Den danske sangskat: Drømte mig en drøm i nat

Drømte mig en drøm i nat
Musik: Folkevise & Povl Hamburger 1945, Tekst: Erik Bertelsen 1945

I 1945 skrev Poul Hamburger og Erik Bertelsen en middelaldervise med 600 års forsinkelse. Hamburger var organist, musiklærer og komponist. Bertelsen var dengang en populær forfatter, nu huskes han kun for den dejlige sang ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” – som Hamburger i øvrigt også satte musik til.

”Drømte mig en drøm i nat” fortæller om en ung kvindes kærlighed og længsel. Hun kommer til et gilde og danser med sin udkårne. Til sidst er der kun de to tilbage på dansegulvet. Men ak, det er kun en drøm, og det understreges af, at alle fire vers ender med samme ubarmhjertige linje: ”Nu vågner den klare morgen”.

Hvordan kan man kalde noget fra 1945 for en middelaldervise? Jo, første linje i sangen er faktisk fra middelalderen. Omkring år 1300 sad en munk og skrev runer på sider af skind. Det var forskellige afskrifter af love, der nu er kendt som Codex runicus. Da han var færdig, tilføjede han nogle noder og følgende ord: ”Drømdæ mik æn drøm i nat um silki ok ærlik pæl”.

Der er ingen ende på mysterierne omkring dette håndskrift. Hvorfor bruge runer på en tid, hvor denne skrift havde været forældet i flere hundrede år? Hvorfor skrive noder midt i en samling lovtekster? Og hvad i alverden betyder ”ærlig pæl”?

Man har gættet på, at ”ærlig pæl” betyder ”retfærdighed” eller måske ”kostbare klæder”. Den rigtige mening får vi aldrig at vide, og derfor står det sære udtryk uændret i den moderne udgave af  ”Drømte mig en drøm i nat”.

Det er også kun noderne til de første to linjer, der er originale. Resten har Poul Hamburger komponeret.

De første toner blev i mange år brugt som pausesignal på Danmarks Radios P1. Og hele visen er blevet populær og findes på mange indspilninger, både som folkemusik med gamle instrumenter og som højskolekor.