Og på orgel: Palle Hjorth!

I anledning af spil-dansk-ugen havde jeg en snak med orgel-esset, eller "multitangentialisten" Palle Hjorth. Hjorth er en alsidig herre, der spiller med omtrent "gud og hver mand". Enten på scenen eller i studiet.  I flæng kan nævnes Peter Sommer, Savage Rose, Sandmen, Hush, Allan Olsen og Povl Dissing. Han fortæller her lidt om sit virke som musiker på mange sider af den danske musikscene, sine inspirationskilder og dét han lægger vægt på inden for musikken.

Inspiration og stil

Palle Hjorth har ernæret sig som musiker i godt 20 år. Mere end 100 cd'er har han gennem årene medvirket på. Han startede som barn med violinen, men det var i orgelet, han fandt sit rette instrument. Og med orglet og dets muligheder for mange udtryk vedkender Palle Hjorth sig uden blusel sine folkelige rødder og inspirationskilder. "Der er noget hyggeligt ved orgelet ... noget i lyden, som de fleste kan genkalde sig - måske et minde om en familiefest." Og Hjorth fortæller, at en tidlig inspirationskilde er Ole Erling - Danmarks "Mr. Hammond", der om nogen op gennem 1970'erne og frem har været med til at bringe orglet ind i den danske populærmusik. I samme sætning nævner han også jazz- og bluesmusikeren Kjeld Lauritsen som en vigtig inspiration.

Det som er vigtigt i musikken for Palle Hjorth er, at kunstneren forekommer ærlig og oprigtig med sin musik. Det er vigtigt, at man kan stå inde for det. Så er genren mindre afgørende, mener Hjorth. Og den holdning afspejles da også tydeligt, når man tager et vue over det, som Hjorth har medvirket på. Inden for et par år har han sat sit præg på så forskellige ting som Peter Sommers Alt forladt, Povl Dissings 25 minutter endnu - Dissing live 2013, Rune Herholdts People get ready, Tania Viits Isbrud og ikke mindst Savage Roses Love and freedom. Her kommer vi omtrent hele den musikalske palet rundt.  Vi får moderne dansk rock/electronica (Sommer), klassisk gospel (Herholdt), klassisk dansk - opdateret - rock (Dissing), dansk singer/songwriter (Tania Viit) og den mere pompøse rock (Savage Rose).

Musikeren idag

Jeg spurgte Palle Hjorth om hvor han ser sig selv idag. Er han berømt rockmusiker, der ikke kan gå i fred på gaden? Til det svarer han med et skævt smil, at sådan er det bestemt ikke! Han kan sagtens gå i den lokale Kvickly i Hadsten, hvor han bor, uden at gemme sig bag mørke solbriller. Hjorth ser sin rolle på det musikalske hold som den, der er med til at videreudvikle en idé. At være med til at få den rette stemning frem gennem en proces med input og indspark fra mange sider. Han vil gerne være med til at gøre de gode endnu bedre. Og så er det ligegyldigt, om han arbejder sammen med kendte eller mindre kendte navne. For Palle Hjorth er det i høj grad processen, der er interessant. At man så som særdeles begavet "sideman" kan være med til at løfte musikken op til nye højder, er jo kun et kæmpeplus.

Men kan man leve af at være musiker i dagens Danmark, spurgte jeg videre. "Det kan man godt," svarede Palle Hjorth. Med de mange år som aktiv musiker har han opnået et navn i musikerkredse. Han er en af dem, der bliver ringet efter. Også så ofte, at han både kan tillade sig og må sige nej til jobs. "Det kan være nødvendigt at prioritere," siger Hjorth. Både af hensyn til tid men også af mere kreative årsager. "Det er sjovest at være med til at skabe noget nyt. Det prioriterer jeg." Nogle gange er det også de mere logistiske problemer der kan betinge, med hvem og hvor man spiller. Når man er med i både Savage Rose, Peter Sommers band, Ole Frimer Band foruden alt det andet, er der mere end én kalender, der skal gå op.

Det er dansk

Selvom Hjorth medvirker på både dansksprogede og engelsksprogede udgivelser, brænder han især for det danske. Han mener, at man både som tekstforfatter og -fortolker når dybere ind, rammer dybere, når man som dansker udtrykker sig på dansk. Med mindre man altså er mere end almindeligt god til engelsk ... Som eksempler på gode danske navne fremhæver han bl.a. Søren Huss, som han måtte sig nej til at turnere med. Chistian Hjelm bliver også fremhævet og ikke mindst Peter Sommer. På spørgsmålet om der var nogen han kunne have tænkt sig at spille med kommer svaret prompte: "Peter Thorup." Der er en fælles berøringsflade gennem både Povl Dissing og Ole Frimer, der begge har arbejdet meget med Thorup, men Palle Hjorth beklager at han desværre ikke nåede det. Han peger på Thorups album Rejsen til Kina, med nummeret "Påfuglefjeren", som et han gerne ville have været involveret i. Også Flemming "Bamse" Jørgensen bliver nævnt. Hjorth og Deres udsendte blev hurtigt enige om, at han faktisk er underkendt som sanger, og Palle Hjorth fremhæver bl.a. hans sidste soloplade. Af de lidt ældre navne nævnes også Trille og The Savage Rose. Sidstnævnte er jo så gået i opfyldelse ...

Som det gerne skulle stå klart er Palle Hjorth en fantastisk bredtfavnende tangentspiller. Fang ham og nyd ham i en af de mange musikalske sammenhænge han kaster sig ud i. Find musikken på Bibliotek.dk eller ude på live-scenerne.