Bag om Pet Shop Boys

Til juni giver Pet Shop Boys koncert i Viborg. Efter næsten 40 år i branchen er de stadig aktuelle og har netop udgivet deres 14. studiealbum. Vi ser nærmere på drengene fra dyrehandelen.

Pet Shop Boys er en duo bestående af Neil Tennant (født 1954) og Chris Lowe (født 1959). De mødte hinanden i en musikbutik i 1981, hvor de hurtig faldt i snak og fandt ud, at de kunne lide den samme musik, og især Bobby O var en fælles favorit.

Neil Tennant arbejdede som journalist på popbladet Smash Hits og havde haft nogle sporadisk forsøg på en karriere som musiker. Chris Lowe var arkitektstuderende. De begyndte at arbejde på en række demoer sammen som "It's a sin" og "Rent". Mange af disse demoer blev senere i nye versioner store hits.

I 1983 skulle Neil Tennant på en journalistopgave i New York, men var mere interesseret i at komme til at møde Bobby O, og det var Tennant også. Bobby O fik overrakt et bånd med en række demoer, hvor nogle af disse kom på plade.

I 1984 udkom den første udgave af "West end girls", som blev et undergrundshit i USA og et pænt club-hit i Europa, men i England skete der intet.

De store hits-år – 1985-1990

Duoen kom ikke rigtig nogen steder i samarbejdet med Bobby O, så efter lidt kontraktfnidder med ham i 1985 startede de forfra i England. De fik så en pladekontrakt med selskabet Parlophone, som de var ved indtil 2013.

Gutterne valgte at satse alt på duoen og Neil Tennant forlod Smash Hits. Parlophone havde udsendt endnu en single, som ikke kom nogen vegne. Men i slutningen af året genindspillede de "West end girls". Denne gang var der hul igennem, og sangen blev et kæmpe hit over hele verden. De næste to singler blev også store hits og i sommeren 1986 kom så debutalbummet Please, som blev modtaget lige så positivt. Især blev Tennants tekster, som var pakket ind i lækre melodier, rost.

Hen sidst på 1986 kom Disco, som var det første af hvad der skulle vise sig at være mange remix-albums (Disco 1-4). 1987 startede med en prisregn til drengene, året blev hitmæssigt det største Pet Shop boys har haft, de startede med "It's a sin" og duetten med Dusty Springfield "What have I done to deserve this". Alle hits var samlet på albummet Actually som er et hovedværk i den første periode. Året inkluderede også arbejde på den meget specielle biograffilm It couldn't happen here, som kom i 1988.

De sluttede 1987 af med deres udgave af "Always on my mind", som blev endnu et hit. Den næste single i 1988, "Domino dancing" blev også et stort hit, men slet ikke i samme grad som tidligere. Årets album Introspective (en remix plade/nye sange) klarede sig dog glimrende.

Nu tog de sig lidt længere tid, og det næste album Behavior kom først i 1990. Nu var det ikke længere de hurtige hits, som var i forgrunden, teksterne var mere eftertænksomme. Men ironi har altid fyldt meget i Pet Shop Boys universet, hvilket på denne plade kan høres i deres cover af U2-sangen ”Where the streets have no name”. Opsamlingen Discography fra 1991 dækker denne periode. I perioden var der også succesfulde samarbejder med både Dusty Springfield og Liza Minnelli, som resulterede i gode albums. Duoen hjalp også Eight Wonder med et par singler.

Duoen spreder sig mere ud – 1991-2000

De havde ikke spillet live, da deres ønsker til sceneopbygning havde gjort en turne meget dyr. Men i 1991 var der åbenbart fundet en løsning, for her gik de på turne under titlen "Performance".

I 1989-1991 var Neil Tennant sammen med Johnny Marr og Bernard Sumner en del af supergruppen Electronics. Chris Lowe bidrog også til arbejdet i denne gruppe. I 1991 startede de deres eget pladeselskab Spaghetti Records, hvis største succes blev Boy Georges udgave af "The crying game".

