Hjul i flammer

Bob Dylan har skrevet mere end 600 sangtekster i løbet af de mere end 60 år, hans aktive karriere strækker sig over, og det er ikke alle teksterne, der er lige let tilgængelige. Men det er jo bl.a. netop derfor, man ikke bliver færdig med hans sange lige med det samme. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at udtrykke sig klart og enkelt, og det evner Dylan også; men de svært tilgængelige sangtekster har den fordel, at de giver lytteren noget at tænke over, og det er sjældent nogen skade til. På den anden side vil man gerne som lytter have en fornemmelse af, at en given tekst betyder noget – at der ikke bare er tale om tomt ordskvalder uden dybere indhold.

En sangtekst må godt være svær at forstå; men det skal trods alt være muligt at uddrage en mening af teksten for den lytter, der anstrenger sig lidt.

Musikken
En af de Dylan-tekster, der tydeligvis har givet lytterne flest problemer med fortolkningen, er sangen ”This wheel´s on fire” fra de legendariske Basement Tapes. Sangen blev første gang indspillet af Dylan og The Band i kælderen til huset Big Pink i West Saugerties i 1967 – en indspilning, der senere dukkede op på udgivelsen ”The Basement Tapes” i 1975. Inden da havde sangen dog set dagens lys i flere forskellige officielle sammenhænge, første gang i 1968 i form af Julie Driscolls og Brian Augers succesrige version på singleplade og senere samme år som en del af The Bands debut-LP, ”Music from Big Pink”.

Siden er sangen blevet indspillet af et utal af kunstnere, og det er ikke så mærkeligt. Der er tale om en dramatisk og stærkt suggestiv sang, både hvad angår melodi og tekst, og denne stemningsmættede blanding har i tidens løb appelleret til så forskellige navne som The Byrds, The Hollies, Siouxie and The Banshees, Paul Jones, Elvis Costello og sågar Kylie Minogue. Samt til en lang række andre kunstnere.

Sangeren og basguitaristen i The Band, Rick Danko, har sin store del af æren for den langtidsholdbare sang, for det var ham, der komponerede hovedparten af melodien til nummeret ud fra Bob Dylans sangtekst. Danko var ved at lære sig at spille klaver på dette tidspunkt, så melodien til ”This wheel´s on fire” er blevet til ved klaveret, selv om det ikke ligefrem er dette instrument, der er i front på Dylans og The Bands oprindelige udgave af sangen. Her hører man til gengæld Rick Dankos basspil meget tydeligt, ligesom Dankos stemme blander sig med Dylans stemme mange steder på nummeret.

Først og fremmest er det dog Garth Hudsons orgelspil, man bemærker i akkompagnementet til Dylans tidligste, afskrællede fremførelse af teksten. Det er da også orglet, der spiller hovedrollen i den måde, sangen er konstrueret på, idet det er orglet, der bruges til at understrege ordet ”explode” til slut i sangens omkvæd. Omkvædet består af 4 verslinjer, og disse 4 linjer afsluttes med udsagnet: ”This wheel shall explode!”

Netop dette højdramatiske udsagn præsenteres i en opadgående toneskala, som afsluttes med et hymneagtigt ”Explode!”, således at det afsluttende ord kommer til at fungere som en eksplosion i sig selv. I kraft af melodiens accentueren af ordet kommer tekst og melodi til at indgå i et tæt symbiotisk forhold, og den dramatiske aflevering af omkvædets sidste linje viser, hvordan tekst og melodi kan understøtte hinanden på en måde, så det samlede resultat bliver større end summen af enkeltdelene.

Teksten
Melodien til ”This wheel´s on fire” er iørefaldende og let at huske; men det er dog først og fremmest Dylans tekst til sangen, der gør den til noget særligt – selv i Dylans store bagkatalog af klassiske og udødelige sange. Flere kritikere har været inde på, at det måske er det selve det gådefulde og uudtalte i sangteksten, der får den til at stå ud i mængden af øvrige store sange fra Bob Dylan. Sangteksten beskrives ofte som ”apokalyptisk”, ikke mindst på grund af dens kraftfulde og symbolmættede billedsprog; men ”apokalyptisk” (eller ”suggestiv”, som jeg selv foreslår) fortæller jo ikke noget om, hvad teksten handler om – de ord angiver kun sangens grundstemning.

Mange kritikere er enige om, at der hviler en alvorstung stemning af opgør og afregning over sangteksten; men hvad så mere? Kritikeren Paul Williams foreslår, at stemningen simpelt hen er sangens hovedindhold – der er ikke andet og mere at hente i sangteksten end dens grundstemning: ”What does it mean? Maybe nothing. Some songs don´t have meanings; they overflow with feelings instead”. Det er dog nok at gøre opgaven for den, der gerne vil forstå teksten, lidt for let blot at konkludere: der er simpelt hen ikke noget at forstå. Det holder selvfølgelig ikke; en kritiker bør trods alt som udgangspunkt have den indstilling, at en sangskriver har villet noget med sin sangtekst.

