Påskemusik dengang og nu

Påsken er som alle andre kirkelige højtider forbundet med sang og musik. Bibelens fortælling om Jesu lidelse, død og genopstandelse har gennem tiderne inspireret komponister og salmedigtere til vidt forskellige musikalske fortolkninger - fra munkesang i middelalderen til senere tiders monumentale korværker.

 

Selvom der, på grund af coronakrisen, ikke er adgang til landets kirkerum i denne her påske, er der forhåbentligt rig lejlighed til at høre nogle af værkerne hjemme i stuen. 
 

Påsken er over os og hvad bedre anledning til at lytte til al den fantastiske påskemusik, der findes.
Den mest kendte påskemusik, er passioner, som er musikalske fortolkninger af Jesu lidelseshistorie. Passionerne tager udgangspunkt i et af evangeliernes fortælling om Jesu død og genopstandelse og er navngivet herefter. Nogle af de mest kendte er J.S. Bachs Johannes- og Matthæuspassioner og Heinrich Schütz’ passioner, men der findes en lang række andre både nyere og ældre passioner, så der er nok at dykke ned i

I centrum i påsken står passionsmusikken. En passion er en musikalsk fremstilling af Jesu lidelseshistorie. Det er en musikform, der især er blevet dyrket i den protestantiske kirke med som de store højdepunkter.

 

Bachs er komponeret for solister, kor og orkester og er en dramatisering af bibelhistorien med musikalske roller til de bibelske personer. Forskellige solister repræsenterer Jesus, Judas, Pilatus og andre centrale skikkelser, desuden optræder der en fortæller, evangelisten, der reciterer handlingen, mens koret har rollen som folkemængden. De enkelte scener er bundet sammen af smukke koraler (salmer), som kommenterer begivenhederne og samtidig knytter forbindelsen til den protestantiske gudstjeneste. Matthæuspassionen er dramatisk og storslået musik med plads til eftertænksomhed.

 

Foruden den lige så berømte Johannespassion er to andre passioner tilskrevet Bach: Lukaspassion og Markuspassion. Om det rent faktisk er Bach, der har komponeret dem, er der tvivl om, men værd at høre er de under alle omstændigheder.

 

På Bachs tid blev der komponeret mange andre passioner. Hør fx i samme tradition Reinhard Keiser: Markuspassion og Georg Philipp Telemann: Matthæuspassion - eller HeinrichSchütz: Lukaspassion, som synges a cappella, dvs. uden instrumenter.

 

En af de allermest populære passioner var Der Tod Jesu af Carl Heinrich Graun. Den er lyrisk og melodiøs og indeholder mange koraler, som menigheden kunne synge med på. Der Tod Jesu opføres ikke så tit i dag, men kan heldigvis høres på flere gode indspilninger.

 

Også i vore dage skrives der passioner. Blandt andet har den store estiske komponist, Arvo Pärt, der modtog Sonningprisen i 2008, komponeret en passion over Johannesevangeliet: Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem. Her er evangelistens rolle overtaget af en solokvartet, og det store orkester erstattet af et lille kammerensemble. Teksten synges på latin, og værket er præget af enkelhed og nøgternhed, langt fra det dramatiske udtryk vi kan opleve i andre passioner.

 

Passioner, oratorier og kantater har hver deres musikalske karakteristika og musikhistoriske baggrund, men de er nært beslægtede, og man kan ikke altid skelne dem fra hinanden.

 

Det gælder også for de værker der er komponeret i forbindelse med påsken. Ofte er de skrevet for solister, kor og orkester, men mens nogle udelukkende har hentet tekster fra Bibelen, kombinerer andre, som Bachs passioner, de bibelske tekster med nyskreven poesi. Nogle er på latin, andre på komponistens eget sprog. Nogle har indgået i gudstjenesten, andre er helt adskilte fra de kirkelige handlinger.

 

 

Hør også Heinrich Schütz: Opstandelsesoratorium eller Georg Philipp Telemann: Die Auferstehung - eller på dansk: J.A.P. Schulz: Christi død.

 

Når det gælder kantater, er Bach atter i front. Han komponerede flere hundrede kantater der indgik i højmesserne i løbet af kirkeåret, herunder i påsken. Mange af de musikalske træk fra passionen og oratoriet findes også her: arier og recitativer, koraler og instrumentale mellemspil. Hør fx Kantate nr. 6: Bleib bei uns, denn es will Abend werden eller Kantate nr. 66 : Erfreut euch, ihr Herzen.

 

Diderik Buxtehudes Kantate nr. 75 : Membra Jesu nostri er i syv dele, hver med fokus på en del af kroppen på den korsfæstede Jesus. - Danske C.E.F. Weyses Påskekantate nr. 1: Hil dig, hil dig, livets morgenrøde lægger derimod vægt på det glædelige påskebudskab og har nærmest karakter af lovsang.

 

Blandt musikhistoriens smukkeste påskemusik er forskellige komponisters udsættelser af det latinske middelalderdigt Stabat Mater. Digtet indledes med ordene "Stabat Mater dolorosa" ("Den sorgfulde moder stod") og skildrer Jesu moder der står sørgende ved korsets fod.

