Copenhell og de magiske metaloplevelser

ORM på Copenhell
11-06-23
Af: 
Niels Mark

Copenhell
Refshaleøen den 14. - 17. juni
Festivalen er udsolgt

I den kommende uge åbnes for 13. gang op for Copenhell - Danmarks suverænt største metalfestival, der samler metal-elskere fra hele verden. Festivalen har for længst cementeret sig sin position som en af de mest dynamiske og spændende musikfestivaler i Norden. Med sin enestående atmosfære, en imponerende line-up af ikoniske bands og en passioneret publikumskultur er Copenhell et paradis, for alle med blot den mindste interesse for metal og hård rock.

Copenhell har etableret sig som et kraftcenter for internationale og lokale metalbands. Festivalen tiltrækker nogle af de største navne inden for genren samt opkommende talenter. Med sin mangfoldige line-up, der spænder over forskellige undergenrer af metal, er der noget for enhver smag. 

Copenhell har en evne til at levere en perlerække af legendariske navne fra metalhistorien, og dette år er ingen undtagelse.

Fra metalscenens øverste historiehylde, som optræder på festivalen kan nævnes Pantera, der sammen med Testament som også kan opleves på årets festival, tilhører den anden bølge af thrash metal-bands der opstod i 1990'erne. 

Er man mere til den iørefaldende metal åbner hovedscenen onsdag op for besøg af det amerikanske Def Leppard der blev dannet i 70'erne men som for alvor markerede sig med adskillige radiohits på albummet "Hysteria" fra 1987.

Kort inden kan L.A. rock-bandet Mötley Crüe der var definerende for en hel rockgenerations lyd og livsstil med deres tunge glamrock fra MTV’s storhedstid.

Et andet L.A.- band er at af årets festivals højdepunkter, når vi taler historiske musiknavne. Guns'n'Roses udgav i 1987 deres debutalbum "Appetite for destruction", der blev solgt i over 100 millioner plader på verdensplan og er dermed en af de mest succesfulde rockudgivelser nogensinde.

Selvom Copenhell er vokset i popularitet gennem årene, har festivalen bevaret sin unikke intimitet. Den afholdes på Refshaleøen, der giver den perfekte ramme med sin industrielle og rå atmosfære. Denne stemning kombineret med det faktum, at festivalen stadig er relativt lille i forhold til nogle af de større festivaler, skaber en tæt forbindelse mellem kunstnere og publikum. Det er ikke ualmindeligt at se berømte bands hænge ud blandt festivalgængerne og skabe uforglemmelige øjeblikke af fællesskab og samhørighed.