Seebach til folket
Så er der ingen undskyldning for ikke at spille "Nangijala" ved lejrbålet i den lyse sommernat. Grib guitaren, lad stemmen finde Rasmus Seebach-klangen og slå op på side 122 i Rasmus Seebach The songbook. Og lynhurtigt vil hele selskabet falde ind med omkvædet, for rigtigt mange kender Rasmus Seebachs ørehængende kærlighedssange.
Forlaget Stepnote har tidligere udgivet nodebøger med så forskellige navne som Carpark North og TV-2. I foråret kom et Rasmus Walter Nodealbum, og nu lægger en anden Rasmus – nemlig Seebach – navn til Rasmus Seebach The songbook.
Danmarks største
Seebach pladedebuterede som solist for fire år siden med forbeholdne anmeldelser. Var det ikke lidt for pænt, lidt for patetisk og lidt for poppet? Det gjorde ikke noget, for Rasmus Seebach gik lige ind i danskernes pophungrende hjerter, og der blev skrålet igennem på ”Klokken var lidt i fem, sig uh uh uh”. Og i modsætning til den gode Helmig, der stod derude og bankede på i sin sang, blev Rasmus dog lukket ind – i sin lignende sang. Debutpladen sluttede med en personlig sang til den afdøde far, popstjernen Tommy Seebach. På grænsen til det lidt for personlige, men med en ærlighed og autenticitet, så det var fordøjeligt.
2’eren Mer’ end kærlighed fra 2011 cementerede Seebachs position på den danske poptop; det er blevet til mere end 400.000 solgte plader. Populariteten skyldes også hans evne til at spille nogle nærværende koncerter, hvor hans personlige udtryk kommer professionelt helt ud til bagerste række.
Enkel lyrik - nu på tryk
Derfor er der grundlag for en sangbog med de to pladers 24 sange, da alle 24 er numre, som rigtigt mange kan synge, nynne eller brumme med på. Forlaget Stepnote Publishing skriver i forordet: "Vi betragter Rasmus Seebach som Danmarks mest folkekære sanger og sangskriver ... Det er modig "snak", formidlet så det glider ned, lige så let som når vi får en sms. En musiker af den kaliber skal hædres, dyrkes, foreviges og ikke mindst ud til hele Danmark."
Det er ikke, fordi vi ikke har haft teksterne i forvejen; de er pænt trykt på pladernes omslag. Og det er tekster, der glider let ned. Man taler om begrebet sms-lyrik, som også Medina gør i. Akkorderne til sangene kan også findes på nettet, hvor der er mange sider kun med becifringer til alverdens sange. Internettets egen selvkritik er jo ikke-tilstedeværende, men alligevel bliver fejlagtige akkorder lynhurtigt påpeget og rettet. Derfor kan man på nettet faktisk finde de rigtige akkorder i de sange, hvor jeg snublede over fejl i nærværende sangbog. Eksempelvis mangler der et A i takt 50 i "Glad igen" og et Bb i takt 48 i "Den jeg er".
Sangbogen slutter med Seebachs smukke coverversion af faderens Grand Prix-hit "Under stjernerne på himlen". Et nummer, der gik så grueligt meget igennem. Keld Heick og Tommy Seebach skrev det i 1990, men først i 1993 kom det med i Dansk Melodi Grand Prix, hvor det vandt. Hvorefter nummeret fik en bundplacering i det internationale Grand Prix. Denne fiasko var en medvirkende årsag til Tommy Seebachs deroute, som endte med hans tidlige død.
Nu har sønnen Rasmus genfødt nummeret, som ofte afslutter en Rasmus Seebach-koncert. Nummeret klinger i A-dur rigtigt fint på guitar og har en lidt mere avanceret akkordopbygning end sangbogens andre sange. I takt 32 er der dog en G-dur, som jeg synes er en forenkling af nodebilledet; burde det ikke være en C#mb5? Pyt, når bare vi får G'et i bassen.
Sangene er sandsynligvis skrevet bag klaveret, og derfor er der flere, som er umiddelbart vanskelige at få til at klinge godt på en guitar. Her har flere internetsider taget konsekvensen og transponeret sangene, hvor man så med en capo på guitaren stadig kan spille sammen med pladen. Dette ville i sangbogen også have understøttet forordets ord om, at sangbogen er til alle, begyndere som øvede, unge som gamle.
Bræk ryggen
Vi får et fint nodebillede med 2.stemmer og korstemmer flere steder, så det er lige til at gå til for læreren at sætte musikholdet til at lægge lækre korstemmer på de veldrejede pophits. Og alle teksterne står under noderne, så man ikke skal sidde og bladre mellem tekst og node i andet og tredje vers.
Forlaget Stepnote udgav TV-2 sangbogen med dén spiralryg, som vi alle sukker efter. Som betyder, at sangbogen bliver ved med at være slået op på den rigtige sang og ikke bare selv bladrer lystigt videre. Men The songbook er desværre med den traditionelle ryg, så der er mulighederne 1) Sæt noden i klemme under en brosten og en liter mælk, 2) Lad den nærmestsiddende holde bogen, 3) Bræk ryggen på bogen! Jeg har mange voldslidte sangbøger, hvor ryggen har været brækket igen & igen & - ak ak.
Bagerst i bogen er en klaver- og guitarguide med de gængse akkorddiagrammer til guitar samt en klaverguide, som angiver, hvor på klaveret man skal sætte tre fingre for eksempelvis at spille en F-mol. Jeg kan tvivle lidt på anvendeligheden for en selvstuderende pianist, for i praksis vender man jo på klaveret rigtigt mange akkorder. Men det er da de rigtige toner, der kommer ud. Afsnittet om symboler og betegnelser giver en fin oversigt, så man kan navigere i et nodebillede fyldt med Dal Segno og Da Capo al Coda-begreber.
Syng knægt, bare syng
Jeg har haft stor fornøjelse af at gennemspille The songbook, som den altså hedder – det er vist den eneste engelske term i bogen. Ok, der er nok en baby eller to :)
Nodebilledet er tro mod indspilningerne; derfor er der også nogle pudsige, abrupte slutninger på sangene, hvor melodien aldrig når i mål på den sædvanlige grundakkord. Eksempelvis slutter "Under samme sol", der står i Eb-dur, på en d-mol. Hov, hvad var det? Det betyder, at vi gerne vil videre. Og det kommer vi både på pladerne og til koncerterne, hvor der er et godt flow i afviklingen af numrene.
I "Lidt i fem" demonstrerer Seebach flot, hvor fængende en sang kan være med blot fire akkorder (Bm, G, Em, A), fordelt på to takter, der gentages hele sangen igennem! Og så tror jeg, han bruger flere a-i-a-i-a'er end selv Lars Lilholt ...
Det er fint nok at finde becifringer på internettet, men det er altså også lidt lækkert at sidde med alle de rigtige noder og tekster, hvor Seebach selv siger i "Til dig": "Ved det ik' er poesi". Så få fingrene i Rasmus Seebach The Songbook og kom i gang.
Det' okay; det' ærligt; det' go' pop!