En del kritikere fremhæver Bob Dylans nylige motorcykelulykke som en indlysende inspiration for teksten om et hjul i flammer, bl.a. Andy Gill, der ligefrem mener, at det er uundgåeligt ikke at se ulykken genspejlet i sangtitlen: ”It´s virtualle impossible not to see the locked wheel of Dylan´s Triump 500 in the title, the very wheel upon which his own accelerating pursuit of disaster was borne so swiftly, and then arrested so abruptly”.

Men hvad betyder så det? Bortset fra det faktum, at motorcykler har hjul, er der intet i teksten til ”This wheel´s on fire”, der antyder, at sangteksten skulle have noget med motorcykler at gøre. Og omvendt: hvordan skal det konkrete ordvalg i sangteksten kobles til fortællingen om en motorcykelulykke? Der er ingenting i teksten, der kan tolkes på den måde, så koblingen mellem motorcykler og sangtekst må i bedste fald siges at være papirtynd.

Kritikeren Andy Gill nævner desuden profeten Ezekiels visioner i Det Gamle Testamente som en mulig inspiration for Bob Dylans sang, men igen må man spørge: hvordan kan man koble sangtekstens konkrete formuleringer sammen med Ezekiels syner, når kun ordene ”ild” og ”hjul” indgår i begge tekster? Der er intet indholdsmæssigt sammenfald mellem sangteksten og teksten i Det Gamle Testamente, og det giver ingen forståelse af Dylans sang blot at nævne navnet Ezekiel.

Det samme gælder for de kritikeromtaler, der slynger om sig med navne som Rimbaud, Chaucer og Shakespeare i forbindelse på deres forsøg på at indkredse Dylans hensigt med sin sangtekst. Namedropping er ikke det samme som forståelse eller fortolkning; her skal der anderledes seriøse tekstlæsninger til, og her kan fortolkeren ikke bare se bort fra en række af formuleringerne i sangteksten, ligesom han/hun ikke kan nøjes med kun at hæfte sig ved enkelte ord og vendinger i samme tekst.

Min fortolkning
Som jeg selv hører ”This wheel´s on fire”, er sangen endnu et bidrag til den relativt lange række af Dylan-sange om afslutninger på forhold mellem to mennesker – og mere præcist, om afsluttende, bitre opgør mellem de to personer. Sange som ”Positively 4th Street”, ”It ain´t me, Babe” og ”Don´t think twice, it´s alright” er eksempler på sådanne sange. I det aktuelle tilfælde kommer opgøret, efter at de to personer har været væk fra hinanden i en kortere eller – sandsynligvis – længere periode, hvor forholdet har været sat på stand-by, men hvor ingenting er glemt eller tilgivet. Begge parter har hele tiden vidst, at de ville mødes igen, og at det møde ville betyde regnskabets time. Og det er nu! Så er det bare et spørgsmål, om kvinden i forholdet husker de forudgående begivenheder på samme måde som sangens jeg-person.

Hvordan opgøret ender, hører vi ikke noget om, ligesom vi ikke hører noget om de tidligere begivenheder, set fra kvindens synspunkt. Men det er tilsyneladende heller ikke nødvendigt, for alle må være enige, hvad der er op og ned i historien, i hvert fald ifølge jeg-personen: ”No man alive will come to you/ with another tale to tell”.

Så der er næppe andet for, end at den svigefulde kvinde tager sit ansvar for det forliste forhold og indrømmer sine beregnende intriger: ”You´ll remember you´re the one/ that called on me to call on them/ to get you your favors done”. Intrigernes og rænkespillenes tid er forbi nu, og det er tid til at gøre status: ”And after ev´ry plan had failed/ and there was nothing more to tell/ you knew that we would meet again”.

Hvad kvindens svigt og intrigeren nærmere går ud på, hører vi ikke noget om; men at det har noget at gøre med hendes udnyttelse af sin kvindelighed mere end antydes i andet vers, hvor jeg-personen vil konfiskere hendes ”lace” – altså noget, der oftest forbindes med kvinder – og binde det i en ”sailor´s knot” – altså noget, der forbindes med mænd – og gemme det bort. Hvis han bare kunne være sikker på, at det faktisk er hendes ”lace”, han finder; men det kan han ikke, og derfor kan han heller ikke komme til bunds i hendes rænkespil.
Dog, den tidligere uforløste og uafsluttede situation står til at ændre sig nu. De to personer er mødtes igen, deres opgør kommer til at slå gnister (”This wheel´s on fire”), og det er ikke sikkert, parterne kommer ud af opgøret i levende live: ”This wheel shall explode!” For en sikkerheds skyld beder jeg-personen om, at hans pårørende bliver underrettet, hvis det er ham, der bukker under i konfrontationen: ”Best notify my next of kin” – men denne formulering skal nok primært opfattes som en overdreven udmaling af opgørets voldsomhed; overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.

Hvilket dog ikke betyder, at der er nogen som helst grund til at tage let på opgørsseancen; der er begået alvorlige svigt i forholdet, og de svigt skal nu sones på den ene eller den anden måde, koste hvad det vil.

Sådan læser og hører jeg Dylans billedmættede og slagkraftige sangtekst – og så glemmer jeg i øvrigt alt om motorcykelulykker, gammeltestamentelige profeter samt franske og engelske poeter, som efter min mening ikke har ret meget med ordene i Dylans sangtekst at gøre.