Walk-and-talk concert i det høje

The Portuguese Man Of War på SPOT Festival 2014, 2. maj, ARoS, Aarhus

Højt over Aarhus’ tage residerer Olafur Eliassons monumentale kunstværk Your Rainbow Panorama med sine tyste regnbuefarver på toppen af kunstmuseet ARoS. Tystheden fik en pause; i samarbejde med SPOT Festivalen har ARoS arrangeret en urpremiere: Musik i regnbuen for allerførste gang.

The Portuguese Man Of War er synonym for musikeren Anders Stochholm fra Under Byen. Han opholdt sig sidste vinter på en sydjapansk ø, og her blev han inspireret til værket ”Girl From The Pacific”. Et elektronisk musikværk, der fik sin uropførelse i den 152 meter lange gang, som Eliassons kunstværk består af. Med lyden fra højtalere, der er placeret hver nittende meter, og som efter nøje udregninger skulle give den optimale lytteoplevelse, når vi 150 publikummer langsomt defilerer gennem kunstværket. Musikken er et decideret soloprojekt, men til uropførelsen har Henrik Munch fra Sorten Muld været konsulent. Værket er ifølge komponisten en robinsonade om at eksistere alene. Det formidles gennem to figurer, Orlogsmanden og Stillehavspige, og handler om ensomhed og isolation.

Take-off

Et kvarter før koncertstart blev vi lukket ind på museet og i elevator- og trappehold ført til den sidste trappe til toppen. Et forventningsfuldt publikum, der havde nået afgangsterminalen, og bording-passet var kontrolleret. Den sædvanlige diminutive håndbagage var dog her kameraer og diskrete notesblokke – jo, vi var klar til take-off. Over højtalerne lød den human-box-manipulerede stemme ”Welcome ladies and gentlemen”, og så strømmede lyden ud fra højtalerne. Publikum fordelte sig jævnt cirklen rundt, og startede en slentren i aftensolen, som på dette enestående sted skiftede i farverne fra det kolde blå over det mistænkelige gule til det tropiske røde. Vi mærkede en god 80’erdunkende subbas, hvorover der blev broderet blandt andet eksotiske japanske skalaer med det, der ligner kvarttoner. Bag en skærm stod de to musikertroldmænd (og brødre) Anders og Søren Stochholm og styrede rejsen; udover laptops var der sandelig også keyboards, et klokkespil, og mod slutningen blev en ukulele også benyttet.

Walk-and-talk concert

Tilhørerne vandrede rundt og konverserede, måske mødte man nogen, man kendte: ”Goddag goddag, nå, er du også her?”. Kendte og ukendte bydele blev udpeget; den lave sol over Aarhus bidrog til en eventyrlig vinkel på byens skyline. Efter de første 15 minutter havde hovedparten sat sig på gulvet; det var kun picnickurvene der manglede for at komplettere denne udflugt. Eller eventuelt lidt plasticflymad. Hvornår har du måske sidst været til sådan en ”walk-and-talk concert”? For det var jo faktisk en koncert, hvor lyden havde en mindre central rolle end til gængse koncerter. Her var det den totale oplevelse, det drejede sig om. Jeg fornemmede, at flere periodevis skærpede høresansen, for det var jo musikken, der var enestående. Især når de to musikere passeredes, lyttede vi intenst. Her var flerstemmige kvindekor, dramatiske konfrontationer og en velharmonisk forløsning mod slutningen. Den repeterede tekst lød ”I was trying to catch her eyes”. Om det lykkedes, er op til tilhøreren.
Vi talte om, at musikken må altså lige genhøres – nu har vi på den indre harddisk denne Rainbowoplevelse, som kan erindres foran musikanlægget derhjemme, når ”Girl From The Pacific” rejser ud til os fra højtalerne. Bifaldet bragede hele cirklen rundt, og velbehagelige smil fra øre til øre sås overalt.
Selvfølgelig kan Rainbow Panorama bruges til sådanne forestillinger, så vi glæder os til næste gang!