ABC-visen

Kan man beskrive et livsforløb i 28 korte linjer?

Gravsten og avisernes nekrologer viser, at mindre kan gøre det. Men livet som dansker fra fødsel til død er aldrig blevet fremstillet så stramt, billedrigt og gribende som i Mogens Lorentzens “ABC-vise”.

Der er syv vers med fire linjer tekst i hver. Hertil kommer omkvædet, eller hvad man nu skal kalde det, når det optræder både først og sidst i verset, og oven i købet ændrer sig fra vers til vers. Mogens Lorentzen har valgt at lade menneskelivet indramme af alfabetet, således at første vers omsluttes af de første fire bogstaver, næste vers af de følgende fire og så fremdeles indtil slutningen. En opbygning med sin egen betydning. Alfabetet tager tid at lære - ligesom det at være menneske.

Første vers lyder:

A. B. C. D.
Lyset at se.
Mors bryst er tungt og hvidt.
Snevejr. De første skridt.
Æventyr A.B.C.
A. B. C. D.

Og det sidste:

Z. Æ. Ø. Å.
Jorden at nå.
Lukke den runde ring.
Alting og ingenting.
Hvid i sin grav at gå.
Z. Æ. Ø. Å.

Som det ses, består teksten af ganske korte sætninger, undertiden to i én linje. Men disse øjebliksbilleder kaster et skarpt lys på skolegårdens brutalitet, ungdommens smerte og glæde, den voksnes fornemmelse af overblik og fylde, og endelig den stoiske ro hos den, der ser tilbage på et levet liv.

Melodien er skrevet knap hundrede år tidligere end teksten. Den skyldes nemlig den tyske komponist August Pohlenz, der levede i første halvdel af 1800-tallet. Hvordan dette stykke musik er nået frem til Lorentzens tekst, står ikke umiddelbart klart. Men de melankolske, tøvende toner sætter en perfekt streg under ordene.

“ABC-visen” blev sunget første gang på Nørrebros Teater i København i 1929. Det var Liva Weel, der sang; hun er den ene af de to kæmper i 1900-tallets revy og visesang (den anden er naturligvis Osvald Helmuth). Visen blev en dansk evergreen af den kloge slags, og flere solister har indsunget den. En af de seneste udgaver er Kim Larsens på Sange fra glemmebogen.