Grunge var ikke godt for en popduo som Pet Shop Boys. Men i 1993 fik de hul igennem med en ny visuel stil på videoerne til singlerne "Can you forgive her?" og et cover af sangen "Go West", som gav duoen deres største singlehits i 1990'erne. Begge singler er samlet på albummet Very. I en limited udgave kom den også med et bonus album Relentless, som var en mere elektronisk udgave af Pet Shop Boys.

I 1994 lavede duoen et godt remix af Blur-sangen "Girls & boys". Pet Shop Boys har siden remixet en lang række sange, blandt andet et nummer til David Bowie i 1996. Året viste også duoens komiske side, da de lavede årets comic relief single i England, "Absolutely fabulous" sammen med kvinderne fra serien. I 1995 tog de på den næste store verdensturne, denne gang især til steder, de ikke spillede på Performance-turen. Siden har duoen turneret med mere jævne mellemrum.

Singlen "Paninaro 95" var den første single, hvor Chris Lowe var i den vokale forgrund, det var singlen fra albummet Alternative, som er en opsamling af alle deres B-sider fra perioden 1986-94. Efter denne skribents mening findes mange af de bedste Pet Shop Boys-sange faktisk på deres B-sider. Et nummer som "Shameless" skal især fremhæves, da de her forudser reality-bølgen i dette årtusinde. Format udgivet i 2012 dækker perioden af B-sider fra 1996-2009.

Bilingual-albummet fra 1996 er det svageste fra duoen, her er ikke rigtig nogle sange, som skiller sig ud. I resten af årtiet tager duoen på endnu en turne og arbejder på sange til en musical (som kom til at hedde Closer to heaven, den åbnede i London i 2001). Mange af disse sange kommer på Nightlife fra 1999. Den vigtigste sang fra Nightlife er "New York city boy", som er en rigtig partysang. Men under denne sang og på hele albummet/musicalen ligger temaet om samfundets syn på homoseksualitet.

Duoen i dette årtusinde – 2001- 2020

Deres første studieudgivelse i dette årtusinde var Release fra 2002. Her var tempoet sat ned, hvilket kan opleves på singlerne "Home and dry" og "I get along", som viser en mere eftertænksom side af duoen.

I 2003 kom den næste greatest hits, som var Pop art, hvor sangene var delt op efter, om de var poppede eller mere eksperimentelle.

Nu skiftede duoen retning og i 2004 gav de koncerter i London og i Tyskland sammen med Dresdens symfonikorkester, resultatet var et soundtrack til den gamle stumfilm Battleship Potemkin fra 1925. Dette soundtrack kom i 2005.

2006 så udsendelsen af albummet Fundamental, hvor singlen "I'm with stupid" var et spark over benet til Bush og Blair.

Den næste rigtige plade fra duoen var Yes fra 2009, som også holder en høj standard, hvor singlen "Love etc" skal fremhæves. I 2009 fik duoen også en speciel Brit Award for deres bidrag til engelsk musik. Duoen optrådte med et medley over nogle af deres hits. Dette medley kan findes på youtube.

I 2012 kom albummet Elysium som var et meget eftertænksomt og modent album. Det var et decideret lyttealbum og krævede tid. I skriveprocessen til dette album havde der åbenbart været mange elektroniske sange i overskud, for i 2013 kom der en trailer med en kort 1 minuts video til nummeret "Axis". Her er Pet shop Boys gået tilbage til rødderne og visuelt tilbage til "Can you forgive her?"-tiden, og mine forventninger som Pet Shop Boys-fan var enorme til pladen, som kom til at hedde Electric, da den udkom i sommeren 2013. Så mine forventninger blev næsten opfyldt.

Endelig serverede duoen i januar 2020 deres 14. studiealbum, Hotspot.

Jeg har med vilje ikke skrevet ret meget om det visuelle udtryk i deres musikvideoer, for det er en artikel i sig selv.

Anbefalede albums

Actually  (1987 – hovedværk i de tidlige år)
Very  (1993 – hovedværk i 1990'erne)
Elysium  (2012 – hovedværk i dette årtusinde)
Electric  (2013)

Opsamlinger

Alternative  (1995 – første opsamling af B-sider)
Pop art  (2003 – opsamling af hits)