Er du dus med himlens fugle

Du grønne skov, du glade lærke
åh gudskelov, at jeg kan mærke
alt dette er ven med mig
har du det som jeg.
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
så har du fundet ud af noget som er meget værd.
En rødkælk, en guldsmed, en bly forglemmigej
et grantræ, en vipstjert, de elsker nemlig dig.
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd.

En af de stedsegrønne sange i Kulturministeriets musikkanon fra 2006 stammer fra 1958, hvor den første gang blev fremført af Poul Reichardt i filmen Vagabonderne på Bakkegården: ”Er du dus med himlens fugle”, med musik af Sven Gyldmark og tekst af Erik Leth. Sangen er en hyldest til det frie vagabondliv, hvor alting foregår i tæt samklang med naturen, og hvor de vigtigste værdier i tilværelsen er gratis. ”Fri som fuglen” lyder en kendt talemåde, og livssynet bag denne formulering er det samme som i Erik Leths evergreen-tekst: lykken er ikke gods eller guld, men de gratis glæder i livet. Der ligger en del romantisering af vagabondtilværelsen bag talemåden og bag sangteksten; men det romantiserende syn på det frie liv på landevejen er dybt nedgroet i vores kultur – og netop af den grund kan en sang som ”Er du dus med himlens fugle” vække så stærk en genklang i den folkelige bevidsthed.

Sangen rummer en fin opremsning af alle de forskellige oplevelser, som gør én glad i sindet, og som bare ligger derude og venter på den, der er åben for dem: træerne og blomsterne i skoven, dyrene samt ikke mindst fuglene, der har givet sangen dens titel. Lærke, stær, rødkælk, vipstjert og spurv er de fem fuglearter, der optræder med navns nævnelse i sangteksten, og fælles for de fem arter er, at de alle er meget almindelige. Der er tale om fuglearter, som alle kender, og som enhver kan møde på en tur i naturen. Helt det samme kan ikke siges om kronhjorten, som ganske vist findes i det meste af landet, men som man alligevel skal være lidt heldig for at møde på en skovtur. Fuglene derimod er allemandseje, og det er formentlig også derfor, det netop er dem, der er fremhævet i sangteksten og i sangtitlen.

Fugle i sangtekster

Fugle er i det hele taget meget udbredte som indslag i sangtekster, og det gælder både her til lands og i udlandet. Forholdet skyldes bl.a. de associationer om frihed og ubundethed, der kan udlæses af Erik Leths evergreen-tekst; men desuden fungerer fugle glimrende som stemningsskabende elementer i litterære tekster, ikke mindst på grund af de mange positivt ladede konnotationer, der knytter sig til deres navne (fuglesangen, fugleflugten, mv.). Endelig optræder fuglene ofte i sangtekster og andre tekster med et symbolindhold, som knytter an til deres traditionelt overleverede egenskaber og adfærd i den folkelige mytologi. Nogle fuglenavne associeres ganske vist primært med dystre og negative stemninger (ravne, ugler, mv.); men de fleste fugle – og i hvert fald dem, der nævnes i Erik Leths tekst – forbindes kun med lyse og positive omstændigheder.

En liste over sange med fugle i teksten ville blive uendeligt lang, og det er i den forbindelse værd at notere, at det ikke bare er i schlagere, revyviser, folkehøjskolesange, filmsange, osv., at fuglene stikker deres hoveder frem. Også i rocksange fra de seneste 50 år finder man masser af fugle – om end ikke helt så mange som i de folkelige sange. Rocksangene har som oftest for travlt med at handle om kærlighed og kærlighedssorger til, at de også har plads til stemningsskabende eller symbolladede fugle. Men selvfølgelig optræder fuglene i rocklyrikken, ikke mindst i sange af kunstnere, som er netop dét og ikke bare lader sig nøje med at få ordene til at rime. En af de mest fugleglade sangskrivere inden for rockverdenen er samtidig både forfatter og maler, så det er en rigtig multikunstner, der her er tale om, og selv om han har skrevet hundredvis af sange om alt muligt andet end fugle, dukker de vingede væsener alligevel op med jævne mellemrum i hans tekster, som regel som stemningsskabende elementer. Det er naturligvis svenske Ulf Lundell, der drejer sig om – en garvet fuglekigger med et intimt kendskab til de mange fuglearter, der findes i hans lokalområde, Österlen.

