Pat Metheny 70 år

Pat Methenys fulde navn lyder Patrick Bruce Metheny, født den 12. august 1954 i Lee's Summit i delstaten Missouri. Guitaristen, produceren, komponisten og kapelmesteren har gjort sig indenfor, jazz, fusionsjazz, latin jazz og progressiv jazz. Metheny har indspillet et utal af plader som soloartist, med Pat Metheny Group, i duo form med keyboardspilleren Lyle Mays, i andre små og større bandkonstellationer og som samarbejdspartner med navnkundige kolleger i faget.

Han stod i spidsen for Pat Metheny Group fra 1977–2010 og har som den eneste vundet Grammyer i ti forskellige kategorier. Forældrene og bedsteforældrene var professionelle musikere og sangere, hvilket ligeledes gjaldt Pat Methenys bror Mike, der lærte ham at spille trompet. Pat Metheny blev stærkt påvirket af Miles Davis og guitaristen Wes Montgomery, der inspirerede ham til at lære samme instrument.

Metheny øvede som besat og begyndte at undervise på Berklee College of Music efter at være flyttet til Boston i starten af 70’erne, hvor vibrafonisten Gary Burton tog ham under sine vinger og hjalp karrieren i gang. Metheny debuterede med Bright Size Life på det berømte selskab ECM i 1976 efterfulgt af Watercolors (1977). Lyle Mays var med, da Pat Metheny Group indspillede deres første album for ECM i 1978.

Bandet opnåede betydelig succes på jazzlisterne med American Garage (ECM, 1979), Offramp (ECM, 1982), live albummet Travels (ECM, 1983), First Circle (ECM, 1984) og især med soundtracket til The Falcon and the Snowman (EMI, 1985), hvorfra This Is Not America med David Bowie som vokalist er det mest kendte nummer. Still Life (Talking) (1987) er udsendt af Geffen efter bruddet med ECM. Det nye selskab fulgte trop med Letter from Home (1989), The Road to You (1993), We Live Here (1995), Quartet (1996) og Imaginary Day (1997), der udkom via Warner Bros.

Speaking of Now (2002) er også en Warner lancering før skiftet til Nonesuch i 2005. Methenys række af soloalbums tæller de akustiske New Chautauqua (ECM, 1979), One Quiet Night (Warner Bros., 2003), og What's It All About (Nonesuch, 2011). Sammen med Lyle Mays udgav han As Falls Wichita, So Falls Wichita Falls (ECM, 1981) og dannede et makkerpar på I Can See Your House from Here med John Scofield udsendt på det legendariske Blue Note i 1994.

Omfanget af aktiviteter, der indbefatter Metheny i den ene eller anden rolle, kan virke temmelig uoverskuelig, men her følger nogle flere nedslagspunkter: Song X med Ornette Coleman (1986), Dream Teams sammen med Sonny Rollins (1994), Jim Hall & Pat Metheny (1999), Metheny Mehldau Quartet (2007), Quartet Live med Gary Burton (2009) og soloalbummet MoonDial fra 2024.

Min introduktion til den alsidige, eminente og særdeles venligt virkende Pat Metheny stammer fra Joni Mitchells dobbelte livealbum Shadows and Light (1980) og Herbie Hancocks Parallel Realities Live... (1993), der er krediteret som et fælles album med Pat Metheny, Jack DeJohnette og Dave Holland - hvilket hold, der musicerer på et svimlende højt og intuitivt plan, hvilket Metheny generelt har forkælet sit publikum med i snart 50 år som konstant albumproducerende navn i jazzens øverste liga.