Girl Pop anno 2018
Popmusikken er fyldt med trivialiteter men 2017 bød på tre stærke plader fra tre stærke kvinder. Charli XCX, Fever Ray og Tove Lo er alle foreløbigt kun ude via streamingtjenesterne.
2017 bød på en hel del albums der kun blev tilgængeliggjort på streamingtjenester uden fysiske udgivelser.
De følgende tre, er på hver sin måde eksempler på sangerinder der befinder sig i et traditionelt popmusik-univers men med en "Jeg gør hvad der passer mig" fandenivoldsk attitude.
Charli XCX
Den 25-årige engelske Charli XCX debuterede med en række mixtapes tilbage i 2012 og indenfor kort tid begyndte hun at arbejde med nogle af de dygtigste producere (bl.a. Ariel Rechtshaid). Hendes debutalbum True Romance kom i 2013 efterfulgt af Sucker i 2014.
I 2017 vendte hun tilbage med hele to mixtapes (der udmærker sig ved 100% kontrol uden pladeselskabers indblanding). Det seneste Pop 2 kom lige før jul og har en række interessante medvirkende gæster bl.a. danske MØ. Modsat mange andre i genren der køber sange fra højtbetalte sangskrivere, skriver Charli XCX selv sine sange.
Charli XCX har på Twitter annonceret at Pop 2 kommer på vinyl i 2018.
Fever Ray
Tove Lo
Sidste album i denne lille trilogi af interessante skikkelser, er en anden svensker, nemlig den nu 30-årige Tove Lo. Som Charli XCX og Fever Ray laver hun electro pop med ny-feministisk attitude om end mindre elektroniske end to førstnævnte.
Da hendes seneste album udkom i november 2017 spurgte undertegnede straks, om vi kunne forvente fysisk udgivelse. Men svaret fra Universals PR-ansvarlige var et klart nej. Foreløbigt må vi altså nøjes med endnu et album der kun findes på streamingtjenesterne.
Tove Los tekstunivers er blevet kaldt "The darkest of dance pop" og kredser ofte om problematiske parforhold, fester og stoffer. Af samme grund er hendes approach blevet sammenlignet med datidens “sex, drugs and rock’n’roll” ikon Janis Joplin.
Selvom der på papiret er tale om tre pop plader fyldt med genrens karakteristika, er de blandt de fremmeste og vigtigste lige nu.
Har sammensat lille playlist med de mere eksperimenterende tunes fra de tre respektive albums.