Biernes Dag er ingen bi-ting

D. 20. maj er af FN udråbt som den internationale Biernes Dag, og det er sket for at sætte fokus på biernes uhyre vigtige rolle som bestøvere i naturen. Uden en effektiv bestøvning har planterne svært ved at formere sig og sætte frø. 71% af vores 100 vigtigste fødevarer er ifølge FN bi-bestøvede, og de 100 fødevaregrupper er fødegrundlaget for 90% af Jordens befolkning. Bien er altså et ret så vigtigt insekt, som vi ville gøre klogt i at passe på globalt; men det er desværre ikke tilfældet. Antallet af bier på verdensplan er i frit fald, og i USA blev bi-bestanden halveret over en kort årrække. Det ser ikke for godt ud for biernes fremtid, heller ikke i Europa, hvor de trængte bier ligefrem indgår i det kommende valg til EU-Parlamentet, idet en dansk kandidat lover at give bierne ”en zzztemme i Europa”.

Hvis man ikke nåede at markere Biernes Dag i maj, får man snart en chance mere for at fejre det flittige lille insekt, nemlig d. 8. juni, hvor den filantropiske forening Bien på Christianshavn afholder Biens Dag. Foreningen blev oprettet i 1920 med det formål at bi-stå fattige arbejderfamilier på Christianshavn med konfirmationshjælp, men i dag går hjælpen også til fattige folkepensionister. Når foreningen har valgt en bi som symbol, skyldes det naturligvis, at foreningen ligesom bien arbejder med indsamling, samt at den er utrættelig i sin indsats. Det er nogenlunde den samme symbolik, der i sin tid indgik i navnet og logoet for sparekassen Bikuben, som ud over at være et pengeinstitut i starten også fungerede som en ”Børne- og Alderdoms-forsørgelsesforening”.

Bier i populærmusikken
Bien er kendt af alle (i hvert fald den almindelige honningbi) på grund af dens betydning og dens udbredelse, og bien indgår da også i mange forskellige talemåder (”bierne og blomsterne”, ”flittig som en bi”, osv.) og symbolske sammenhænge (Bikuben mv.). Også i populærmusikkens tekster møder man ofte bien, og bien har faktisk en hovedrolle i et af bi-dragene til det allerførste album, jeg i sin tid (dvs. 1964) blev den lykkelige ejer af: The Rolling Stones´ første LP. Her møder man nemlig James Moores sang ”I´m a king bee”, som i 1957 blev indspillet af Slim Harpo, og som langt senere, i 2008, modtog en Grammy Hall of Fame Award i Slim Harpos indspilning.

The Rolling Stones´ version af sangen ligger tæt på Slim Harpos blues-version, men er desuden bi-bragt et slideguitar-intermezzo, som ikke findes i originalversionen. Sangen er i tidens løb blevet indspillet af et utal af musikere, og selv om dens tekst i virkeligheden er noget vrøvl, fordi ”kongebier” slet ikke eksisterer, er den suggestive sammenligning mellem en elskovssyg mand og en summende ”kongebi” ganske effektiv: ”Well, I´m a king bee/ want you to be my queen”.

Biens rolle som bestøver med de slet skjulte seksuelle referencer, der følger deraf, er dens mest udbredte bi-rolle i sangteksterne. I Tom Pettys ”Honey bee” (1994) er der ingen tvivl om, at bierne i sangteksten er metaforer for mennesker, og at deres honning-fokuserede aktiviteter stort set blot er en omskrivning af seksuelle gøremål: ”Come on now, give me some sugar/ give me some sugar, little honey bee/ Don´t be afraid, not gonna hurt you/ I wouldn´t hurt my little honey bee”.

Og i Taj Mahals ”Queen bee” (1999) er situationen stort set den samme: honning-fremstilling er ensbetydende med seksuel omgang mellem kønnene: ”Honey in the honey pot, your pot is hot/ honey in the honey pot, and the pot is what you got”. Osv., osv. Bier er skabt til at lave honning, på samme måde som kvinder er skabt til sex, lyder metaforikken her – som mange andre steder i populærmusikkens talrige bi-tekster.

