Outtakes - nyt gammelt fra Hanne Boel
Outtakes - sådan lyder titlen på Hanne Boels nye album, der netop er udkommet her i begyndelsen af februar 2014. Og outtakes - eller frasorteringer - er kort og godt hvad der er tale om her. Hanne Boel har en imponerende karriere og bagkatalog bag sig. Salgs- og popularitetsmæssigt toppede hun måske nok i 1980'erne og '90'erne, men hun har holdt fast i og udforsket musikken.
På Outtakes får vi en håndfuld numre - coverversioner - der alle blev indspillet i forbindelse med solo-albums udgivet i årene 1989-2007. Det er sange som "After Midnight" (J.J. Cale), "How Can You Mend a Broken Heart" (Barry & Robin Gibb), "I Can't Stand the Rain" (Peebles, Bryant, Miller) - men også "Blowin' in the Wind" (Dylan) og "House of the Rising Sun" (mest kendt med The Animals). Der er bl.a. tale om albums som Black Wolf, Dark Passion, My Kindred Spirit og Kinda Soul. Af forskellige årsager fandt disse indspilninger alligevel ikke vej til de endelige albums dengang. I stedet har de ligget hengemt i diverse arkiver, kasser og op til flere formater. En del er fra før den digitale indspilnings tid, så noget af materialet har været på gamle bånd.
Vi får sangene, som de blev indspillet dengang. Der er ikke lagt nye instrumenter, stemmer eller andet på, og kun i enkelte tilfælde har man været nødt til at mixe. Ganske simpelt fordi der ikke forelå noget mix overhovedet fra dengang.
Man kunne så frygte, at sangene ikke holder idag. Og gør de det? Eller er de for prægede af den lyd, der var fremherskende dengang? Jeg synes helt overordnet, at albummet holder idag. Mange af sangene er tidløse - også i Hanne Boels fremførelse. "How Can You Mend a Broken Heart" er en eviggyldig ballade, der her står rent og følt. "After Midnight" er iklædt et noget mere funky arrangement end Cale's originalversion. Det holder også idag, selvom der er en karakteristisk sen-firser-bas at spore. Det swinger godt.Hanne Boel
De mest tidstypiske skæringer på albummet er "Blowin' in the Wind" og "House of the Rising Sun". "Blowin'..." leveres i et egentlig udmærket semi-reggae-agtigt arrangement, med flot vokal af Boel og med backing af Laid Back (såvidt jeg kan høre). Lidt overflødig, synes jeg dog. "House of the Rising Sun" leveres vokalt flot af Boel i en noget pompøs version. Tidstypiske trommer med megen rumklang og stort kor. Jojo.
Med de førnævntealbums markerede Hanne Boel sig som en særdeles væsentlig og kompetent soulsangerinde. Boel havde en fortid i soul-funk-gruppen Blast. Hun opnåede stor popularitet som solo-artist - både blandt publikum og på hitlisterne i såvel Danmark som udlandet. Især i årene op til ca. 1994. Derefter kastede hun sig ud i mere eksperimenterende musik. På albummet Need, der oprindeligt udkom i 1998 leger hun f.eks. med jazzelementer ligesom der på enkelte numre også er et touch af arabisk sound. Hun indgik et samarbejde med Martin Hall, der bl.a. resulterede i albummet Boel & Hall i 2000.
Men det er især som soulsangerinde med en karakteristisk, fyldig og kraftig stemme, Hanne Boel har markeret sig. Hitsene fra dengang var sange som "Don't Know Much About Love", "Warm and Tender Love"," If You Want My Body" og "Starting All Over Again". På Outtakes får vi så nogle af dem, der blev indspillet samtidig men ikke blev plads til dengang. Albummet er skabt i samarbejde med produceren Poul Bruun, der i mange år var Boels faste producer. Sidenhen har Hanne Boel været tilknyttet Det Rytmiske Musikkonservatorium som professor. Hun er også i gang med et nyt album med helt nye numre. Så vi har heldigvis nok ikke hørt det sidste fra Hanne Boel endnu.