Hjulene på bussen drejer stadig rundt, rundt, rundt ...

Danmarks største forlag, Gyldendal, udgiver naturligvis også børnesangbøger. Det er ellers fra konkurrenten Politikens Forlag, vi har fået flest sangbøger; den stolte tradition startede med Lystige viser, der begyndte at udkomme i 1952. Herefter kom “lillesøsteren” Lystige viser for børn i 1956, og siden er der kommet en jævn strøm af traditionelle børnesangbøger. Dog ikke de seneste år, hvor vi har oplevet genoptryk og enkelte nye, bl.a. Ringe i vandet og Børnenes favoritter 2 fra musikforlaget Wilhelm Hansen. Heldigvis bliver der også skrevet nye børnesange, og der er kommet friske udspil fra blandt andre Hr. Skæg og Sigurd Barrett. To herrer, som børnene kender fra tv. Og som derfor lettere vil komme ind i dét sangrepertoire, der bruges i hjemmene og i institutionerne – et repertoire, der bygger solidt på de sange, de voksne selv sang, da de var børn.

Ny gammel bog

Gyldendal er også på banen. Gyldendals store sangbog for de små er i et tilpas stort format, så man kan sidde sammen og synge og samtidig se de ufarlige, fine og en smule altmodische tegninger, som ledsager sangene. De 85 sange er opdelt i ni velkendte temaer. Her er “Godmorgensange”, “Sange om dyr” og “Godnatsange”. Repertoiret er sådan set fint, men nye sange glimrer ved deres fravær. Ganske vist er der tre sange med af ham dér den nye fra fjernsynet med guitaren: Povl Kjøller. Nå ja, det var altså i begyndelsen af 1970erne, han med Kaj og Andrea fik præsenteret sine slidstærke sange, som siden er gået i arv. På omslaget står “Nye og gamle sange du selv kan synge”. Men det er skrevet med bedstemors skråskrift, og så er det da faktisk meget sødt!

Det brede standardrepertoire

Næsten alle sangene er på vi børnemusikeres rygrad. Den eneste, jeg personligt ikke lige havde present, var “Nu lukker sig mit øje”, en fin lille aftenbønsang med melodi af den temmelig ukendte danske komponist P.C. Krossing. Her er “Jeg ved en lærkerede”, “Lille Lise” og “Jeg vil tælle stjernerne”. De uopslidelige sanglegetravere “Jeg gik mig over sø og land”, “Hjulene på bussen” og den marcherende elefant, som suppleres med korte beskrivelser af legene. Sangen “Vil du, vil du”, som er i temaet “Glade sange”, kunne i øvrigt godt have fået lidt forklaring med …

Når jeg har spurgt venner om favoritsange, har disse været i Gyldendals store sangbog for de små, undtaget de nye, som er kendt fra radio og tv. Disse må sandsynligvis findes på Politikens Forlag. Derudover kunne Halfdan Rasmussens lille, fine “Rapanden Rasmus” godt have passet i nærværende samling.

En joker i samlingen er “Jeg er en lille undulat”, hvis oprindelse jeg ikke har kunnet spore. Jeg forestiller mig, at den er spontant opstået ude i børnelandet, mundtligt overleveret og så nedskrevet på et tidspunkt. Nærværende udgave af melodien er i hvert fald anderledes end de udgaver, jeg har hørt.

Nodebilledet i bogen er pænt; der er ikke meget spræl i becifringen, som er holdt i den mest enkle stil og i sangbare tonearter, som ikke altid er de bedst klingende på guitaren. Enkelheden kan også være for enkel – jeg vil da nødig undvære den mere spændstige optakt til D-dur-sangen “Tornerose”, som vanligt bliver spillet med G-dur, A-dur og så D-dur på “vakkert barn”. Her nøjes med dominanten A-dur.

“Hastværk er … skidt”

Det er en æstetisk fornøjelse at sidde med sådan en bog, hvor tekst, noder og tegninger er i fint samspil. Her er ikke de frække tegninger som eksempelvis i Albertes sangbøger; det vildeste er nok, at bageren i Nørregade har en tatovering.

Men når man først kommer i gang, springer irriterende småfejl op fra nodestativet. I fire sange er der decideret forkerte akkorder. Nodebilledet til “Nu falmer skoven” er lillebitte, og der er rod med hensyn til ophavene: “Lille Lise” er ikke komponeret af Carl Mortensen, men en anden C.M., nemlig Bellman. Og “Poul sine høns” har Jeppe Aakjær og Alfred Toft ikke skrevet, men rigtignok dén om Ole på knolden, der står på siden lige før. Den mest mærkværdige fejl er i “Langt ud i skoven”.  I Gyldendals store sangbog for de små starter melodien på grundtonen i stedet for den rigtige terts! Det har jeg ikke set før.

En korrekturlæsning/spilning mere, og denne bog ville have været perfekt.