Genre: 

Paco Ibanez

Paco Ibanez
25-04-20
Af: 
Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne

Rejser kan give musikinspiration

For nogle år siden rejste jeg som så ofte til Grækenland. Vi beslutede at tage til Istanbul nogle af dagene i vores ferie. I bussen tilbage på vej sydpå med kurs mod Samos og Grækenland overhørte vi i nærheden af Efesos en samtale mellem to franske fyre. Vores franske var nødtørftigt , men ordet Efesos, der blev nævnt vækkede erindringer, pudsigt nok ikke fra undervisningen i oldtidskunskab, men jeg kunne huske noget om Peters brev til efeserne. Vi spurgte ind til emnet hos fyrene, og det førte sidenhen til livslange venskaber. Den ene var af spansk oprindelse med forældre, der var flygtet fra Francos regime. Han introducerede mig til Paco Ibanez , som jeg siden har lyttet til med stor glæde.

Paco Ibanez er født i Valencia i 1934 og boede de første år i Barcelona. Familien emigrerede til Frankrig og boede der, frem til Frankrig blev besat. Paco Ibanez indspillede sit første album i 1964. Han blev kendt som rebel og optrådte bl.a. på Sorbonne i forbindelse med ungdomsoprøret i Frankrig i slutningen af 60’erne.

Paco Ibanez har sat musik til mange spanske og latinamerikanske forfatteres digte, f.eks. Rafael Alberti, Gabriel Celaya, Jose Augustin Goytisolo, Luis Cermuda, Miguel Hernandez og Federico Garcia Lorca, ligesom han også fortolker Geroges Brassens.

Læs mere om Paco Ibanez på den engelske wikipedia

Mens du venter på at kunne låne en cd, når bibliotekerne igen åbner, kan du tjekke din foretrukne musikstreamingstjeneste, der findes indspilninger med Paco Ibanez på flere af de kendte.