Baby Did a Bad Thing: Baby Did a Bad Thing

Bevares – der skal ikke altid meget til at begejstre vores tidligere mand i marken – Kurt Baagø – men han var nu alligevel mere end almindeligt begejstret da han i 2019 havde set dette Århus baserede band – Baby Did a Bad Thing – på SPOT festival 2019.

DEM SKAL JEG SE! Tænkte jeg. Det er dog endnu ikke lykkedes. Desværre. Til gengæld kan jeg så glæde mig over at deres debutalbum udkom i foråret – sådan cirka lige efter at ’Mette Mor’ gjorde som mødre jo skal – passe bedst muligt på sine kære, og derfor slukkede for landets leben og livemusik.

Og albummet efterlader mig absolut helt ’Baagø’ begejstret. Bandet giver nemlig 11 sange over godt 40 minutter uden unødig skelen til hvor de lige bevæger sig undervejs i grænselandene mellem akustisk folk/country, elektrificeret roots-rock eller americana.

De er dog ikke grænsesøgende eller ude på at finde nyt terræn, men lyder nærmere at nogle mere end habilt dygtige musikere, der både har lyst og evner til at forkæle de lyttere, der også har kærlighed for navne som John Hiatt, Jason Isbell og Emmylou Harris – eller for den sags skyld salig Chris Whitley.

Ikke mindst i den hjerteskærende skarpe ”Done Me Wrong” med forsanger – og primær sangskriver – Jonas Fjelsted på rosonator guitar – spillet så djævelsk støvet, at man næsten hypnotiseres – drømmes væk, og genkalder i det indre klangen af Chris Whitley mesterværket ”Living with the Law” fra 1991 (optaget i Daniel Lanois’ studier, og produceret af hans ’lærling’ Malcolm Burn) – for ikke at tale om den effektfulde klang Eline Engholm skaber med sin afsluttende næsten magiske baggrundsvokal, der på forunderlig vis minder om Trixie Whitley (datter af Chris).

Samme lydbillede og følelse findes i ”Devil In My Ear”, der igen er roots-rock på første klasse – og her med en snert af den lyd, og det swang og swing, der igennem årtier har holdt et band som Little Feat på toppen.

Albummet åbner dog et lidt andet sted – nemlig med førstesinglen ”These Days” – som er af den kvalitet som også et band som The Lone Bellow forsyner deres album med, og som gør af det bør være et ubetinget krav at Baby Did a Bad Thing står på plakaten når Tønder Festival næste gang kan afvikles.

På ”These Days” er det Eline Engholm i front – og netop variationen i hvem der tager sig af lead vokalen – er en af de afgørende styrker i det samlede billede – ikke mindst fordi begge synger så klingende klart og stinkende stilsikkert hele vejen igennem – ligesom de i et par fine duetter undervejs finder den slags fælles harmoni, som bare gør en forskel i en uharmonisk tid.

Stilsikkerheden gennemsyrer også det musikalske indtryk, der bliver leveret af – udover Eline Engholm og Jonas Fjelsted – Mikael Sort (pedal steel), Thomas Friis (bas) og Casper Simonsen. Numre som ”Rock Bottom” og ”Slumber” giver nogle af de nære svar på hvorfor man ikke altid behøver drømme sig væk – og rejse ud – for at få de største oplevelser. Jeg skulle ærlig talt ikke mene at det er numre, der ville kunne gøres meget bedre selv hvis en Chris Stapleton havde været inde over.

Det skyldes med garanti, at bandet – udover en grobund af velskrevne sange – i producer Rune Kjeldsen – har en person omkring sig, der både er feinschmecker og en musiker med rodnettet i orden, skabt via samarbejder med det meste af toppen af dansk musik – blandt andet C. V. Jørgensen, Sort Sol, Poul Krebs, The Savage Rose, Nikolaj Nørlund, Hush. Alle navne, der hver for sig bærer nogle af af fineste kvalitetsstempler indenfor sangskrivning og musikalske stemninger.

Det kvalitetsstempel kan der uomtvisteligt også sættes på dette vellykkede debutalbum, der kun i det lidt for ’demo’ agtige ”When Our Love Comes Alive” lige minder én om, at vi altså ’kun’ har at gøre med folk fra Thy, Fyn og Århus og ikke fra Nashville, Memphis eller Texas.