Frihed – det bedste guld?

Der findes et utal af sange om frihed, og i stort set dem alle optræder friheden som noget yderst attråværdigt, en ønsketilstand. I sangens verden er frihed nærmest pr. definition en positiv størrelse, og sådan bruges begrebet også oftest i daglig tale.

Men kan det nu virkelig være hele sandheden? Er frihed bare af det gode?
For at tage et eksempel fra den aktuelle politiske situation kan man pege på de canadiske transportarbejderes aktioner for ”frihed” – aktioner, som er set tilsvarende i en række andre lande. Og hvad er det så for en frihed, de canadiske lastvognschauffører og andre brushoveder kræver?

Jo, det er friheden til at undlade at lade sig vaccinere mod corona. Eller sagt på en anden måde: friheden til at blive smittet med corona. Og dermed friheden til at smitte andre med corona. Eller måske simpelthen friheden til at sætte sig ud over de gældende regler i samfundet.

Men hvorfor så ikke også kæmpe for friheden til at køre over for rødt? Eller friheden til at ryge i offentlige lokaler? For slet ikke at tale om friheden til at lade være med at betale skat, friheden til at tage, hvad man vil have i butikkerne, osv. osv.

Samfundet er gennemsyret af begrænsninger af den enkeltes frihed, og det kan forekomme besynderligt, at så mange netop nu har besluttet at kæmpe for deres ret til at gøre andre syge.

Men verden er et underligt sted. Eksemplet fortæller imidlertid noget om, at frihed måske ikke kun er frihed fra noget, men også frihed til noget, og at de to former for frihed ikke nødvendigvis trives sammen.

I de mange sangtekster om frihed er det ikke altid angivet, hvad den attråede frihed egentlig er for en frihed, og det betyder, at en del af sangteksterne i bedste fald bliver selvbekræftende og i værste fald må karakteriseres som ligegyldige.

For hvem vil ikke gerne have del i en ubestemt ”frihed”, uden krav, uden ofre, uden forpligtelser?
Der er naturligvis ikke noget galt med de mange sange om en ukonkret frihed, og sangene kan tjene som samlingspunkt for mennesker med ensartede synspunkter; men ret beset må man nok indrømme, at disse upræciserede frihedssange ikke indeholder mange nye erkendelser eller indsigter, uanset deres øvrige kvaliteter.

Fred og frihed
Björn Afzelius´ ”Sång till friheten” (oversat fra spansk) er et eksempel på en sang, der hylder friheden uden at definere, hvad det er for en frihed, der er tale om.

Sangen fortæller ganske vist, at friheden er beslægtet med venskabet, retfærdigheden, freden, kampen og fremtiden – men det gør jo ikke sagen meget klarere. Det er svært ikke at være enig i sangens lovord om friheden, og det hænger sammen med, at sangteksten savner lidt konkret kød og blod:
”Du är det dyraste i världen/ du är som stjärnorna, som vindarna, som vågorna/ som fåglarna, som blommarna på marken”.

Alt det lyder jo rigtig godt, og med sangens fine melodi er der næppe noget mærkeligt i, at den har fundet plads i Højskolesangbogen som sang nr. 210. Men man (jeg) kunne måske godt have ønsket et lidt klarere udsagn om, hvad det egentlig er, der gør denne frihed så eftertragtet. Men måske er der tale om en af den slags situationer, hvor man plejer at sige, at hvis man har behov for at spørge, kommer man alligevel ikke til at forstå svaret.

Indholdet i Erik Clausens og Leif Sylvester Petersens ”Friheden flyver” og i Eddie Skollers ”En enkel sang om frihed” (oversat fra engelsk) ligner på mange måder Björn Afzelius´ lovprisning af en attråværdig frihed.

I Skollers tilfælde forstår man, at det først og fremmest er frihed fra krig, der er tale om, og det er jo særdeles prisværdigt.
Men igen: er friheden bare af det gode, eller kan man tænke sig tilfælde, hvor man bliver nødt til at kæmpe for freden, og hvor man derfor ikke kan nøjes med blot at ønske sig frihed fra krigshandlinger?

Der er selvfølgelig ingen grund til at kræve af Eddie Skoller, at han skal løse verdenssituationen med en sang. Men på den anden side er det enkle ønske om frihed nok heller ikke så enkelt, som han gør det til i sin tekst.

Fri os fra kærligheden
En del af frihedssangene handler om uønsket kærlighed, hvor en mand eller en kvinde beder en anden person – oftest af modsat køn – om at lade ham/hende være i fred. Det er f.eks. tilfældet i Jimi Hendrix´ ”Freedom”, hvor jeg´et i sangen er meget utilfreds med en kvinde, som tilsyneladende både generer ham selv, hans kone og hans børn:
”You even mess with my children/ and you´re screaming at my wife, baby/ get off my back/ if you want to get outta here alive”.