Ulf Lundells fugle

I 2003 foretog den svenske rockjournalist Håkan Lahger en optælling af, hvilke og hvor mange fugle, der optrådte i Lundells sangtekster (på dette tidspunkt i karrieren – der er kommet en del flere til siden da!), og ved den lejlighed kom han frem til ca. 60 fugleomtaler, fordelt på ca. 25 forskellige arter. Oftest møder man i teksterne naturligt nok de mere ikoniske fugle, som har en fremtrædende position i poesien, litteraturen og den folkelige mytologi: nattergalen, svanen, tranen, osv. Men Lundell har også skrevet om de mindre spektakulære fugle. Hvis man ellers synes, at den slags er interessant, er det sjovt at bemærke, at tre af de helt almindelige arter fra ”Er du dus med himlens fugle” optræder i Lundells sangkatalog, mens de to af dem ikke gør det: spurv og rødkælk. At rødkælken (eller rødhalsen, som den jo officielt hedder på dansk) ikke optræder i Lundells rocklyrik er måske ikke så mærkeligt, for rødhalsen er en fugl, der især forbindes med sin rolle som jule-indvarsler – dvs. i de britiske lande. I Sverige er det nemlig ikke rødhalsen, men dompappen, man afbilder i forbindelse med julehilsner. Men hvorfor Ulf Lundell aldrig har nævnt spurve i sine sangtekster forekommer mærkeligt (det bør dog i parentes tilføjes, at der faktisk optræder spurve i Lundell-sangen ”Befria vår längtan”, som dog kun foreligger i en demo-version på en af cd'erne i boksen Under vulkanen).

Til gengæld synger Lundell en del gange om stæren, og når han gør det, er der ingen diskussion om de positive associationer i forbindelse med fuglen: ”Staren sjunger redan på sin gren / blåsippeögon på ludna ben / Jag är en lycklig man / när jag är med dig,” lyder det i sangen ”Lycklig man”. Også i sangen ”Soldat kommer hem” er den positive signalværdi i stærens tilstedeværelse tydelig, idet den glade stæresang her optræder som modpol til den negativt ladede omtale af dem, der døde i krigen: ”Krokusarna blommar / staren sjunger högt i björkens topp.” Stærens sang er et forårstegn og dermed et varsel om den kommende sommer med sol og varme. Det er simpelt hen svært ikke at blive i godt humør, når man hører stæren synge, og den sammenhæng har Lundell altså brugt adskillige gange i sine sangtekster: ”Staren i kastanjen, tillbaka nu igen / lärkorna på fälten / och sommartidens mjölkljus,” synger Lundell i sangen ”Under natten regn” (fra albummet Omaha), og i teksten til sangen ”Den unge barbaren” møder man igen stæren: ”Band som band / som kedjor åt staren / som staren som / kommer över / vårens land.”

I sangen ”Fri igen” (demo fra Under vulkanen) dukker stæren op på denne måde: ”Häggarna blommar och stararna sjunger”, og i sangen ”Mars (en sang fra samme bokssæt) lyder det: ”Det är värme i solen / där bakom sin slöja / Staren har kommit / lärkorna sjunger / Det är vår i landet / det är vår här i stan.” Og til slut i denne lille oversigt over Lundells stære-sange nogle linjer fra sangen ”September” (fra cd'en En öppen vinter): ”I akacians torra toppgrenar sitter / några starar och sjunger / som på våren / Det måste vara dom som häckade här i / april maj / Det här är deres avskedssång.”

