Genre: 
Pop

Stevie Wonder: Fullfillingness first finale

Stevie Wonder
23-07-24
Af: 
Thomas Vilhelm

Stevie Wonder: Fullfillingness first finale
Udgivet den 22. juli 2024

Den 22. juli 1974 udsendte Motowns underselskab Tamla Stevie Wonders 17. studiealbum, der fortsatte den sublime stime indledt med Music of My Mind, Talking Book (1972) og Innnervisions (1973). At det er tilfældet, føres der kompositorisk og klangligt bevis for med Smile Please, Heaven Is 10 Zillion Light Years Away og Too Shy to Say. De første befinder sig i midttempoområdet, mens sidstnævnte er en ballade af den slags, Wonder specialiserede sig i op gennem 70’erne.

Boogie On Reggae Woman er derimod funk og meget lidt reggae tilsat et smittende groove og ditto melodi båret frem af Wonders Moog bas, jazzede piano ekskursioner og elegante mundharpespil. Med Creepin er vi tilbage i det velkendte midt tempo soulspor, før der meldes klart ud i albummets mest politiske sang You Haven't Done Nothin' med The Jackson 5 i koret.

Præsident Nixon, der her får læst og påskrevet om ikke at være i stand til at skelne mellem det moralsk rigtige og forkerte, forlod sit embede vanæret af Watergate skandalen to dage efter, You Haven't Done Nothin' udkom som single - hvilken perfekt timing. It Ain't No Use er Wonder i sit rette element med et snert af inderlig gospel i vokalarbejdet.

Den dybfølte og smukke They Won't Go When I Go bygges minutiøst op mod klimaks og er inspireret af klassisk klavermusik, Chopin, religiøse hymner og kormusik med rødder i 1800-tallet. Det spirituelle sættes i fokus, når Wonder synger om hvem, der forlader det jordiske liv på vej mod himlen, når regnskabets time er gjort op. Sangen er blevet udlagt som værende farvet af de tanker, Stevie Wonder gjorde sig ovenpå en alvorlig bilulykke og hospitalsindlæggelse i 1973.

Bird of Beauty minder om inciterende brasiliansk samba lækkert og detaljerigt udført, hvor Wonder stemmemæssigt strækker ud med en legende lethed, der placerer ham i ligaen af de allerstørste vokalister i de 20. århundredes rytmiske musik. Det samme gælder den latinfarvede slutskæring Please Don't Go, der fører Fulfillingness' First Finale sikkert i havn.

En del navne ud i forskellige genrer har af forståelige grunde haft fat i materialet fra Fullfillingness…. Listen omfatter Diana Ross, George Michael, Luther Vandross, Stanley Turrentine, Jerry Garcia, Phish, Marcus Miller og det sprælske funkensemble Vulfpeck. Albummet blev en kunstnerisk og kommerciel succes for Stevie Wonder på linje med forgængerne, og i 1976 toppede han dem alle med Songs In The Key of Life.