FILUKA: Ordekvilibrist

Historien om dansk hiphop og rap er efterhånden lang. Rent faktisk nærmer den sig de 40 år. Det er ikke svært at finde artister, der virker til at levere mest for sjov – eller bare for provokationens skyld. Så længe det rimer på pik, patter, guld eller bling bling – så betyder resten reelt ingen ting.

Men der også alle de artister, der har mange flere lag – og har formået at finde ’sin ting’ ved at balancere mellem behag og ubehag, det sorte og det hvide, det blødende og det stødende, og ikke mindst været nogle fantasifulde ordsmede – med meget mere end bare tomme fyldord på deres repertoire.

Navne som MC Einar, Rockers By Choice, Østkyst Hustlers, Den Gale Pose, Natasja, L.O.C, Pede B, Malk De Koijn, Balstyrko, Suspekt og ikke mindst Per Vers har været med til at bane vejen for at kvaliteten på tekstsiden indenfor hiphop og rap er lige så vigtig, som den musikalske del. Du skal kort sagt være helt oppe på beatet med dit sprog, og vide at når det virkelig gælder, så er det teksterne der tæller. Præcis det understreger 22-årige FILUKA på ”Ordekvilibrist” – blandt andet i det uafrysteligt fuldfede åbningsnummer ”Lever os ihjel” – der leverer linjer som:
”I sidste ende har vi kun det vi skaber selv – et skridt tættere på at leve os ihjel”
”Hvilke aftryk vil du sætte? – et liv, hvad vil du med det? – Hvad vil du huskes for? – hvis du ikke bare vil glemmes?”

Så er vi ligesom i gang – og FILUKA har tydeligvis noget på spil. For sig selv, for sine lyttere. Hun deler ud af sig selv – og sætter spiddende ord på både sit eget ”shit” og på en presset samtid hvor ”du skal være en vinder – det ikke nok at deltage” – og hvor mange mennesker stadig tror at lykken er noget vi kan købe os til. Betragtninger om sidstnævnte sat i tekst – sammen med en anden ordekvilibrist Per Vers – på den glimtende ”Guldregn”, der er et nummer, som det er svært ikke at sætte stor pris på.

Men der er masser af andet guldregn på dette album, også selvom FILUKA proklamerer, at hun kun digter, når der er noget at digte om. For med hele 14 numre – og det andet album på bare godt et år – finder man hurtigt ud af at FILUKA rent faktisk har meget at digte om. Hun har noget på hjerte – og går tydeligvis efter både poesi, punch og magi – når hun skriver sine numre.

På den digitale udgave er udeladt to numre. Eller nærmere to små ‘skitser – samplede bidder af numrene ”Kun et navn” og ”Hvorfor er lykken så lunefuld”– med tekster af Carl Nielsen & Viggo Happel og af Carl Meincke. Skitser, der vel ligesom på debut LP’en fra sidste år – hvor hendes farfar Ib Spang Olsen dukkede op – mest af alt er med til at vise hvad Filuka også er dannet af. Al tekst og vokal er ellers af Filuka selv, bortset fra ovennævnte nummer med Per Vers, og to numre hvor henholdsvis Pede B og Illusionisten gæster og bidrager.

FILUKA er aldrig gået den lige vej – og lægger i sine tekster ikke skjul på at hun til tider har misbrugt både sig selv, andres tillid og sit talent. Men som hun også konstater i ”Mediefeber” – er hun åben for det hele, så længe hun har sig selv med. Hun tror på det nu!.

På et af dette albums bedste numre – det småskæve og lidt jazz inficerede nummer ”Lidt for lidt ” – skrues der ned for tempoet, men op for trangen til livet. Hun sætter tingene på spidsen, men samtidig på plads – når hun spørger ”Er du bange for at leve – ved du godt at man kan dø af det”

Et blandt flere eksempler på hvor fantasifuld Filuka er i sine arrangementer, der gerne tager både mellemøstlige klange, jazznoter og soul med i ligningen. Særligt vellykket på et nummer som den særdeles berigende ”Ribbet men rig”.

”Jeg siger ikke jeg er den bedste – men jeg fanme tæt på” – synger hun på ”Hiphop er i live”, og man skal ikke høre dette album mange gange for at give hende ret. For hun ER en ordekvilibrist, der hele tiden formår at gøre hendes tekster både legende og levende. Ligesom på debutalbummet vugger hun stadig på vokaler, samtidig med at hun bygger på hvad der må være et medfødt indre beat, der er vokset i takt med at skabertrang og viljestyrke virker til at have fundet sin helt egen form.

Og hun er i form – topform – med hendes kontante, direkte og til tider næsten spyttende stil – der dog samlet hørt føles, som en del af et formål, der er større end hende selv. Teksterne er ofte en fortælling om de veje og omveje hun selv har taget – og de veje hun håber at gå på fremadrettet – som en sej, stærk og uafhængig ”DIY” artist, men også som en del af et værdiskabende fællesskab, hvor hendes ungdommelige energi kun er smittende.

Hun har (ild)sjælen med, og på modersmålet kommer man helt tæt på – og det opleves som en fornøjelse, også selvom der uddeles lidt slag til os alle undervejs. FILUKAs veje er ubestemmelige – og hun skriver også på engelsk. Men lad mig stille håbe, at det ‘bare’ er fordi at hun kan – og hun ellers primært holder sig til det danske sprog. For der er altså ikke mange der kan fornøje ved at gradbøje det danske sprog på den måde hun gør det – og med det fritflydende flow.

Filuka er en ener på den danske hiphop scene – og på ”Magi & Mani” sætter hun rammende ord på følelsen af ikke at passe ind.