Det er jo en værre historie, og man forstår godt, at jeg-fortælleren gerne vil være fri for den påtrængende kvinde: ”Freedom/ that´s what I want now/ Freedom/ that´s what I need now/ Freedom to live/ so I can give”. Men mellem linjerne aner man et andet drama end det udtalte, et drama som går ud på, at det er jeg´et i sangen, der ikke kan gøre sig fri af den irriterende indtrænger – formentlig fordi han helt enkelt stadig er forelsket i hende.

Den situation er bestemt ikke ukendt i en række af sangene om uønsket kærlighed – kærlighed, som binder og gør ufri.
I Ray Davies´ klassiske ”Set me free” er det lige præcis jeg-fortælleren, der tigger og trygler den elskede om at sætte ham fri, hvis han alligevel ikke kan få hende (for sig selv):
”So if I can´t have you to myself/ set me free/ set me free/ oh, set me free, little girl”.

The Supremes´ ”You keep me hangin´ on” fortæller nøjagtigt den samme historie, omend med omvendt kønsfortegn:
”Set me free, why don´t ya babe/ let me be, why don´t ya babe/ cause you don´t really love me/ you just keep me hangin´ on”.

Og i Engelbert Humperdincks “Release me” er det jeg-personen, som beder den tidligere udkårne om at lade ham gå, fordi han ikke længere elsker hende:
”Please release me, let me go/ for I don´t love you anymore/ To live a lie would be a sin/ release me and let me love again”.

Alle 3 sange stammer fra 1960´erne, hvilket måske er grunden til de i vore dage lidt uforståelige bønner om at blive sluppet fri af kærlighedens snærende bånd.

Men selv i tresserne var der ingen love, som forbød folk at gå deres vej fra et forhold, når kærligheden ikke var der længere. ”Hvad venter I på, mænd og kvinder?”, kunne man passende spørge jeg-personerne i sangene. Eller som Ulf Lundell udtrykker det i sangen ”Evangeline”, der bl.a. handler om frihed, men også om meget andet:
”Du behöver inte slå dig ut/ det är bara att gå därifrån”.

Frihed eller ensomhed
Netop Ulf Lundell har skrevet en udmærket sang om begrebet frihed, specifikt om forholdet mellem det at være fri fra noget og at være fri til noget. Sangen ”Det är inte ensamhet” handler om en samtale mellem to personer, som prøver at finde ud af, hvad der er frihed og hvad, der måske ser sådan ud, men som i virkeligheden bare er ensomhed. En vigtig og interessant diskussion:
”Jag slutar aldrig tro på kvinna och man/ lika lita som jag förnekar solen/ eller att gräset här runt om oss är grönt/ Men vi två har en dyrbar hemlighet/ vi tror att ensamheten är det samma som frihet”.

Forskellen mellem frihed og ensomhed er også hovedtemaet i Kris Kristoffersons sang ”Loving arms”, som bl.a. er indsunget af ham selv og af Elvis Presley.

Sangen fortæller om en mand, som har holdt sin frihed så kær, at han hellere ville være alene end at være samen sin elskede. Men sådan har han det ikke mere; frihed er blevet til ensomhed, og den er ikke noget at hige efter:
”If you could see me now/ the one who said he´d rather roam/ the one who said he´d rather be alone/ if you could see me now”.

Friheden er ikke uden omkostninger, fordi den kan gå over i ensomhed – og når den frihedselskende ikke længere ønsker sin frihed, kan den vel dårligt kaldes frihed?

Kris Kristofferson er også ophavsmand til en af de mest kendte sangtekster, hvori begrebet ”frihed” indgår, nemlig sangen ”Me and Bobby McGee”, der bl.a. indeholder de berømte linjer: ”Freedom´s just another word/ for nothing left to lose”.

Det udsagn kan man så passende tænke lidt over, selv om det selvfølgelig er en ret radikal fortolkning af, hvad det vil sige at være fri. Men hvis man er indstillet på de lidt skæve udlægninger af frihedsbegrebet, kan man supplere med Bob Dylans tekst til sangen ”Ballad in plain D”. Sangen slutter med den kryptiske – og også lidt krukkede – formulering: er fuglene fri fra himlen/luften? I sammenhængen lyder det således:
”Ah, my friends from the prison, they ask unto me/ ”How good, how good does it feel to be free?”/ And I answer them most mysteriously/ “Are birds free from the chains of the skyway?”

Alt andet lige må man nok sige, at spørgsmålet i sidste linje mest handler om terminologi og ordvalg; men måske det alligevel kan være godt at have spørgsmålet i baghovedet, når man hører sange om det at være ”fri som en fugl” – f.eks. The Beatles´ ”Free as a bird” (som i øvrigt primært handler om kærlighed).