Lørdag på Kill-Town Death Fest
Efter en regnvåd fredag havde vejrguderne valgt at sende solstråler ned over denne københavnske efterårsaften, hvilket gjorde Byhaven populært sted at nyde den lune aften efter orgiet af koncerter i Pumpehuset.
Indenfor fortsatte intensiteten af det ene vilde metalshow efter det andet.
Det canadiske band Antedeluvian satte ild under Main Stage med en dystopisk stemning bygget op omkring sorte hvide kollage-projektioner der cirkulerede bag den canadiske trio. Bandmedlemmerne var malet med corpse paint og iført munkelignende kutter, der vækkede minder om en satanisk udgave af Star Wars' Obi-Wan Kenobi.
Musikken var en tung mur af dronende death metal der skabt en dragende fornemmelse af en rituel dommedagsfest. Bassisten Doomhammer leverede nogle sært dragende riffs der stak ud som skæve pile fra den tonstunge dødsmetaldrone som Antediluvian-maskinen sprøjtede ud over den tæt fyldte store sal.
Det canadiske band Mitochondrion gik på som næste act på Main Stage, efter amerikanske Of Feather And Bone havde leveret en overbevisende koncert på Black Stage. Mitochondrion, som stammer fra Vancouver leverede en utroligt tight og stærkt iscenesat show med en stærk kvartet der fyldte scenen på formidabel vis med ultra-brutal death metal der først og fremmest udskilte sig ved at der var tre growlende vokalister på scenen. Effekten af et growlende kort gav en ret stærk lydmæssig effekt.
Efter Mitochondrion havde forladt scenen, var det amerikanske band Superstition klar til at indtage underetagen med et stærkt sæt, der var dragende monotont i sit udtryk igennem det 45 minutter lange sæt. Styrken ved Superstition var de intense thrash-orienterede guitarriffs og så den eminente vokal fra frontmand L.S. der sendte sine vokale udbrud i små bølger af hæs brutalitet med ekkoeffekter. Det var et særdeles effektivt show som lagde op til dagens og måske hele Death Festens højdepunkt: Vastum.
Selvom publikum efter tre intense dage med hårdtslående metal var ved at være forvente med det ene fantastiske show, så formåede den californiske kvintet Vastum at løfte festivalen til nye vilde dimensioner og samtidig vække det efterhånden fysisk udmattede publikum til live. Hvor moshpits og stagedive var i stærk kurs torsdag og fredag, kunne man mærke at publikum om lørdagen var mere fysisk afdæmpede om lørdagen med mere stillestående head banging og mindre moshpit-zoner under koncerterne. Men Vastum ville det anderledes!
Da de fem medlemmer fra San Francisco indtog scenen var det med en ekstremt udadvendte og nærværende stil hvor den hyperenergiske frontfigur Daniel Butler fra første sekund konfronterede publikum i de forreste rækker med brøl og personlige håndslag, imens at guitarist og bandets anden vokalist Leila Abdul-Rauf åbnede koncertens første growls - growls der ikke havde den mindste feminine klang i sig, på trods af at det kom fra bandets eneste kvindelige medlem.
Bandets absolutte centrum var dog den førnævnte Daniel Butler der virkede ekstremt veloplagt og som konstant kastede sig ud i den ekstatiske publikumskare i vilde stagedives samtidig med at han fortsatte sit growlende vokalarbejde.
Med ét var det efterhånden udmattede publikum forvandlet til heksekedel af vilde moshpits der fyldte en fjerdel af publikumsområdet imens flere og flere fra publikum væltede op på scenen for at stagedive. Intensiteten blev højere og højere.
Tidligere på aftenen havde vi mødt en gruppe af italienere fra Torino der gæster Kill-Town Death Fest hvert år. For den ene af italienernes vedkommende endte den ekstatiske koncert med Vastum med et brækket kraveben, efter et mislykket stagedive. Vastum leverede en ekstatisk koncert som efterlod publikum måbende og ekstremt fysisk udmattede på den absolutte bedst ønskelige måde.
Kill-Town Death Fest viste med endnu en intens dag, at det er en festival langt udover det sædvanlige - og med sikkerhed en festival som sidder fast i publikum længe efter man har forladt festivalen for at vende tilbage igen og igen år efter år efter år....