Forårsbebudere fra det klassiske repertoire
Sådan starter anden strofe af Wolfgang Amadeus Mozarts lied Sehnsucht nach dem Frühling/Komm, lieber Mai eller på dansk Kom maj du søde milde - og jo, lige nu længes vi efter lyset, grønne marker og skove, det kan ikke gå hurtigt nok ! Kom maj du søde milde er nok en af de sange der hurtigst popper op, når man tænker på foråret. Mozart skrev allerede den 5. januar 1791 Koncert for klaver og orkester nr 27, B-dur, Köchel 595. I tredje sats hører man melodistoffet til "Sehnsucht nach dem Frühling/Komm, lieber Mai", som Mozart komponerede få dage efter - den 14. januar. Lyt til de to værker og fornem sammenhængen. Hør Pierre-Laurent Aimards indspilning eller indspilninger med Rudolf Buchbinder eller Andras Schiff.
Antonio Vivaldi har i De fire årstider, opus 8:1-4 : af Il cimento dell'armonia e dell'invenzione også beskæftiget sig med foråret. Jeg holder specielt meget af en indspilning med Il Giardino Armonico fra 1993, men prøv også at lytte til Thomas Zehetmairs fortolkning. Når talen nu er om Vivaldis årstider, så kommer man til at tænke på Frits Helmuths særlige udgave på To sider/Tæt på.
Ludwig van Beethoven: Sonate for violin og klaver nr 5, F-dur, opus 24 : Forårssonate, hører jeg gerne med Anne Sophie Mutter og Lambert Orkis. Sonaten har i folkemunde fået tilnavnet Forårssonate, måske på grund af den lette og muntre stemning i sonaten.
Tjajkovskij : Årstiderne, opus 37b .Tjajkovskij kommer naturligvis i dette værk for soloklaver rundt om alle årets måneder. I sin tid fængede specielt Juni hos mig og fik mig til at anskaffe først noderne og siden lp'en i en indspilning med Lydia Artymiw. Men der findes i øvrigt også en dansk indspilning af Årstiderne, nemlig med Nina Kavtaradze.
Robert Schumann: Symfoni nr 1 , B-dur, opus 38 : Forårssymfoni. Denne symfoni, der blev skrevet i 1841, omtalte Schumann selv som Forårssymfonien. I et brev til dirigenten William Taubert, som skulle opføre symfonien i Berlin, bad Schumann i januar 1843 dirigenten om at formå orkestret til at spille med noget af den forårsstemning, som han havde befundet sig i, da han skrev symfonien. Schumann komponerede symfonien på fire dage og orkestrerede den i de efterfølgende fire uger. David Zinman nytolker symfonien og bryder med traditionen på visse punkter, men der findes også mange andre gode indspilninger dirigeret af f.eks. Barenboim, Kubelik, Sawallisch og Bernstein.
Johannes Brahms: Kvintet for 2 violiner, 2 violaer og violoncel nr 1, F-dur, opus 88 blev skrevet i foråret 1882 og har tilnavnet Forårskvintet. Musikken er varm , fyldt med glæde og smuk som en forårsdag . Et par bud på gode inspilninger af kvintetten er Juilliard-Kvartetten med Walter Trampler eller Hagen-Kvartetten med Gérard Caussé.
Benjamin Britten: Spring Symphony, opus 44. Spring Symphony er komponeret i slutningen af 1940erne for 3 solostemmer, 2 kor og fuldt orkester med inddragelse af tekster af store engelske digtere fra 1500-1600-tallet. Forårssymfonien er komponeret efter operaerne Peter Grimes, Rape of Lucretia og Albert Herring, og som man kan læse i Grove ikke uden at volde komponisten visse kvaler. Britten hylder i Spring Symphony forårets komme bl.a. med Thomas Nasbe:
Spring, the sweet spring, is the year's pleasant king
Then blooms each thing, then maids dance in a ring
Cold doth not sting, the pretty birds do sing:
Cuckoo, jug-jug, pu-we, to witta-woo!
The palm and may make country houses gay,
Lambs frisk and play, the shepherds pipe all day,
And we hear aye birds tune this merry lay:
Cuckoo, jug-jug, pu-we, to-witta-woo!
The fields breathe sweet, the daisies kiss our feet,
Young lovers meet, old wives a-sunning sit,
In every street these tunes our ears do greet:
Cuckoo, jug-jug, pu-we, to witta-woo!
Spring, the sweet Spring !
Når man skal høre en indspilning af Spring Symphony, er det naturligt at vælge en, hvor komponisten selv dirigerer, og hvor Peter Pears også medvirker. Det finder man på et 10 cd boxsæt fra 2005, Britten conducts Britten. Alternativt kan man vælge at høre Spring Symphony med John Eliot Gardiner som dirigent.
Igor Stravinskij: Le sacre du Printemps. Mens Stravinskij var i gang med at komponere Ildfuglen, fik han en vision om en hedensk fest. Han indviede sin ven maleren Nicolas Roerich i den idé til et nyt værk, han havde fået, og siden i Paris talte Stravinskij med Sergej Djagilev om værket, som Djagilev straks tog til sig. Balletten - Forårsofferet, som blev resultatet af samarbejdet mellem de tre og koreografen Sergej Nijinsky - vakte ved uropførelsen i Paris i 1913 vild furore, fordi den på en gang var usædvanlig, chokerende og fascinerende. Paavo Järvi dirigerer Cincinnati Symphony Orchestra i en nyere indspilning, men man kan også høre Le Sacre du Printemps under komponistens taktstok. Der findes en mængde andre gode indspilninger.
Rued Langaards Symfoni nr. 2 "Vårbrud", BVN 53 for sopran og orkester blev oprindelig komponeret i 1912-14 og siden revideret. Teksten til digtet i symfonien er af Emil Ritterhaus. Symfonien blev godt modtaget i Langgaards samtid og var den hyppigst spillede Langgaard-symfoni i komponistens levetid iflg. de fyldige noter til indspilningen med Inger Dam-Jensen og Thomas Dausgaard på Dacapo.
Carl Nielsen: Fynsk forår, opus 42. Kantaten for solostemmer, kor og orkester med tekst af Aage Berntsen blev komponeret i 1921, mens Carl Nielsen arbejdede på Symfoni nr 5. Musikken varsler med idyl, optimisme og humor forårets komme på Fyn. Fynsk forår kan bl.a. høres i denne indspilning med Inga Nielsen, Peter Grønlund og Sten Byriel, Sankt Annæ Gymnasiums Børnekor samt Danmarks Radios Kor og Symfoniorkester under ledelse af Leif Segerstam.
Poul Schierbeck: Det er i dag et vejr, et solskinsvejr med tekst af Ludvig Holstein kan altid sætte mig i forårsstemning, hvad enten det er i en traditionel udgave med DR Radiopigekoret eller det er Kim Larsens version. Dejlige forårssange fra den danske sangskat finder man bl.a. på Forårets danske sange med Danmarks Radios Pigekor under ledelse af Tage Mortensen.
Hvis foråret endnu ikke er trængt ind, er der mulighed for at gå på jagt efter foråret i musikken hos komponister som Delius, Kabalevskij, Sibelius, Buck, Nørgård, Rachmaninov, Sinding, Piazzolla, Copland, Mendelssohn, Monteverdi, Landini og Schütz m.fl. God jagt!