En hest uden navn - 50 år senere

I perioden omkring årsskiftet 1971/1972 – altså for præcis 50 år siden – udsendte tremands-gruppen America en singleplade med en sang, som alle, der hørte sangen dengang, formentlig stadig kan huske: ”A horse with no name”.

Pladen blev udsendt i England i november 1971 og i USA i starten af 1972, og begge steder – samt i en lang række andre lande – blev den hurtigt en gigantisk succes. Man kan måske undre sig over, at den tilsyneladende uanselige lille sang med en ret monoton melodistemme og med et akkompagnement udelukkende bestående af akustiske instrumenter kunne gøre et så stort indtryk på dem, der dengang hørte sangen. Men den diskrete instrumentering og de få tonespring i melodien var helt sikkert i sig selv en del af sangens tiltrækningskraft. Den underspillede fremtrædelsesform rummer en voldsom suggestiv kraft, idet den tilbyder lytteren en stor tilfredsstillelse, når den monotone tonegang brydes af melodistumper med flere akkorder og tonespring.

Til den suggestive melodi knytter sig en lige så suggestiv tekst, der fremmaner billedet af en endeløs vandring gennem en gold ørken med en hest som eneste selskab. Sangen hed oprindelig ”The desert song”, hvilket meget præcist udtrykker tekstens indhold; men den længere, lidt mystificerende titel ”A horse with no name” giver sangens indhold en lidt anden stemning end den mere nøgternt beskrivende titel: ”ørkensang”, og sangtitlen medvirker til at spænde lytterens nysgerrighed og forventninger til sangen.

Sangskriveren Dewey Bunnell er efterfølgende blevet kritiseret for nogle af sine formuleringer i sangteksten, f.eks. ”The heat was hot”, som ganske rigtigt må karakteriseres som mindre elegant rent sprogligt. Men i denne lytters ører spiller de lidt klodsede formuleringer ikke den store rolle i forhold til det faktum, at tilrettelæggelsen af sangen giver tekstindholdet en inciterende rytme, som totalt overskygger de små sproglige fodfejl.

I 1972 blev ”A horse with no name” forbudt på flere radiostationer i USA, bl.a. i Kansas, fordi nogle snedige dickjockeyer havde funder ud af, at teksten nok handlede om heroin (”horse” bruges ofte som slang for heroin), og det gik jo ikke. Desværre havde samme dickjockeyer glemt at lytte til resten af teksten, som på en aldeles glimrende måde giver lytteren fornemmelsen af at befinde sig midt ude i en øde ørken, fjernt fra civilisationens larm og forurening: ”I´ve been through the desert on a horse with no name/ it felt good to be out of the rain/ in the desert you can remember your name/ for there ain´t no one for to give you no pain”. Men der har jo altid været folk, som var parate til at blive bange for deres egen skygge.

Inspiration eller plagiat
”A horse with no name” var i 1971/72 en ret enestående sang i det rockmusikalske landskab, selv om der på udgivelsestidspunktet var mange mennesker, der troede, at det var Neil Young, de lyttede til (omtrent som de fleste i samtiden først troede, at Dire Straits´ ”Sultans of swing” var en ny sang med Bob Dylan). Dewey Bunnel har selv fortalt, at han med vilje komponerede sin sang under inspiration fra Neil Youngs kompositionsteknik, ligesom han ikke gjorde noget for at få sin stemme til at adskille sig meget fra Neil Youngs stemme. Men inspiration er noget andet end efterligning, og ved den anden gennemlytning af sangen er det tydeligt, at det ikke er Neil Young, man hører på ”A horse with no name”. Der lød da heller ingen protester over sangens lyd eller dens indhold fra Youngs side i samtiden – heller ikke, da ”A horse with no name” lidt ironisk fortrængte Neil Youngs klassiker ”Heart of gold” fra førstepladsen på den amerikanske hitliste.

I forbindelse med sammenligningen mellem America´s og Neil Youngs sange kan man i øvrigt tilføje, at ”A horse with no name” selv inspirerede til en sang – og i dette tilfælde ville betegnelsen ”plagiat” måske være et mere dækkende ord end ”inspiration”. Det drejer sig om Michael Jacksons sang ”A place with no name”, som han indspillede I 1998, men som først blev udsendt posthumt I 2014. Sangen er i alt væsentligt identisk med America´s ”A horse with no name”, og man kan undre sig over, hvorfor Jackson overhovedet fandt det interessant at genudsende Dewey Bunnells sang under eget navn, med en let ændret tekst og med et noget anderledes musikalsk arrangement. Men sangskriveren selv tog det angiveligt ikke ilde op, at Jackson ”lånte” hans sang, men var tværtimod både ”beæret og stolt” over, at superstjernen stjal sangen. Sådan er der så meget, almindelige hjerner ikke helt kan forstå.

Men prøv at (gen)høre ”A horse with no name”, som blev America´s første og største succes nogensinde. Sangen rummer både melodiske og tekstmæssige kvaliteter, som gør den til en udødelig klassiker inden for rockverdenen. Og hvis man derefter har fået lyst til at høre mere til America´s specielle lyd- og tekstunivers, er der nok at gå i gang med. Prøv f.eks. at lytte til sangen ”Don´t cross the river” med de smukt formulerede linjer: ”Don´t cross the river/ if you can´t swim the tide”. Eller sangen ”Tin Man” med de lige så fine formuleringer: ”Oz never did give nothing to the Tin Man/ that he didn´t already have”. Og lad ordene synke til bunds akkompagneret af America-medlemmernes engleblide stemmer og vellydende harmonier.