Copenhell 2015: Ensiferum

Navnet ”Ensiferum ” betyder ”Sværdbærer” på latin og det er netop hvordan det Finske folke metalband behandler deres strengeinstrumenter på scenen. Når de går på, er det som krigeriske nordboer, klar til at indtage kritikernes arrogante forsvarsværker og besejre publikum med heroiske riffs og melodiske folkeviser. Bandet blev stiftet i 1995 i Helsinki, Finland og udgav deres første album, ”Ensiferum,” i 2001 og har siden da produceret 6 studie albums og èn EP, med deres seneste værende ”One Man Army,” udgivet i år. Line-uppet består af Markus Toivoren(guitar), det eneste originale medlem, samt Petri Lindroos(vokaler og guitar), Sami Hirkla(bas) og Janne Parviairen(trommer), som alle har været med siden 2005 og til sidst har de haft Emmi Silvennoinen med på keyboard siden 2007.

Dette er i hvert fald det ideelle scenarie som bandet forsøger at promovere og imødekomme. Koncerten levede hverken op til deres navn, ej heller kvaliteten af deres albums. Instrumenterne var dårligt tunede – den indebar den værste guitarsolo og fløjtesolo med helt forfærdeligt stemte instrumenter. De lavede fejl på fejl og det var mildest talt sørgeligt at være tilskuer. Deres første track lød faktisk rigtig godt. Meget velspillet, god power. De dansede over scenen og gav den fuldt gas (energien var lidt lavere senere), men allerede i anden sang gik det galt, noderne blev ramt forkert, tråde blev trukket som ikke skulle trækkes og for hver sang der blev spillet blev det bare værre og værre. Der var to pauser, de kaldte det ”tekniske problemer”, men måske de bare havde behov for at diskutere deres præstation, for deres kedelige soloer, bl.a. bassolo og diskoadaptions virkede som desperate forsøg på at rede deres show, men det slog helt fejl. Om det var med vilje, som et komisk præg, eller bare en indlevelse i krigerrollen vides ikke, men crewet valgte at bruge en growlende stemme, ofte tungere og dybere end den de brugte under sangen, når de tilråbte publikum og talte mellem sangene. Der var i det mindste lidt humor, frivilligt eller ej, over koncerten. I bund og grund gik det virkeligt ringe til og kun deres energi, de trods alt få, men eksisterende velspillede sange og deres forsøg på at redde koncerten, havde en positiv indvirken på den dårligste koncert på Copenhell indtil videre (som denne anmelder har været til).