The Rolling Stones: Out of our heads
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste. Dette er nr. 114
De transatlantiske udgivelser af tidlige Rolling Stones-plader er noget værre rod. Jeg har allerede anmeldt den rodebutik, der var den amerikanske plade The Rolling Stones, now, hvor man fik 12 sange, der oprindeligt var tiltænkt hele fire forskellige albums. To af disse sange, der var blandt mine favoritter på den ellers noget middelmådige skive, var "Oh baby (we got a good thing goin’)" og "Heart of stone". Disse var i Europa tiltænkt den endnu ikke udgivne plade Out of our heads, der derfor måtte udgives i en seperat amerikansk og europæisk udgave. Det er noget roderi, men jeg stoler på, at Rolling Stones selv ved, hvordan de laver deres plader bedst, så derfor har jeg valgt at lytte til den europæiske udgave af Out of our heads. På den finder man den spæde, animalske rock and roll-rhythm and blues-prægede lyd, der præger mange tidlige Rolling Stones-plader. Den er løssluppen og har meget korte sange. Den indbyder ikke til det størst tænkelige niveau af dybde, men den er skam stadig underholdende.
Rullestenene har ikke selv skrevet ret mange af sangene på Out of our heads. Otte af de 12 sange er covers af amerikanske R&B- og rock & roll-numre, især fra starten af 60’erne. Kunstnerne, de fortolker, er klart væsentlige inspirationskilder for gruppen. Det er bl.a. Marvin Gaye, Sam Cooke og Chuck Berry, og de fleste af deres kompositioner passer glimrende sammen med gruppens egne numre. Rolling Stones giver tit sangene meget personlighed, dels gennem Mick Jaggers ikoniske bad boy-vokal, men også gennem instrumentationen, der er mere rå og seksuel end på de amerikanske originaler. Med det sagt er numrene sjældent særlig engagerende. Måske fordi Mick Jagger ikke har registeret til at give "Good times" nær så meget sjæl som Sam Cooke kan, eller måske fordi den mere løsslupne instrumentation ender med at distrahere fra den gode sangskrivning. Instrumentationen er i det hele taget så ukontrolleret, at den ender med at give et lettere mudret indtryk. Den polerede lyd på Chuck Berrys oprindelige udgave af "Talkin’ about you" er bare meget lækrere end det roderi, Rolling Stones præsenterer.
Problemet med den grove, upolerede lyd hænger meget sammen med pladens problemer med dynamik. Out of our heads er en kort plade, men 30 minutter med stort set samme energi- og lydniveau kan være belastende. De går væk fra det på de glimrende "Heart of stone" og "Oh baby (we got a good thing goin’)" samt de noget svagere "Good times" og "Cry to me" og det afdæmpede afslutningsnummer "I’m free". I forhold til de to første numre er deres dynamiske sans virkelig klare styrker. Internt veksler de også smukt mellem det stille og det højlydte, og det gør numrene meget mere engagerende. Hvis man skal tage ja-hatten på, må jeg også nævne at pladens høje energiniveau og rodede instrumentation faktisk er ganske sjov. Det er god, billig underholdning, der tilfredsstiller mig på samme måde som en lavbudgets-gyserfilm. Og i modsætning til The Rolling Stones, now er der faktisk adskillige sange, der er mindeværdige. Hvis du har en halv time, hvor du ikke ved, hvad du skal sætte på, så er Out of our heads en fin plade. Der er mange væsentlige problemer ved den, men der er også nogle ganske glimrende momenter i løbet af oplevelsen.