Genrer
Per Wium: Så hårene rejser sig
Per Wium: Så hårene rejser sig – Per Wium om oplevelser med musik. Bogforlaget Her & Nu, 2016
Forfatteren og musikeren Per Wium er især kendt for sin store viden om The Beatles, som han formidler gennem foredrag og koncerter med bl.a. The Beatrio. For et år siden udkom hans opdaterede Beatles for alle – en fin, lille bog med en klar og enkel tekst om de fire Liverpoolknægte og deres musik, som har ændret verden.
På samme forlag og i samme stil er netop udkommet Så hårene rejser sig på 120 sider. Per Wium fortæller i 13 korte – meget korte - kapitler fortæller om ”kunstnere, der har beriget mit liv”. Og ikke kun beriget, men også givet den kendte følelse, som får hårene til at rejse sig af ren fryd og passion. I tillæg til disse 80 sider får vi fire selvbiografiske kapitler om musikeren Wium, der indtil midten af 1980'erne var særdeles aktiv på den danske musikscene.
Popmusik og partiturmusik
Her er intet forord; Per Wium klør lige på med, hvor det hele startede: Som 9-årig hører Wium i radioen Jørgen Mylius præsentere "From me to you" med Beatles. Forfatteren mister allerede i 1968 interessen for Beatles og bemærker nærmest ikke, da gruppen opløses i 1970.
Først i 1989 ”genopdager” Wium Beatles, og siden da har gruppen fyldt mere og mere i hans liv med Beatlesformidling i radioen, foredrag og koncerter i forskellige sammenhænge.
Per Wium skriver flydende og med et gennemgående engagement, som gør bogen nærværende. Han gør en dyd ud af at skrive så kort og præcist som muligt i modsætning til mange andre musikbøger – andre skribenter ville snildt få denne bogs indhold til at fylde 400 sider.
Her er virkelig musikbetragtninger for alle i forskellige genrer; fra popgruppen Toto til sværvægtere i nyere klassisk kompositionsmusik. Det er tiltalende, at læsere af denne bog, som formodentligt mest er hjemme i den rytmiske musik, får en lige-til-at-gå-til indførsel i den klassiske musik. Per Wium bekriver malende, hvilken overvældende oplevelse det var første gang at høre et symfoniorkester live. Han har det råd, at det gælder om at finde en ”krog”, så man kan komme ind i et større værk. Det kan eksempelvis være en kort melodistump, som man kan forholde sig til og derigennem komme længere ind i værket.
De 25 sider om Per Wiums musikliv er også et billede af Danmarks musikliv fra årene 1967 til midten af 1980'erne. Wium var bl.a. sideman hos C.V. Jørgensen og hos Lotte Rømer, og han kom i 1976 med i gruppen Ache. Gruppen havde med forskellige besætninger eksisteret siden 1968 og var især populær som liveband med dens storladne, klassiskinspirerede musik.
Det blev også til solopladen Ind i det blå i 1986, som med Wiums egne ord ”aldrig kom på hitlisterne (eller i nærheden, for den sags skyld…)”. En udtalelse helt i stil med de tørre undskyldninger, som Wium gentagne gange kommer med, når han eksempelvis fortæller, at ”i 1984/85 kunne jeg spille og synge mig gennem 9 forskellige sætlister uden ét eneste stykke papir i nærheden (…ja, undskyld!)”.
Musik for alle
Bogens finale er manifestet ”Musik bør være for alle”, hvor Per Wium udruller sin trosbekendelse – eller credo, som han kalder det: ”Musik bør være for alle, og man skal ikke bestige et bjerg af viden for at opnå den berigelse musik kan give”. Gennem sine mange år i Danmarks Radio har Wium formidlet musik netop uden nødvendigheden af den store baggrundsviden. Denne formidling fortsætter han med mange foredrag i det ganske land og nu nærværende bog, som giver appetit på at høre dén musik, som har fået Per Wiums hår til at rejse sig, og som stadig gør det. Til tider synes jeg, artiklerne er lige lovligt korte, skitseagtige. Især fordi jeg ved, at Wium har materiale til at fyldiggøre teksten.
Men pyt, hvis jeg vil vide mere, skal jeg nok finde det andetsteds.
Som ”ekstranummer” får vi et dugfrisk blogindlæg om McCartneykoncerten i Berlin i juni 2016. Nå ja; denne bogs artikler kan faktisk ses som blogindlæg, korte, letlæselige og sympatiske – og musikalske.
Per Wium formår at smitte med sin musikglæde – lad smitten brede sig ud over landet!