Phil Collins: Both sides

Da Phil Collins spillede Both sides for sit pladeselskab og fortalte dem, at dette var den plade, han havde tænkt sig at udsende i 1993, har der nok, som han selv udtrykker det, været mere end én, der tænkte "uh-oh".

Both sides var første studieplade fra Collins siden ... But seriously fra 1989. Dén plade havde, ligesom sine forgængere, været et gigantisk hit verden over, og det samme var We can't dance, som Collins' gruppe Genesis havde sendt på gaden i 1991. Men siden var der løbet meget vand i åen for Phil Collins, og Both sides lignede overhovedet ikke det, man kendte Phil Collins for.

Der er stort set ingen uptempo-sange på Both sides. Der er absolut ingen kække blæserarrangementer, og selv Phil Collins' karakteristiske trommespil er skåret ned til minimum. Der er heller ikke noget band; Collins spiller alle instrumenter selv, og mange numre byder ikke på meget mere end synthesizer og trommemaskine.

Sangene på Both sides er langt fra så umiddelbart catchy som sangene fra hans glansperiode. Det er svært at synge med på "We fly so close" eller "I've forgotten everything". Men de er umådelig stemningsfulde og smukke. Albummet er resultatet af en personlig kriseperiode for Collins, som snart skulle føre til hans skilsmisse (og hans farvel til Genesis), så derfor er der ikke megen munterhed over musikken. Mange af sangene kredser om fortrydelse og fortvivlelse, ensomhed og tab. Til gengæld er de dét, man i anmeldersprog kalder "hudløst ærlige".

Derfor er det interessant at bemærke, at dét, flere anmeldere skrev, da pladen udkom, var, at Phil Collins lød præcis, som han plejede, og at pladen derfor var uinteressant! Collins, hvis lyd og sange i den grad havde præget 1980'erne, var ved at falde i unåde, og en post-Nirvana musikverden havde intet at bruge ham til.

Eftertiden har dog været venligere mod Both sides. Phil Collins er stadig håbløst umoderne, men nu fremhæves Both sides (sammen med debuten Face value) som et af hans bedste værker, netop fordi den er strippet for den karakteristiske Collins-produktion.