Vort modersmål er dejligt

Denne sang bruges jævnligt som skabelon til lejlighedssange, og omkvædet kan godt give problemer: for hun er så ung, og så yndig ser hun ud! Undertiden sunget af ærligt hjerte (f.eks. for konfirmander), andre gange med ironi (f.eks. ved 50-års fødselsdage og opefter). Der er også nogle, som finder det nedladende i det hele taget at synge om kvinder, at de er unge og ser så yndige ud. Tiderne skifter, men lad nu alt det ligge. Sangen er en hyldest til det danske sprog, og der har næppe været kønspolitiske bagtanker med omkvædet, da den så dagens lys i 1859. Det ligger lige for at personificere sproget som en evigt ung kvinde, når nu sangen handler om modersmålet - mors stemme.

I første vers præsenteres det danske sprog som en højbåren jomfru, en ædel kongebrud, og de følgende vers udbygger hendes dybde og evner: hvad enten man hvisker ømme elskovsord eller vil synge i sorg eller triumf, så rækker hun den helt rigtige, rammende formulering.

Derefter trækker hun i vers 4 til 6 i krigsdragt, for sproget er truet i Sønderjylland:

De fremmede, de tænkte at volde hende sorg
de bød hende trældom i hendes egen borg ...

Det er tyskerne, der er problemet. Stille og roligt trænger det tyske sprog op i landet. Men efter Treårskrigen - og ikke mindst: inden det fatale nederlag i 1864 - kan man godt sige, at Danmark og det danske sprog kom sejrrigt ud af kampen. Det formuleres i sangen på forskellig vis, og især bliver der sat trumf på med den danske humor:

Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
det blev i hendes kogger en hvas og vinget pil ...

Der findes næppe nogen anden hyldest til det danske sprog med så slagkraftige billeder og så sangglad en melodi. Teksten blev skrevet af Edvard Lembcke, konrektor ved Haderslev Lærde Skole og desuden digter og oversætter. Melodien fandtes i forvejen, det var en gammel folkevise med titlen “En dejlig ung ridder”.