Humlebier udfylder den samme bestøver-rolle i naturen som andre bier, men humlebier er noget kraftigere end de almindelige bier, og denne omstændighed har givet anledning til den pudsige vandrehistorie, at humlebien på grund af sin usædvanligt store tyngde i forhold til vingefanget i virkeligheden ikke burde kunne flyve. Det ved den bare ikke, så derfor flyver den alligevel. I de sangtekster, hvor der optræder humlebier, adskiller deres rolle sig dog ikke væsentligt fra de almindelige biers rolle i sangteksterne, og humlebiernes flyveevner (eller mangle på samme) er ikke et emne i populærmusikkens sange.

Når The Searchers synger om en ”Bumble bee” (1964), kunne sangen derfor lige så godt handle om en almindelig bi – med mindre man mener, at humlebier skulle være specielt onde: ”Shoo-wee, you hurt me like a bee/ a bumble bee, an evil bumble bee”. Og i Wilson Picketts ”Bumble bee – sting me” (1970) er de underliggende seksuelle referencer heller ikke anderledes end i en sang om en almindelig bi: ”Hey, bumble bee, come on and sting me/ hey, bumble bee, come on and get busy with me”. Det specielle ved humlebierne fremgår ikke af deres rolle i sangteksterne, hvilket vel ikke er så mærkeligt i betragtning af, at teksterne om bier jo som regel slet ikke handler om bier, men kun om deres symbolske rolle i forbindelse med forplantningsprocessen.

Honning i populærmusikken
Samtidig med at de bestøver blomster udfører bierne deres fornemste bi-beskæftigelse: at samle honning. Det er fuldt ud muligt at lave kunstig honning, og prisen på dette produkt er langt lavere end på den ægte honning; men i daglig tale er det biernes honning, man tænker på, når man taler om honning. Den ægte blomsterhonning er bl.a. karakteriseret ved, at den kan have vidt forskellig smag og konsistens, afhængigt af hvilke blomster bierne har frekventeret under deres honningjagt.

Når The Beatles synger om ”A taste of honey” (1963) i gruppens version af Scott og Marlows sang fra 1958, kan der altså være tale om mange forskellige typer smag. Men pyt med detaljerne, meningen i sangteksten er klar nok: jeg-personen lover at vende tilbage til den udkårnes honningsøde kys: ”a taste much sweeter than wine”. Men det gør han bare ikke, så da den forelskede kvinde ved sin død tænker tilbage på den svigefulde mands kys, har honningsmagen forandret sig en del: ”His kiss of honey/ a kiss more bitter than wine”. En forfærdelig historie, som næppe kan undgå at efterlade en bitter bi-smag i lytterens mund.

Såvel i sangteksternes verden som i den virkelige verden er bier og honning to sider af samme sag – og den sag har noget med bestøvning og forplantning at gøre. Der er mange sangtekster om den søde honning, og flere sange har ligefrem titlen Sweeter than honey”. I Jefferson Starships sang fra 1975 med denne titel inspirerer den honningsøde elskede til forskellige panegyriske sammenligninger: ”Warm as a piece of the sun/ and darker than night to a blind man/ softer than starlight shinin´”. Og i Southside Johnnys ”Sweeter than honey” fra 1976 er den elskede også varm som solens stråler – foruden en hel masse andet vidunderligt: ”Sweeter than honey, believe it/ better than blue skies and morning dew”.

The Beach Boys har ligefrem opkaldt en af deres udgivelser efter den skønne honning, ”Wild honey” fra 1967, og naturligvis er der også her tale om den ægte bihonning: ”You know she´s got the sweetness of a honey bee/ wild honey/ she got it up and stung me good, yes sirree”. Igen mere end aner man i sangteksten en nær sammenhæng mellem fænomenerne honning, bier og sex …

Der er altså ingen tvivl om, at honning er en skøn ting; men hvilken honning er så den allerbedste? Van Morrison har givet sit bud på svaret på dette spørgsmål, nemlig i sangen ”Tupelo honey” (1971) fra albummet af samme navn. Tupelo honning er en mild og sød honning fra de sydøstlige stater i USA, og når man hører Van Morrisons hyldestsang til den elskede, som sammenlignes med Tupelo honning, forstår man godt, at der her må være tale om noget helt specielt: ”She´s as sweet as Tupelo honey/ she´s an angel of the first degree/ just like honey, baby, from the bee”. At smage Tupelo honning må være som at høre englene synge, og hvem kunne ikke godt tænke sig det?

Bortset fra den kedelige bi-omstændighed, at man vel må være død for at kunne høre englene synge?