(Isolde), Petra Lang (Brangäne) og  K. Youn som kong Marke må fremhæves. En lidt svag (stemmemæssigt)tenor, Robert Dean Smith som Tristan.

Scenografen Christoph Marthaler må have haft aktier imøbelbranchen : 1. akt sofaer og stole, 2. akt to taburetter, 3. akt Tristans sygeseng. Alt minimalistisk og enkelt,meget symbolsk, hvad man ikke kunne sige om Parsifal den  2.aug. Puha! Visuelt overbelæsset og fyldt med perversiteter og hvad værre var, musikken blev mindre end sekundær. Parsifal var iscenesat af Christoph Schlingesief og blev dirigeret af Adam Fischer.

Vi var til introduktionsforedrag først hos Mikisch og dagen efter hos Eisinger, som vi næste gang vil foretrække. Han giver den bedste og mest pædagogiske gennemgang, synes vi.

Et væsentligt højdepunkt på turen var en rundvisning i Festspilhuset 3. aug, hvor Wolfgang Wagner, Wagners barnebarn bød velkommen. Vi stod på scenen, vi sad i orkestergraven og var i korprøvesalen og hørte engagerede foredrag og anekdoter alle steder.

Vi havde til Parsifal registreret, at forspillet forekom upræcist nogle steder, og det skuffede, især fordi detvar vores egen Adam Fischer, der var dirigent. Nede i orkestergraven dagen efter fortalte dirigentassistenten, at kort efter de første takter var en hveps fløjet ind og havde sat sig på Adam Fischers højre hånd og var blevet siddende længe, så forstod vi den manglende koncentration aftenen før. Hvilket mareridt for en dirigent.

Rundvisningen varede 2½ time. Vi følte os velkomne, kunne spørge, og de viste os stor venlighed og tillid, vi er iøvrigt med i Gesellschaft der Freunde. Vi sammenligner med den uengagerede rundvisning på Operaen i Kbh. Der måtte man slet ikke betræde scenen, kun langs væggen, og de der fremviste, vidste ingenting. I Bayreuth var det teatrets egne folk, dirigent, kordirigent, regissør, scenetekniker, lysmand. De elskede stedet og spredte begejstring.

Vi besøgte også Richard Wagners hjem, Villa Wahnfried.

På turen mødte vi absolut ingen, vi kendte og heller ingen andre danskere. Men turen var fantastisk, og vi satser på at skulle af sted igen.

Flere oplysninger på Bayreuther Festspiele, aktuelt f.eks. spilleplan, men også festspillenes historie, og der er også mulighed for at se video.