30 år med Portishead "Dummy"
Portishead "Dummy"
Udgivet den 22. august 1994
Portishead centreret omkring Beth Gibbons karakteristiske og luftige sangstemme udgav deres roste debutalbum Dummy den 22. august 1994, som blev bannerfører for den elektronisk baserede trip hop genre i anden halvdel af 90’erne. Gibbons etablerede Portishead med multiinstrumentalisterne Geoff Barrow og Adrian Utley i 1991 og gik i gang med indspilningen af Dummy i slutningen af 1993.
Produktionen af albummet er blevet til ved markant brug af sampling, scratching og programmerede tromme-loops, der overførtes til vinylmediet før det videre arbejde med numrene i studiets opsætning af mixerpulte, båndmaskiner og effekter for at opnå en gammeldags støvet lyd kombineret med tidens toneklang.
Der er samplet korte bidder fra Lalo Schifrins filmmusik (Sour Times), Weather Reports Elegant People (Wandering Star), War nummeret Magic Mountain (Biscuit) og Isaac Hayes' Ike's Rap II i Glory Box. Portishead stammer fra Bristol, der ved udsendelsen af Dummy fik uofficiel status af trip hoppens hovedstad. Bandet er gået grundigt til værks og har med debuten leveret et gennemmusikalsk genrestykke, der til fulde lever op til modtagelsen.
Musik journalisten Simon Reynolds kunne i 1995 fra Bristol og andre byer berette om; ‘that Dummy had become popular background music in cafes and boutiques and found appeal among audiences of other genres, including alternative rock and R&B listeners.’ Numb og Sour Times banede vejen for albummets succes som singler, og ikke så få anmeldere i den internationale musikpresse røg op i det røde felt af begejstring.
Stephen Dalton fra NME bemærkede sig den alt overvejende molstemte melankoli og skrev: ‘This is, without question, a sublime debut album. But so very, very sad. From one angle, its languid slowbeat blues clearly occupy similar terrain to soulmates Massive Attack and all of Bristol hip-hop's extended family. But from another these are avant garde ambient moonscapes of a ferociously experimental nature.’ Det er skarpt formuleret og observeret.
Sharon O'Connell fra Melody Maker er på linje med sin kollega og mener, at Portishead er; undeniably the classiest, coolest thing to have appeared in this country for years ... Dummy, their debut, takes perfectly understated blues, funk and rap/hip hop, brackets all this in urban angst and then chills it to the bone.’ Hun fortsætter; musique noire for a movie not yet made, a perfect, creamy mix of ice-cool and infra-heat that is desolate, desperate and driven by a huge emotional hunger, but also warmly confiding ... and Dummy marks out that territory perfectly.’
"Dummy" er løftet mod højere kvalitative luftlag af viljen til at skabe nyt blod kombineret med aftapninger fra musikhistoriens righoldige lagre som grundlag for de næste generationers ideer. Det lykkedes til perfektion for Portishead i England, der ydede væsentlige bidrag til, at 1994 endte som et mangfoldigt musikår på flere planer.