Aarhus Kammerorkester på SPOT 2024

Første weekend i maj betyder den årlige SPOT Festival centreret om Musikhuset i Aarhus. Med både indendørs og udendørs koncerter med præsentation af et væld af nye musikkonstellationer i Dagens Danmark. I år med 200 koncerter på to dage – og som vanligt en slags uofficiel åbning om torsdagen, som i år var et brag af en koncert med Tim Christensen.

Nu med ny, klassisk musik
Også i år er der en ny platform. Et nyt samarbejde mellem SPOT og Dansk Komponistforening: SPOT FLUX.
SPOT formulerer det således:
”Samtidens komponister skaber et mangfoldigt katalog af orkestermusik, der udfolder sig ubesværet og frigjort af traditioner og genrer. Med projektet SPOT FLUX lancerer SPOT Festival og Dansk Komponistforening en ny platform, der præsenterer en bred pallette af tidens orkesterværker.
Komponister i dag er ambitiøse samtidskunstnere. De skaber relevante orkesterværker i samklang med teknologi, både lydligt og visuelt; orkesterværker, der integrerer performance, opera, installation og dans; og orkesterværker, der er grænsesøgende og eksperimenterende.” Lyder godt, ikk’?

Ikke let tilgængelig musik
Wow – spændende! Og hvordan tager det store SPOT-publikum imod denne mulighed?
Jeg har fornøjelsen at høre fredagens to koncerter til SPOT FLUX. Intentionen var at høre koncerten med Aarhus Kammerorkester kl. 16.15, men mit ændrede program gør, at jeg også har mulighed for at høre koncerten med Atheleas Sinfonietta kl. 15.00.
Det er ikke ligefrem det vante SPOT-publikum, der samles ved indgangen. Af småsnakken kan jeg forstå, at det er vante lyttere af ny kompositionsmusik, der venter på at komme ind. Familie, pårørende og venner til de optrædende og til komponisterne?
Vi ca. 120 mennesker oplever en koncert, hvor der intet annonceres, der er intet program. Kun oplysningerne på SPOTs program om de fire komponister. Det er ikke ligefrem den mest udstrakte hånd til nye lyttere. Og de fire værker er ikke de lettest tilgængelige varer fra hylden med ny kompositionsmusik.
Der er under koncerten en del kommen og gåen. Men det er vi vant til til SPOT; her gælder det for mange om at høre så meget forskelligt som muligt. Så det er sandsynligvis ikke kun pga. den spillede musik, at der vandres.
Efter knap en times musik er der hastig omstilling til næste koncert.

Så er vi tilstede i nuet
Få minutter forsinket er vi klar til koncerten med Aarhus Kammerorkester. Til SPOT Festival er der altid en stram tidsplan, og jeg har gennem årene oplevet mangen indgriben fra arrangørerne, når musikken spiller ud over den tildelte tid.
Men scenefolkene er effektive, og næsten til tiden kan vi klappe de 16 musikere på scenen. Sidst ankommer koncertens dirigent Magnus Plejdrup.
Heller ikke her er der noget program, men Plejdrup filer af de elitære kanter ved at præsentere numrene på en ligefrem måde.

Lyslængsel
Han præsenterer første nummer ”Lyslængsel”, komponeret af Stine Benjaminsen. Hun komponerer ofte på baggrund af lyrik, og til denne koncert læser hun først sit eget digt ”Lyslængsel” fra siden af scenen. Her er den gennnemgående sætning ”Vi falder, vi falder for …”
Musikken starter tyst med høje flageoletter fra strygerne kredsende om tonen A. Rytmen er steady, men tonerne falder drypvis med begyndende, diskrete perkussive kommentarer. Nummeret intensiveres, vi får både glissandi og tremmolo, men pulsen holdes konstant.
Et bækkenbrag bremser abrupt det kraftige lydbillede, og de dybe instrumenter søger langsomt rundt efter et ståsted.
Vi oplever et decrescendo, og ”Lyslængsel” slutter, som det startede, med følsomme flageoletter.
Et transparent og følsomt nummer – som længslen efter lyset, som vi ved kommer.
Og her spillet med en nærværende intensitet. Vi hører, at dette er noget, musikerne VIL.
Og ja, det ville ha’ været rart, hvis digtet havde stået i et program. Det program, som jeg mener er nødvendigt til koncerter med nykomponeret klassisk musik, så vi lyttere får en baggrundsorientering og hermed lidt hjælp til forståelsen, Jeg ved, at mange faktisk er interesseret heri.