Stærene optræder i rigt mål i Ulf Lundells sangtekster, men dog langt fra så ofte som Sveriges nationalfugl, solsorten (koltrasten). Solsorten er uden sammenligning den fugl, der optræder hyppigst i Lundells tekstunivers, og fuglens tilstedeværelse i sangteksterne er altid koblet med en hyldest til dens smukke sang. Det er da også svært at pege på en fugl med en mere vellydende og harmonisk sang. Også lærkesangen optræder jævnligt i Lundells sange – og flere af citaterne ovenfor nævner da også både stær og lærke i samme åndedrag. Jeg skal dog nok her spare læseren for at gå i dybden med lærke-citater fra Lundells sangkatalog; dem kan den interesserede selv lede efter.

Vipstjerten og venstrefløjen

Den sidste af de fugle, Poul Reichardt er dus med i Vagabonderne på Bakkegården, vipstjerten, er som de øvrige omtalte fugle ganske almindelig (om sommeren); men det er alligevel ikke så almindeligt at møde vipstjerten i sangteksternes verden, heller ikke hos Lundell – formentlig især på grund af fuglens lange navn, som det kan være vanskeligt at få indpasset i verslinjerne. Men vipstjerten – eller sädesärlan, som den hedder på svensk – optræder til gengæld i en af de mere bemærkelsesværdige sange hos Lundell. Det er dog ikke på grund af vipstjerten, at sangen er speciel, for den lille fugls rolle i teksten er som i flertallet af de øvrige fugle-beskrivende tekster primært stemningsunderstregende: ”Sädesärlor trippar i tången / fanger flugor / vilar på en sten” (fra sangen ”Stenkusten”). Det er der ikke så meget mystik over, selv om beskrivelsen af vipstjerterne på stranden på glimrende vis fremmaner billedet af en varm sommerdag på en strand. Det er fint formuleret; men det er de følgende linjer i sangen, der gør, at den på markant vis skiller sig ud fra mange andre Lundell-sange.

De følgende linjer lyder nemlig således: ”Minns du det där vänstermötet / nån gång på sjuttitalet / Den där kvinnan som reste sig / upp och sa: / Ja, kamrater / allt det här är nog bra / men vad ska vi göra med sommaren? / Vad ska vi göra med sommaren?” Sangen får her afleveret en fin lille stikpille til betonsocialisterne fra 1970'erne, som gerne ville sætte alt på en marxistisk formel og indpasse hele verden i deres sort-hvide verdensbillede; men kan selv den mest indædte marxist give noget fornuftigt svar på det troskyldige spørgsmål: hvad skal vi stille op med sommeren med dens formålsløse lykke og dens uforbeholdne livsglæde uden relation til klassekampen?

Ironien i spørgsmålet ”Hvad med sommeren?” er skarp og fint ramt i forhold til venstrefløjs-fraktionernes endeløse diskussioner om formålet med alting; men formuleringen er ikke Ulf Lundells egen. Den stammer derimod fra Elisabet Hermodssons sang ”Vad gör vi med sommaren?” fra 1973 – og det burde Lundell nok have gjort opmærksom på i forbindelse med sin sang ”Stenkusten”. Æres den, som æres bør. ”Vad gör vi med sommaren, kamrater / hon saknar ett mål, en politik” sang Hermodsson dengang i 1970'erne; og hendes formulering har siden fået status af halvklassisk bevinget ord i det kulturradikale Sverige. Når man kender sagens rette sammenhæng, kan man selvfølgelig godt rose Ulf Lundell for at have hentet Hermodssons vittige retoriske spørgsmål frem fra glemselen og have støvet det af i den nye sang. Men der mangler altså en kildehenvisning.

Lån Ulf Lundells musik fra dit nærmeste bibliotek

Lån også Vagabonderne på Bakkegaarden og tag forsmag på sommeren