La’ os nu høre Tekla!

Udgivelsesfrekvensen er høj i forlaget Multivers’ fine serie om mindre kendte danske komponister. Vi er allerede nået til nr. 12, og her har vi sandelig en lidet kendt komponist.
Hånden på hjertet: Har du, kære læser, hørt om Tekla Griebel Wandall? Det havde undertegnede heller ikke, selvom vedkommende er født i den by, jeg bor i nu.
Bogens forfatter, Thomas Husted Kirkegaard, er ph.d. i musikvidenskab og arbejder nu på et forskningsprojekt om danske kvindelige komponister. Som der faktisk har været en del af, og som alle har haft vanskelige arbejdsvilkår.

Nærværende bog overholder seriens rammer: kun 118 sider tekst, men stadig med den videnskabelige afhandlings grundige noteapparat og diverse registre. Alligevel får vi en grundig præsentation af hovedpersonen, Tekla Griebel, som giver os smag efter mere.

Selviscenesætteren
For Tekla Griebel er et spændende bekendtskab, og vi vil gerne selv høre hendes arbejder. Men internettes nærmest ubegrænsede omfang kommer her til kort: Der er INTET indspillet af Griebel.

I bogens forord lader forfatteren Griebel selv komme til orde. ”Jeg er ikke i Tvivl om, at den lille Opera en Gang vil blive gravet op. Naar vi har faaet en Række betydelige, kvindelige Komponister, da vil den første af dem nok blive mindet. Men da er hun død.” Sådan skriver Griebel i 1917 til den kongelige kapelmester Georg Høeberg, og det drejer sig om mulig genopførelse af hendes opera ”Skøn Karen”.

For Griebel har en tro på sine egne evner, der formår at holde hendes gejst (nogenlunde) oppe hele livet igennem. Samtidig sørger hun for, at alle hendes kompositioner bliver registret i egne lister, så de er lette at gå til for eftertiden – dvs. os.

Desuden skrev Griebel sin egen detaljerede biografi, men i et melodramatisk mangefarvet skær, og derfor nævner forfatteren Husted også, at selvbiografien skal holdes i strakt arm.
Det lykkes umiddelbart også for Husted. For det er forståeligt, at det intense arbejde med Griebel har givet en indsigt og forståelse for komponisten, som må afføde en sympati.

Fra tegner til komponist
Tekla Griebels far er en skuffet musiker, der ikke opnår, hvad han – og sandelig også hans datter – mener, han har fortjent. Datteren kalder ham en ’miskendt geni’. Tekla Griebel viser fra de spæde år stor interesse for musikken, men alligevel er det inden for tegning, hun tager en uddannelse. Men som 19-årig, da hun hører Boitos opera ”Mefistofele”, ved hun ”som ved et trylleslag, at det er musikken, jeg skal hellige mig”. Så mens Griebel går på tegneskole, skriver hun operaen ”Don Juan de Maraña”. Med hjælp fra farmand – hvor meget, ved vi ikke.

Konservatoriets optagelsesprøve klarer Griebel let i 1889, og her får hun de kendte lærere, bl.a. den gamle Gade, hvis manglende pædagogiske evner nævnes, og Orla Rosenhoff, der bemærker sig ved at støtte kvindelige komponister, og han benævnes også af Griebel som den ”eneste tidssvarende lærer”.

Tekla Griebel påbegynder sit store operaprojekt ”Hroars Saga”, som først afsluttes årtier senere. For huslejen skal betales, der skal brød på bordet, og i modsætning til hendes samtidige kvindelige komponister er her ingen rige mæcener eller familie. Så Griebel underviser – et hverv, der bliver hendes væsentligste indtægtskilde resten af livet. Udgiveren Henrik Hennings får øje for hendes talent, og han udgiver flere sangsamlinger, der får blandet modtagelse. For kvinder skal jo kun komponere mindre og pusse-nussede ting – her er også dramatik og spændstige harmonier.

Efter råd fra Hennings lægger Griebel sit store operaprojekt til side og begynder i stedet på operaen ”Skøn Karen” med libretto af Einar Christensen, som er en kendt librettist; bl.a. til Carl Nielsens ”Saul og David”. Der arbejdes hårdt på at få operaen antaget på Det Kongelige, men det bliver i Breslau i Tyskland, at operaen får urpremiere. Igen har faderen en finger med; han instrumenterer.

Samtidigt har Griebel succes herhjemme med balletmusik til Kvindernes Udstilling i 1895. Gennem karrieren bliver det til flere lignende værker, så bogens forfatter siger rammende, at Griebel skriver soundtracket til den danske kvindesag.

Endelig i 1899 får ”Skøn Karen” premiere på Det Kongelige Teater. Den får overvejende dårlige anmeldelser og får kun fem opførelser.

Musikpædagogik og hjertesorger
er en lakonisk kapiteloverskrift i bogen. Griebel skriver flere musikpædagogiske værker, og så bliver hun ulykkeligt forelsket i sin (gifte) sanglærer Algot Lange. Og selvom hans ægteskab knager, er det ikke Griebel, der er den udkårne efter Langes skilsmisse.

Og frøkenen, der ellers har flere musiksuccesser, er 34 år og ugift. Ikke det mest befordrende for en ellers lovende komponist, når kønnet er femininum. 1902 bliver Tekla Griebel da gift med teologen Frederik Wandall, og to år efter fødes sønnen Svend. Der meget senere i sin bog ”To kunstnerskæbner” kalder det ”et skæbnesvangert ægteskab”. Wandall dropper sit præstembede, er en elendig lærer – og ønsker kun at været digter. På den igen; Tekla Griebel må forsørge den lille familie.
1917 bliver et skelsår for Griebel. Hun færdiggør sin svulmende selvbiografi, ægtemanden dør, og hun indsender sit partitur til musikken til Ibsens sidste skuespil ”Når vi døde vågner" til Det Kongelige Teater, hvor det stadig samler støv.

Operaen ”Kong Hroars Saga” bliver endelig klar, og Griebel anmoder Det Kongelige Teater om at beholde den i arkivet, hvis den ikke antages til opførelse. Hvad operaen ikke bliver, og bogens forfatter Husted kan nu give os ”den første indføring nogensinde”. Tak, men hvor kunne det have været rart med nodeeksempler, som der trods alt er mange læsere, der kan orientere sig i.

Frem med noderne!
Mod livets slutning oplever Griebel lidt medgang; sagførerfamilien Shaw fatter interesse for komponisten og finansier udgivelsen af en række værker på ’det rigtige’ forlag – Wilhelm Hansen.

Griebel får sirligt ordnet alle sine noder, inden hun dør i 1940. Kirkegaard Husted skriver tørt: Intet eftermæle, ingen indspilninger. Men han er nu i gang med nodeudgivelse af Tekla Griebels værker, så mon ikke vi vil får indspilninger i de kommende år?

Bogen slutter med en grundig værkfortegnelse. Flere af værkerne er på Det Kongelige Bibliotek og er derfor tilgængelige.

Denne fine biografi har givet mig appetit på at se nærmere på Griebels værker, så vi endelig også kan få et klingende vidnesbyrd. Og som tidligere nævnt kunne forfatteren godt have hjulpet på vej med nodeeksempler i bogen. Dem må jeg selv finde nu.

Thomas Kirkegaard Husted har med et grundigt forarbejde skrevet en klassisk, velskrevet biografi, som er en god appetitvækker til Tekla Griebels musik. Og jeg kan kun tro, at hun vil få et eftermæle, der kan høres.