Når der kommer en båd med bananer

Kun et par måneder efter Danmarks befrielse stod Holger “Fællessanger” Hansen i et cirkustelt i Fælledparken og sang “Når der kommer en båd med bananer”. Visen blev sommerens store hit: den samlede glæden over, at besættelsen nu var fortid, og håbet om en bedre og rigere fremtid.

I dag kan det være svært at forstå alt det postyr over nogle bananer. Der står varer fra alverdens lande i det lokale supermarked, og middelklassen tager på badeferie på den anden side af kloden. Men i sommeren 1945 var det en mørk tid, man netop havde sagt farvel til. En tid med nøjsomhed, med kaffeerstatning og tobak dyrket på Fyn, med rationeringsmærker på kød, sukker og kul, med biler, der kørte på gengas eller blev trukket af heste eller - hvad der gjaldt de fleste - var klodset op og ventede på bedre tider. Appelsiner var en luksusvare, der af og til dukkede op fra Sydeuropa, men eksotiske frugter som bananer kunne man kun drømme om, og de blev efterhånden et symbol på befolkningens håb og længsler. Det kom klart til udtryk i den store jubel ved Fælledrevyen i 1945.

Holger Hansen havde tidligt fået tilnavnet “Fællessanger”, da han på forskellige københavnske forlystelsessteder opfordrede folk til at synge med på tidens melodier. Visen om bananerne blev et af hans gyldne højdepunkter, der fik et langt efterliv i radioen, især Giro 413. Den muntre, vuggende melodi var skrevet af Eric Christiansen, komponist til danse- og filmmusik. Teksten stod revyforfatteren Anker Hansen for, og han har ramt besættelsestidens materielle savn lige på kornet:

Vi har ikke mer’ benzin,
ingen øl og brændevin,
ingen lys og ingen gas,
vi har ingen plads.
Det har været småt med kød,
der har været bolignød ...

Men så kommer omkvædet, og optimismen bliver skruet op på fuld styrke, for

... når der kommer en båd med bananer,
så har vi glemt alle sorger og savn,
og den kan komme langt før end vi aner
og lægge ind i en ventende havn.

Allerede i november samme år lagde DFDS-skibet Paraguay til kaj med bananer. Det var jo ikke meget til et helt land - men det var et håndgribeligt tegn på, at nu var tiden inde, hvor man kunne vente varer fra andre verdensdele.