Wednesday morning

Efter de lidt triste mandag og tirsdag morgener følger minsandten endnu en vemodig morgen, ”Wednesday morning” – i hvert fald hvis man skal tro på indholdet i sangen af samme navn fra gruppen America. Medlemmerne i America er lige så amerikanske som gruppenavnet, men det var i London i 1971, historien om en ualmindeligt succesfuld karriere startede for de tre herrer Gerry Beckley, Dewey Bunnell og Dan Peek. Og det skete bl.a. med den legendariske sang ”A horse with no name”, som blev et gigantisk verdenshit i 1972. Men det var lang tid før den melankolske onsdag morgen, som er emnet for denne artikel.

I 1998 udsendte gruppen (minus Dan Peek, som havde forladt den allerede i 1977) sin 14. plade, Human nature, og selv om der ikke var tale om en økonomisk succes, betegnede pladens indhold en form for tilbagevenden til de dyder, der engang skaffede America det ene hit efter det andet: formidable vokalharmonier à la Crosby, Stills & Nash, stærke og iørefaldende melodier samt en smuk akustisk instrumentering i stedet for de 80'er-typiske synthesizere. Der er meget god musik på Human nature, bl.a. den triste sang om den onsdag morgen, hvor et kuldsejlet kærlighedsforhold ikke holder længere:

Wednesday morning was the last time we talked
I guess she figured it was better if she walked
It could've been me just the same
There's no winner in this game
Oh, Wednesday morning was the last time we talked

Wednesday evening was the first time she cried
It could've turned out different if I'd lied
Something deep within us all
Sees the writing on the wall
Oh, Wednesday evening we didn't talk at all

I've been waiting every evening
Wondering what I'm gonna say
Sometimes life can be deceiving
Wednesday won't go away

Man kan næppe tale om stor poesi i Gerry Beckleys enkle tekst. Til gengæld rummer teksten en meget ærlig og hudløs gennemspilning af den smertefulde afskedsproces, som nogle gange er lige så uafvendelig som slutningen i en græsk tragedie. Man kan lyve for sig selv og hinanden i et vist stykke tid; men man kan ikke blive ved med det, og til sidst er der bare onsdag morgen tilbage. Og så er der ikke meget mere at sige om den sag. Selv om det selvfølgelig er dejligt for os tilhørere, at bruddet serveres i en så honningsød indpakning, som tilfældet er i Americas ”Wednesday morning”.

Simon og Garfunkel

Duoen Simon og Garfunkel har ligesom America sunget om en trist onsdag morgen, og selv om ugedagen slet ikke optræder i teksten til Paul Simons sang ”Wednesday morning 3 A.M.”, er titlen alligevel meget kendt – primært fordi den har lagt navn til duoens debutalbum med et ganske ikonisk coverbillede. Det betyder, at det faktisk ikke så meget er sangen med titlen ”Wednesday morning”, som det er albummet med denne titel, folk kender.

Historien i Paul Simons onsdagssang er mindst lige så trist som historien i Gerry Beckleys sang – men på en helt anden, stærkt melodramatisk måde, som egentlig ikke er særlig karakteristisk for Simons lyrik. Beretningen går i al korthed ud på, at sangens jeg-fortæller en tidlig onsdag morgen ligger i sengen sammen med sin kæreste, som han desværre er nødt til at forlade, fordi han har rodet sig ind i et væbnet røveri med alt, hvad deraf følger. 

For I know with the first light of dawn
I'll be leaving,
And tonight will be
All I have left to recall.
Oh, what have I done,
Why have I done it,
I've committed a crime,
I've broken the law.

For twenty-five dollars
And pieces of silver,
I held up and robbed
A hard liquor store.
My life seems unreal,
My crime an illusion,
A scene badly written
In which I must play.

Yet I know as I gaze
At my young love beside me,
The morning is just a few hours away

Det er jo en værre historie; men i sandhedens interesse må man nok sige, at dét at begå et væbnet røveri sjældent er noget, man lige “kommer til”, og af samme grund kan man måske have lidt svært ved for alvor at have ondt af jeg-fortælleren. Men man skal nok i virkeligheden ikke tænke så meget over indholdet i sangen; Paul Simons onsdagstekst hører ikke til blandt hans bedste præstationer og kan f.eks. slet ikke hamle op med klassikeren ”The sound of silence”, der også var med på debutalbummet. Men melodien til ”Wednesday morning 3. A.M.” er der bestemt ikke noget i vejen med.

Først bragt på Bibzoom 24.2. 2016