Et eventyr for voksne

Balletten bygger på en eventyrnovelle af den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann fra 1816, "Nøddeknækkeren og musekongen". Hoffmanns surrealistiske fabel bredte sig hurtigt og kom til Frankrig, hvor Alexandre Dumas (ham med De Tre Musketerer) bearbejdede den til en enklere version på fransk. Det var den udgave, som Tjajkovskij kendte og lavede sin ballet over.

Handlingen kort

Nøddeknækkeren er et eventyr, der foregår julenat. Børnene Clara og Fritz får som julegave en nøddeknækker, der ligner en soldat i uniform. Deres strenge far sender børnene tidligt i seng, men ved midnatstid står Clara op igen for at se nærmere på nøddeknækkeren.

Til hendes store skræk er hele huset som forvandlet, og en fuldvoksen musekonge og hans folk huserer i stuen. De har taget den fine nøddeknækker til fange, men ved Claras hjælp slipper han fri og bliver tryllet om til en prins.

I 2. akt kommer Prinsen og Clara efter en vanskelig rejse til Sukkerfeens land, hvor Clara bliver hyldet som en helt. Alverdens godter afholder en festforestilling for hende, og i den allersidste vals bliver Clara og Prinsen kronet som herskere af Bolsjelandet.

Premiere i Rusland - uden succes

Balletten blev uropført i december 1892 på Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg sammen med Tjajkovskijs opera Jolanta, og Nøddeknækkeren var faktisk ingen succes. Man brød sig ikke om at børnene var i centrum for handlingen, og man syntes af ballerinaen dansede alt for lidt. Først da Tjajkovskij senere arrangerede et 20 minutters uddrag til en Nøddeknækker-suite, faldt publikum for musikken.

Suite mest populær

Det er stadig suiten, der er den mest udbredte version af Nøddeknækkeren. Suiten består først af fremmest af de korte karakterdanse, som danses ved den afsluttende fest i Sukkerfeens land. Det er otte iørefaldende godbidder, men de udgør kun en fjerdedel af den samlede balletmusik. Derfor har Nøddeknækker-suiten intet dramatisk forløb, selv om den begynder med en lille ouverture og afsluttes med den stort udfoldede, romantiske Blomstervals.

Et hit, men også kunst

Nøddeknækkeren er i dag så populært et stykke, at man nemt overser hvor raffineret og originalt et kunstværk, den også er. Tjajkovskij var en genial orkestrator, og i Nøddeknækkeren overgår han sig selv. Orkesterfarverne bliver en meget vigtig del af eventyrstemningen. Et kendt eksempel er brugen af celeste i Sukkerfeens dans. Tjajkovskij havde ved et tilfælde set dette nyopfundne instrument i Paris, og telegraferede straks til sin russiske forlægger og bad ham købe celestet, så det kunne anvendes i Nøddeknækkeren før nogen andre komponister fik fingre i det.

Dertil kommer selvfølgelig Tjajkovskijs evne for at skrive melodier - Nøddenækkeren viser, at han på det punkt er uden sammenligning!

Vor tids Nøddeknækker

Nøddeknækkeren var faktisk lang tid om at blive verdensberømt. Balletten blev først i 1934 sat op udenfor Rusland. I 1950'erne fik den sit gennembrud i USA og England, og siden 1960'erne har den været fast del af julens kultur i de lande. I dag er det også blevet en tradition hos Det Kgl. Teater at spille Nøddeknækkeren som juleforestilling for hele familien. Den spiller i år i perioden 03. - 22. december, og der er faktisk næsten udsolgt...