The Rolling Stones: The Rolling Stones

I løbet af 2014 kigger vi på den stribe af britiske debutplader, som var med til at gøre 1964 til et helt specielt musikår. Hver måned præsenterer vi et album, som blev udgivet for 50 år siden, og som betegnede starten på karrieren for en af musikhistoriens rock-legender.

I foråret 1964 viste det sig, hvem der for alvor havde mulighed for at gøre The Beatles rangen stridig som Englands førende beatgruppe (som det hed dengang) på albumfronten. Den 25. april strøg The Rolling Stones direkte ind på førstepladsen på den engelske album-hitliste med deres debut-LP, The Rolling Stones. Og ikke nok med det: gruppen skubbede samtidig The Beatles væk fra samme førsteplads, der ellers i mange måneder havde været besat af With the Beatles.

Nu måtte The Beatles imidlertid afgive førerpositionen til opkomlingene fra London - men kun for en stund. The Rolling Stones opnåede flotte 12 uger på hitlistens førsteplads, men blev så forvist til anden- eller tredjepladsen året ud af: The Beatles, naturligvis, med A hard day's night. Giganternes kamp var for alvor i gang på den engelske musikscene.

The Rolling Stones behøver næppe nogen nærmere præsentation. I foråret 1964 brød gruppen igennem som "seriøs" albumgruppe – og i foråret 2014, 50 år efter gennembruddet, indspiller gruppen fortsat plader og tager på koncertturnéer verden rundt. Oven i købet med stort set den samme besætning som den, der i starten af 1960'erne udfordrede The Beatles' førerposition på pladefronten i England. Det kan ikke andet end aftvinge respekt, også selv om flere af medlemmerne i The Rolling Stones efterhånden ligner noget, man bruger til at skræmme børn med.

The Rolling Stones blev indspillet i løbet af kun fem dage i januar og februar 1964. Hovedparten af numrene var rendyrket rhythm and blues-musik af folk som Willie Dixon, Jimmy Reed og Slim Harpo, mens gruppens to sangskrivere par excellence, Jagger og Richards, kun bidrog med et enkelt nummer på debutudgivelsen: "Tell me". Det var til gengæld også et formidabelt godt nummer, som gav løfter om kommende tiders store præstationer fra den kant.

Coveret til The Rolling Stones var lige præcis så frækt, som man kunne forvente af en gruppe, der ville forsøge at udfordre de regerende konger på den engelske musiktrone. Coveret bestod simpelt hen af et billede af de fem rullesten, uden nogen titel på pladen eller noget navn på de optrædende. Dette koncept er senere blevet relativt udbredt inden for rockverdenen; men i 1964 var det ikke set tidligere og måtte opfattes som en både fandenivoldsk og ret flabet optræden. Men hvis man har noget at have flabetheden i, er det jo svært at argumentere med den. Det var The Rolling Stones' manager Andrew Oldham, der havde fundet på det aldeles utraditionelle albumcover.

The Rolling Stones blev optaget i The Rock and Roll Hall of Fame i 1989.