Genre: 

Death metal

04-12-13
Af: 
Niels Mark, Herlev-Bibliotekerne

"Velkommen til helvede" – med denne imødekommende album-titel var de første grundsten lagt til en brutal og hidtil uhørt larmende niche inden for heavy metal-genren, som skulle vise sig at blive det vi i dag kender som death metal. Det var den engelske gruppe Venom, der i 1981 varslede death metals opståen med det banebrydende debutalbum Welcome to hell. Det som først og fremmest adskiller Welcome to hell fra datidens heavy metal-udgivelser er forsangeren Cronos' dybe og upolerede vokal, hvilket også er den væsentligste årsag til at Venoms debutalbum anses for at være essentielt for death metal-scenens opståen. Karakteristisk for genren er nemlig den dybe og brølende vokal (kaldet growling), godt hjulpet af beskidte og voldelige guitarriffs der lyder som støjen fra helvedes forgård. Den amerikanske gruppe Possessed fortsætter stilen i 1985 med klassikeren Seven churches, som indeholder en af genrens mest nådesløst brutale vokalspor fra forsangeren Jeff Becerra. Storhedstiden for death metal begynder for alvor i sen-firserne med milepæle som Obituarys Slowly we rot og Morbid Angels Altars of madness (begge fra 1989), og fortsætter et stykke ind i 1990'erne begyndende med udgivelser som Deicides Deicide (1990) og Cannibal Corpses Eaten back to life (1990).

I Sverige ligger death metal-scenens kraftcenter i Sunlight Studios, som for alvor kommer i rampelyset med udgivelsen af den svenske gruppe Entombeds album-klassiker Left hand path (1990), mens den amerikanske death metal-scene centrerer sig omkring Morrisound Studios i Florida med produceren Scott Burns ved roret.

Death metal-genren har i dag udviklet sig i forskellige retninger og spænder fra melodiøs death metal via progressivt orienteret teknisk death metal over til den brutale stil, hvor genren for alvor fusioneres med den ultra-hurtige og kompromisløst brutale genre grindcore.

Er du interesseret i at fordybe dig i death metals mange facetter kan du begynde her:

Old school death metal

Venom : Welcome to hell (1984)

Possessed : Seven churches (1985)

Celtic Frost : To mega therion (1985)

Obituary : Slowly we rot (1989)

Morbid Angel : Altars of madness (1989)

Carcass : Symphonies of sickness (1989)

Deicide : Deicide (1990)

Cannibal Corpse : Eaten back to life (1990)

Entombed : Left hand path (1990)

Pestilence : Consuming impulse (1991)

Napalm Death : Fear, emptiness, despair (1994)

Progressive / technical death metal

Atheist : Piece of time (1988)

Death : Human (1991)

Atrocity : Hallucinations (1991)

Afflicted : Prodigal sun (1992)

Cynic : Focus (1993)

Brutal death metal

Suffocation : Effigy of the forgotten (1991)

Sinister : Hate (1995)

Cryptopsy : None so vile (1996)

Nile : Amongst the catacombs of Nephren-Ka (1998)

Exhumed : Slaughtercult (2000)

Krisiun : Conquerors of Armageddon (2000)

Deeds of Flesh : Mark of the legion (2001)

Decapitated : Nihility (2002)

Impaled : Mondo medicale (2002)

Behemoth : Zos kia cultus (2003)

Zyklon : Aeon (2003)

Hate Eternal : I, monarch (2004)

Nile : Annihilation of the wicked (2005)

Vile : The new age of chaos (2005)

Lost Soul : Chaostream (2005)

Cryptopsy : Once was not (2005)

Oprindelig bragt på Musikbibliotek.dk i december 2005.