Nyboders pris

Nyboder, kvarteret med  de okkergule rækkehuse i København, blev bygget under kong Christian 4. i midten af 1600-tallet. Der var behov for boliger til flådens ansatte og deres familier, gerne tæt på havnen. Husene var oprindelig malet i nationale farver med hvidkalkede mure og røde døre, og ikke den orangegule farve, der blev et kendetegn senere.

De små huse på 40 kvadratmeter havde dog ikke stået i mange år, før staten begyndte at sælge ud af dem. Når der manglede penge i statskassen, var det let for Marineministeriet at sige ja tak til de lokkende tilbud fra ejendomshandlere, som ville rive rækkehuse ned og erstatte dem med store boligkaréer.

Lejerne i Nyboder elskede deres kvarter. Fornemmelsen af at bo i et afgrænset, lille samfund, der skyldtes at husene var forbeholdt flådens folk og familier, holdt sig gennem århundreder. Beboerne lignede hinanden og hjalp hinanden.

Dette sammenhold fik musikalsk udtryk i 1930, hvor Olga Svendsen på Scala Teatret sang “Nyboders pris”. Hun var en af tidens kendte revysangere, aktiv både på scenen og på film. Hendes vise var en folkelig, romantisk hyldest til kvarteret og det liv, der var levet i husene gennem tiden. Her havde mødre og kærester siddet og ventet på, at “Holmens glade gutter” vendte tilbage fra langfart. Der var minder og hjerterum, så skidt med, om der også var lavt til loftet, mos på taget og lidt svamp i krogene. Visens tekst og melodi var skrevet af Axel Andreasen, og det havde han klaret til den store syng-med-medalje.

Trods den muntre og kærlige tone i visen kommer der dog noget skarphed frem i det fjerde og sidste vers. Her fokuseres der på den vedvarende modernisering og indskrænkning af kvarteret:

Skal den grå cementbeton fortrænge
Holmens gule by, næ, fy for fa’en ...

Væk med hver en høj og grim kaserne ...

Nyboder skal bevares. Historie og atmosfære kan ikke veksles om til penge. Dette budskab blev ikke mindre relevant med tiden, og der kan f.eks. trækkes en lige linje fra “Nyboders pris” i 1930 til 1970, hvor Peter Belli sang “Bli’ væk fra vort kvarter”.