En anderledes koncert - og smuk, smuk

Det var ikke helt let at finde frem til koncerten, som skulle starte på nøjagtig samme tid som koncerten hos naboen, Katapult. Men to yderst hjælpsomme og smilende personer kunne fortælle os, at vi bare kunne gå ind; ”der er nogen, der mediterer, men det gør ikke noget”. Så da starttidspunktet nærmer sig, lister vi ind. Og ganske rigtigt: blandt nedhængende, lyserøde draperier sidder en halv snes mennesker mediterende på gulvet.

Aarhus Lydkunstfestival fortæller: ”Som noget nyt på SPOT programmet i 2022 vil Aarhus Lydkunstfestival invitere indenfor til The Pink Experience No. II på Godsbanens Åbne Scene fredag den 6. maj. Her kan du opleve artisterne optræde i symbiose med installationskunsten i rammer, der har til formål at omfavne rummet, kunsten og musikken – og reaktionen og interaktionen med publikum. Alt sammen i det, der – populært sagt – kaldes gulvhøjde.”

Så vi sætter os stille på gulvet og betragter rummet, der bades i bevægelige, pinke lysnuancer, og hvor abstrakte videosekvenser kører i loop på tre skærme.

Anderledes
Heldigvis er scenen en halv meter over gulvhøjde, så vi alle kan se se Mira Siegel og Camilla Overgaard, når de træder ind på scenen på klokkelslet. Allerede her forstår vi, at denne koncertsituation er anderledes; her er nemlig ikke de vanlige spot på de optrædende, men gennem hele koncerten bliver der spillet i et pink halvmørke.

Mira byder velkommen og fortæller om koncertformen. Hvor vi også er velkomne til at gå rundt og betragte. Denne cirkuleren bliver dog begrænset. Kun, når man – trods belysningen – forsøger at få et nogenlunde acceptabelt billede af de optrædende, er der bevægelse blandt publikum.

Tæt
For musikken; det er primært for musikken, vi er kommet.
Mira Siegel har komponeret fine, æteriske sange, der kan høres indspillet med fuldt orkester. Her er det dog blot guitaristen Camilla Overgaard, der udover Siegels klaver udgør hele akkompagnementet. Og som Siegel selv siger, er sangene komplicerede, så Overgaard er sandelig kommet på arbejde. Men et sublimt arbejde, som viser stor musikalitet og et tæt samspil mellem de to optrædende.

Koncerten starter med ”Brotherhood”, som er bygget over Lindgrens underskønne ”Brødrene Løvehjerte”. Måske derfor, jeg associerer startakkorderne til Jan Johansons nordiske jazzakkorder.

Fra første tone viser Siegel en overbevisende vokal i denne nordiske ballade i 6/8, hvor klaveret (desværre tæt på overstyret) akkompagneres af en diskret mandolin. Og så synger Overgaard en tæt 2.stemme; så skønt som hos søstrene Söderberg i ”First Aid Kit”.

Voldsomt
Siegels sange bevæger sig i eventyrverdenen med referencer til den nordiske mytologi. Nummeret ”Fenris”, som Siegel indledende kalder ”a serious one”, er med en vikingefolketone, og her er Overgaards guitar råstemt, så det skærer aggressivt: det er sandelig en voldsom sag.

Også nummeret ”Pagans” er ”a bit viking”, hvor den indspillede version er med indledende strygerdroner og indlagt heftig dansesats over stok og sten. Det bliver naturligvis anderledes i duokonstellationen, men viser, at sangene også holder i denne ind-til-benet konstelllation. Jeg fristes til at kalde det ”naked”: en ”SPOT-begivenhed”, hvor sangere synger deres sange med blot enkelt klaverakkompagnement, som viser, at melodien holder.

Lyttende
På ”Lunar Orbit” – månens kredsløb – er her masser af rumklang på den sfæriske sang, den svæver over den komplekse klaverstemme, som har meget tilfælles med kollegaen Agnes Obel.

I sidste nummer ”Summer Dust” lærer vi en lille melodi som omkvæd; det er ikke det mest overbevisende publikumskor, jeg har hørt, men viljen er der.

En vilje til at ville dette – gennem hele koncerten er der en fantastisk god, intim stemning: Vi er sammen i denne installation. Og ja, det er i orden, at de optrædende er i halvmørke, hermed intensiveres lyttesansen.

Mira Siegels vokal er så sikker og overbevisende. Vi får i koncertens forløb flere halsbrækkende løb, der lyder så naturlige og ubesværede.
Modsat andre SPOT-koncerter er der minsandten plads til et fortjent ekstranummer.

Det bliver den nye ”Ill Be Seeing You”, en smuk og stille ballade med et pompøst Carole King-klaverakkompagnement. Og for sidste gang i dag nyder vi den underskønne tostemmige sang.

Med den varme stemning i os siver vi langsomt ud af The Pink Experience No. II.

Tak for en anderledes og intens oplevelse – det er jo dét, SPOT Festival også kan.