Jesper Binzer taler ud
Jesper Binzer: I won’t cut my hair – Fortalt til Jakob Fälling Gyldendal, 2012
"Jeg vil ikke klippes!" er vi mange, der som teenagere desperat har fortalt vores forældre. De fleste af os er blevet det alligevel. Men nogle stykker har haft tolerante forældre, der har sagt ok.
En af disse er Jesper Binzer, som voksede op i et pænt middelklassehjem med en forskende og fraværende far og en pædagogisk og prægende mor. Og som i 30 år har været forsanger i rockgruppen DAD, der i mange år har været en af Danmarks mest populære livegrupper. Jesper Binzer har nu fortalt sin (livs)historie til journalisten Jakob Fälling, som Gyldendal har udgivet under titlen I won’t cut my hair.
Born to be wild
En historie, som giver os et personligt indblik i rock’n’rolllivet – det uendelige dilemma at være stjerne i festdagen og menneske i hverdagen.
Bogen starter med et flashback til en episode i 1979, hvor den 13-årige Jesper får et gevaldigt adrenalinkick ved at kaste sig frygtløs på sit hjemmelavede skateboard og suse ned ad Roskildes mest frygtindgydende bakke (!). Denne drift er aldeles adækvat til at kaste sig ud i projektørlyset foran en tusindtallig tilhørerskare og (primal)skrige sin person ud. Og det er det, Jesper gør med de andre drenge i DAD og har gjort nu i 30 år.
Vi får den klassiske historie med teenagerne, der "bare spiller sammen" – men med en energi og en fælles kemi, som publikum elsker. Et ligeværdigt broderskab, hvor "vi altid flyttede os med respekt for den, der havde ilden, altid lyttende og søgende". Kontakten med de store pladeselskaber og det åbenbart absolut nødvendige forsøg på berømmelse i USA. Ja, ja, lad os kalde det et uundgåeligt (og dyrt) bidrag til dannelseshistorien. Alkohol, hash og villige damer – det er rock’n’roll, men i denne biografi er hovedpersonen ikke den arketypiske rockhelt. Da forlaget Gyldendal kontaktede Jesper Binzer, replicerede han, at det var den forkerte mand, de havde kontaktet. For Jesper Binzer har levet rocklivet, men splittet mellem det nævnte kick og det trygge familieliv.
Portræt af en alvorlig mand
Dét gør denne bog anderledes, da Jesper Binzer med åbent hjerte fortæller om sin tvivl på, hvad han vil. Han vil oprigtigt elske sin kæreste og bygge rede og samtidig have rockkicket. Og det kan da lade sig gøre, men med store omkostninger. Han har lige lovligt mange almengyldige one-liners, men de står der – og han mener det. Side 76: "På en måde er det "the story of my life": Jeg har altid taget kvindekønnet alt for alvorligt". Efter læsningen af bogen tror jeg ikke, han rent faktisk mener for alvorligt, men blot alvorligt. Og det er da også besværligt nok, når man er en feteret rockstjerne på evig tour.
I flere omgange har Jesper Binzer gået til psykologbehandling, og denne bog er et af resultaterne af en selvreflekterende 46-årig mand, der er blevet hjulpet til at se indad og handle derefter.
I won’t cut my hair giver fine beskrivelser af de udvendige hændelser: Pladeproduktionerne, DAD som et af de største liveorkestre i Danmark (turnebeskrivelse side 213: Æde, spille, sove, æde, spille, sove…), fiaskoen omkring Wig Wam-turnéen i 2002, hvor DAD og især Jesper Binzer mistede musikerkollegernes respekt og opbygningen af gruppen og troen igen. En pudsig parentes er billedet fra Walt Disneys Jumbobog Discofeber fra 2009, hvor rocksangeren Jesper Bimzer har en hovedrolle, som synger "Jeg elsker mit håååår. Det når snart til mine låååår…" Så er man berømt!
Parallelt hermed får vi den private Jespers liv serveret; vanskelighederne i parforholdene, hvor han vil gøre det så godt for alle, at det er dømt til at mislykkes, som hans psykolog påpeger. Gennem selvransagelse – med hjælp – når Jesper Binzer frem til den balancerede mand, han er i dag. Befriende med hans udtryk "Jeg er sgu en shownisse", som han må arbejde med at kombinere med sit hverdagsliv med frue og børn. Og vi tror faktisk på, at det vil lykkes for Jesper Binzer.
Mod slutningen når Jesper Binzer frem til "Det er ikke målet, der har værdi, det er åbenbart vejen og bevægelsen, ja det har vist sig, at der ikke er andet end vejen mod målet." Jeg kan godt kapere denne erkendelse i forskellige udlægninger gentaget igen og igen – så vil vi måske bedre huske det i vores hverdag.
Rock’n’roll er fascinerende – og kræver omkostninger.
Og så tror jeg, at Jesper Binzer faktisk gerne vil klippes. Er det ikke det, han beder om gennem hele bogen? Lad ham som rocksanger blot beholde det lange hår, men den indre Jesper Binzer er blevet klippet.