Når jeg ser et rødt flag smælde

Oskar Hansens slagsang bliver stadig sunget ved 1. maj-arrangementer, men ofte med et skævt smil over de voldsomme og kulørte ord. De lyder temmelig bedagede i den hyggelige stemning ved 1. maj-skovturen.

Man skal huske, at sangen er skrevet i en anden tid. Kun hundrede år tilbage var der i høj grad en arbejderklasse i Danmark. De fleste i arbejdsstyrken havde et fysisk arbejde. Arbejdsløshed betød sult i familien, og den var på Oskar Hansens tid ofte over tyve procent. Strejke og lockout var sammenbidte kraftprøver, og arbejderbevægelse, fagforening og Socialdemokrati var det fælles håb.

Oskar Hansen blev født i 1895 på Amager. Han var uddannet typograf, men havde også job som havnearbejder, arbejdsmand på B&W og senere journalist. 

Hans slagsang er virkelig en flagsang, for dens oprindelige titel var: “Ung flagsang til et socialdemokratisk ungdomsstævne”. Det var altså en lejlighedssang, skrevet i 1923, men i årene efter blev den stadigt mere populær i Socialdemokratiet og endte som den store, samlende sang, der havde personligt bud til hver enkelt.

Det hjalp meget, at Hansens tekst fra starten var forsynet med en storslået, marcherende melodi, komponeret af Johannes Madsen, med mindelser om “Marseillaisen” og den russiske kampsang “Rødgardisternes march” (som Hansen i øvrigt havde oversat til “Brødre lad våbnene lyne”). Og det hjalp endnu mere, at Hansen i begyndelsen af 1920’erne bevægede sig fra Socialdemokratiets venstrefløj og ind mod midten. Her fik han status som partiets huspoet, der bl.a. leverede sangen “Danmark for folket” med titel direkte hentet fra Staunings arbejdsprogram i 1934. Men det var kun på overfladen, den unge revolutionær var blevet stækket. Læser man hans digtsamlinger og andre skriverier gennem årene, oplever man et skarpt syn på pamperi, opportunisme og plat materialisme i arbejderbevægelsen.

“Når jeg ser et rødt flag smælde” er måske den mest kendte arbejdersang her i landet. De gennemgående følelser i teksten er håb og stolthed. Lad gå, at der også er sentimentalitet, og at versefødderne undertiden bliver lidt klemt, for det hele er skrevet af et ærligt, naivt hjerte. Man tror på sangens billeder: den lille Oskar, som moderen tager på skødet og fortæller om fanen, og faderen, der i optoget under de røde faner ranker sin slidte ryg. Man skal huske, at de fleste i arbejdsstyrken havde et fysisk arbejde. Dengang.

Det er sliddets slægters fane ...