Kone søges
Dirigenten kan nu fortælle om koncertens andet værk, at komponisten Louise Alenius så et skilt i Christiania, hvorpå der stod ”Kone søges”. Det var inspirationen til nærværende værk.
Så er det spændende, om det er et komisk eller tragisk værk?
Introduktionen er en smuk fløjtestemme i samklang med oboen. Det starter da som idyl. Klarinet bidrager med en svensk molmelodi, som fagotten går med.
Smuk, smuk musik – mine musiktanker går tilbage til Frankrig for mere end 100 år siden. Her er fransk impressionisme, som herhjemme blev videreført af Poul Schierbeck. Og måske nu føres videre af Alenius?
De åbne klange høres som spørgsmål: Søges der virkelig en kone? Er der en dyb alvor, eller er det en øjeblikkelig galgenhumor efter et skænderi?
En smuk fagotklage indikerer en sørgmodighed, og den insisterende basrytme i klaveret maner til handling.
Men pludselig er stykket slut. Av, blev den søgte kone fundet?
Ja, vi får et forspil til en christianits eftermiddag – jeg vil gerne høre mere!

Bjerg
Koncertens sidste værk er dirigentens eget ”Bjerg”. Magnus Plejdup fortæller, at han her beskriver den ”nordiske tone i musik”.
Det er en genhør for undertegnede. Jeg hørte ”Bjerg” i tilblivelsesåret 2020 i den dengang 25-årige komponists hjemby Randers. Hvor det nye kammerorkester endnu ikke hed Aarhus Kammerorkester, men Ensemble Pluma.
Allerede da lød Plejdrups hovedtese: ”Klassisk musik er fantastisk – men det skal og må være fantastisk for alle”.
Her er jeg så enig, og det nye initiativ SPOT FLUX er jo en eminent platform til at fremme dette. Men kræver et stort arbejde og forarbejde.
Som jeg tidligere har nævnt, er lytterens forberedelse såre vigtig. Derfor vil jeg gerne igen og igen pointere informationsvigtigheden – gerne et stykke papir eller flere ord forud for de enkelte numre.
I ”Bjerg” males med de brede, rolige penselstrøg. Som i Benjaminsens værk hører jeg også her de franske fornemmelser. Og med et slag erindrer jeg de hørte klange: Fra Sibelius’ smukke fjerde symfoni i a-mol, som jeg ikke har hørt i årtier.
Det er jo det, musikken kan. Åbne for erindringer, der er så fjerne fra her-og-nu livet. Og samtidig fabulere videre i fantasien. Vidunderligt.
”Bjerg” er et helstøbt værk.
Jeg hører det gerne igen. Selvom jeg også som pop-elsker holder af den gode, fængende melodi, giver disse klange mig en velbehagelig oplevelse. Og næste gang, jeg hører det, kan jeg måske i mit indre nynne med på melodien?

En skøn koncert i den ellers travle og hurtigtzappende hverdag, hvor et musiknummer maksimalt varer tre minutter.
Her er mulighed for fordybelse – samtidigt med at få sin viderebegærlighed stillet.

Og en af mine vigtigste dagsordenspunkter: Nyd det væld af overtoner, der bruser fra et levende orkester med levende mennesker. Nok hører jeg ikke så mange overtoner mere, som jeg har gjort, men fornemmelsen, fornemmelsen.
Jeg glæder mig til næste koncert hos SPOT FLUX. Og næste år måske med større orkestre, så vi får den symfoniske klang?
Tak til SPOT for at turde dette nye initiativ. Og god fornøjelse med det videre forløb, der kræver et større pædagogisk arbejde (– eller kald det PR-arbejde).

Tak til Aarhus Kammerorkester og Magnus Plejdrup for en herlig oplevelse fra et godt sæde midt i den velakustiske Lille sal i Musikhuset.