The Kinks: Kinks
I sin fiktive selvbiografi X-Ray fortæller Ray Davies om, hvordan gruppen med det specielle navn Kinks næsten floppede, inden den overhovedet var kommet i gang. Efter et par mindre succesfulde singleudgivelser havde The Kinks ét skud tilbage i bøssen, og til det formål havde gruppen valgt Ray Davies' eget nummer "You really got me", som plejede at fungere godt til koncerterne. Af samme grund ønskede Ray Davies at forsøge at fange stemningen og lyden fra gruppens live-optrædender under optagelsen af sangen; men det var slet ikke så nemt.
Efter et par indspilningsforsøg mente studieteknikeren, at nu måtte det være godt nok til gruppens næste singleudgivelse – men Ray Davies var ikke helt tilfreds med indspilningsresultatet. Ved hjælp af forskellige overtalelsesteknikker (samt ved at tilbyde at betale den ekstra studietid selv!) lykkedes det at få lov til at lave endnu en indspilning af "You really got me" – og denne gang sad sangen, hvor den skulle. Singlepladen røg til tops på hitlisten umiddelbart efter udsendelsen, og nummeret fik også plads på gruppens debut-lp, der blev udsendt i oktober 1964. Det var næppe singlehittet, der alene var skyld i albummets sejrsgang mod hitlistetoppen i efteråret 1964; men inkluderingen af "You really got me" på lp'en Kinks har helt sikkert ikke skadet salget.
Når det er sagt, skal det straks tilføjes, at Kinks rummer en flot blanding af covernumre og originale Ray Davies-kompositioner, som tilsammen skaber en ualmindelig helstøbt udgivelse uden ét eneste overflødigt nummer. "So mystifying", "Just can't go to sleep", "I took my baby home" og "Stop your sobbing" er alle fødte Davies-klassikere, som føjer sig smukt ind i musikerens enorme katalog af iørefaldende og mindeværdige sange. Hvis man dertil lægger en række fine rhythm and blues-numre af navne som Chuck Berry og Bo Diddley, har man et langtidsholdbart debutalbum, der siden førstegangsudgivelsen er genudsendt ikke mindre end tre gange på forskellige plademærker og med et forskelligt udvalg af bonusnumre som supplement til de oprindelige 14 numre.
Kinks opnåede i 1964 en andenplads på den engelske albumhitliste som sin højeste placering, og lp'en lå mellem de 10 højst placerede albums i hele 19 uger – lige indtil gruppens andet album, Kinda Kinks, i marts 1965 overtog hitlisteværdigheden fra debutudgivelsen. Historien om The Kinks er en vaskeægte succeshistorie, ikke mindst i kraft af forsangeren og sangskriveren Ray Davies, der i dag regnes for en af de mest indflydelsesrige komponister inden for rockmusikken. The Kinks indtog deres velfortjente plads i The Rock and Roll Hall of Fame i 1990.