OutKast: Stankonia
Kjartan F. Stolberg er i færd med at anmelde samtlige albums på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde, og dette er nr. 359 på listen.
I 90'erne opbyggede rapduoen OutKast langsomt deres omdømme som nogle af sydstaternes sjoveste, mest funky og i det hele taget bedste rappere, og intet album slog deres talenter bedre fast end Stankonia fra år 2000. Gruppen består af André 3000 og Big Boi, begge meget kreative ordsmede, der også har været med til at producere det meste af albummet. I starten af albummet bliver man som lytter blæst omkuld af det hårdtslående, rockede nummer "Gasoline dreams". Efter dette kommer der mange rigtig gode numre, der er virkelig varierede. Hvor "Gasoline dreams" er rocket, er "So fresh so clean" er blød og forførende. "Ms. Jackson" har til trods for sin ret ironiske tekst en sjælfuld melodi, og "Snappin' & trappin'" er grovkornet gangsta-rap. På Stankonia beviser OutKast, at de ikke blot kan stort set hvad som helst, de kan også det hele rigtig godt. Det er let at synge med på de fleste af sangene, og det får man også virkelig lyst til.
I løbet af albummet er der også nogle skits mellem numrene. Jeg synes generelt at skits er dårlige for albumoplevelsen, uanset hvor morsomme de nu engang er, hvis de ikke arbejder godt sammen med sangene. Det gør de otte forskellige skits faktisk generelt. F.eks. sørger den latterligt teatralske skit "Kim & Cookie" godt for at lede op til den ligeledes fjollede sang "I'll call before I come", og dermed lyder sangen ikke nær så tumpet. Faktisk er det en af mine absolutte favoritter på albummet, da den bare er virkelig sjov, og så er den umulig at få ud af hovedet. Der er også mange gæsteoptrædende i løbet af albummet. Navnlig elsker jeg Killer Mikes vers på "Snappin' & trappin'", men Khujo fra Goodie Mob på "Gasoline dreams", Gangsta Boo fra Three 6 Mafia på "I'll call before I come" og Erykah Badu på "Humble mumble" gør det også fremragende. De øvrige gæsteoptrædende er også ganske dygtige. De mange gæster sørger for at gøre albummet sjovere og mere farverigt, men på alle sange sørger André 3000 og Big Boi stadig for at fastslå, at de er hovedpersonerne.
Albummet består af 24 numre, hvis man medregner de otte skits, og de første 17 numre er alle virkelig gode. Fra det attende, "Red velvet", begynder det dog at sakke lidt ned. "Red velvet" starter egentlig ret fint, beatet er funky, og Big Boi kommer med nogle fede rim. Som sangen fortsætter dukker André 300 dog op, og derfra er sangen domineret af distraherende stemmeeffekter, der gør det svært at fokusere på musikken. Med undtagelse af "Gangsta shit" er det meste derefter ikke noget specielt. Det er ganske fint, men ikke nær så unikt, nytænkende eller sjovt. Kvaliteten på Stankonia er generelt virkelig, virkelig høj. Den begynder at falde lidt i kvalitet mod slutningen, men hver eneste sang på de første to tredjedele af pladen er nogle af 00'ernes bedste rapnumre. Hvis du er til rapmusik har du højst sandsynligt lyttet til Stankonia tonsvis af gange allerede, men hvis du ikke har, så kan den rigtig let anbefales. Hvis du ikke er specielt glad for genren generelt, er der dog så meget genrefusion, eksperimenteren og tilgængelighed på Stankonia, at den kan anbefales alligevel.