 

Giovanni Battista Pergolesis Stabat Mater for 2 solostemmer og strygere var uhyre populært i sin samtid og er det også i dag, forståeligt nok, for sjældent har musik lydt så yndefuldt og inderligt. Operakomponisten Gioacchino Rossinis Stabat Mater er mere farverigt og kontrastfyldt, men også en meget smuk fortolkning af den sorgfyldte tekst. Den tjekkiske komponist Anton Dvorak står for en af de længste udsættelser af Stabat Mater og samtidig en af de mest bevægende. Dvorak mistede alle sine tre små børn mens han komponerede sin version af Stabat Mater, og den sorg der her transformeres til musik, er derfor også komponistens egen sorg.

 

Stabat Mater findes i alle musikalske stilarter. Hør fx. Stabat Mater-kompositioner af Antonio Vivaldi, Domenico Scarlatti, Jospeh Haydn, Franz Schubert, Giuseppe Verdi.

 

I moderne tid har vores egen Poul Ruders skrevet et helt specielt Stabat Mater, sammensat af så forskellige tekster som middelalderpoesi, Churchill citater og tekster om tortur. Også lydbillederne skifter, her er alt fra middelaldermusik til boogie woogie og forstemt klaver. Men det er ikke svært tilgængelig musik.

 

Påsken har været inspirationskilde for mange salmedigtere og -komponister. Vi kender salmer som: Hil dig, Frelser og forsoner, Krist stod op af døde, Tag det sorte kors fra graven og Carl Nielsens smukke Påskeblomst, hvad vil du her?

 

Salmer syner ikke meget ved siden af de store korværker, men de kan være små musikalske og poetiske mesterværker, hvor digtere og komponister har givet deres personlige fortolkninger af kristendommen.

 

Påskesalmer kan man finde på Påske & pinse salmer (Refleks Musik) og Syng nye og gamle salmer til påske og pinse (Point), men også på mange andre cd'er med salmer, fx Musica Ficta: Danske salmer (Naxos) og Dansk Sang, box 2 (Folkeskolens Musiklærerforening).

 

Retter man blikket bagud til den tidligste påskemusik, finder man den i middelalderens gregorianske sang. Det er tidløs og upersonlig musik, fremført af munke a cappella, dvs. uden instrumentalledsagelse, og sunget i datidens kirketonearter der giver musikken et lidt fremmedartet præg.

 

Gregoriansk påskemusik kan man fx høre på Ars gregoriana, supplementum IV : Missa in die pascae (Motette Ursina) og Music for Holy Week (L'oiseau-Lyre).

 

Senere blev musikken flerstemmig, men i lang tid stadig sunget a cappella, fordi man ikke anså instrumenter for at være forenelige med det åndelige formål. Hør hvordan de rene stemmer skaber en fredfyldt harmoni i renæssancekomponisten G.P. da Palestrinas påskemusik: Music for Good Friday (Chandos) og Music for Holy Saturday (Chandos).

 

Efterhånden fik musikinstrumenterne adgang til kirken, og musikken forandrede karakter. På Venetian Easter mass (Archiv) har man forsøgt at rekonstruere en påskemesse som den fandt sted i Markuskirken i Venedig omkring år 1600. Man fornemmer en på én gang højtidelig og spektakulær kirkehandling der spænder fra munkesang til trompetfanfarer - langt fra den strenge fromhed der kendetegnede middelalderens kirkemusik.

 

Det er ikke kun inden for vores egen kulturkreds man fejrer påske. At både påsken og påskemusikken har rødder i Mellemøsten, kan man måske fornemme i dette lille udvalg af påskemusik i grænslandet mellem europæisk og orientalsk tradition.

 

Den legendariske libanesiske sangerinde Fairuz synger på cd'en Good Friday : Eastern sacred songs (Voix de l'Orient) kristne arabiske sange til påskehøjtideligheden. Sangene er ornamenterede klagesange og andre påskehymner, som synges blidt og intenst til akkompagnement af dybe mandsstemmer. Meget medrivende og umiskendeligt orientalsk.

 

Noget af den samme stemning finder man på Chant byzantin : passion et resurrection med nonnen Marie Keyrouz. Musikken kan føres tilbage til den tidligste kristne kirke, men er også påvirket af arabisk og tyrkisk musik. På cd'en hører man hymner på græsk og arabisk oven på en bund af ordløs mandssang - enkelt, meditativt og meget betagende.

 

På cd'en Chant traditionnel maronite er det østerlandske tonesprog endnu mere udtalt. Her synger Marie Keyrouz maronittiske og syriske påskehymner på arabisk, akkompagneret af arabiske strenge- og blæseinstrumenter.

 

I den ortodokse kirke bliver påsken blandt andet fejret med en natgudstjeneste op til Palmesøndag, en såkaldt vigiliemesse. Messen indledes med klokkespil, hvorefter påskelys tændes og bæres ind i kirken, hvor der synges. På Night vigil (DGG) kan man høre en sådan messe fra Sankt Petersborg hvor præster med karakteristiske dybe, russiske basstemmer synger vekselsang med et blandet kor. Det er enkel, harmonisk korsang - med et skær af mystik!

 

Den jødiske påske (pesach) fejres til minde om udvandringen af Egypten, og det udtrykkes også gennem ord og musik. Cd'en The Amsterdam Synagogue : chants throughout the Jewish year (Philips) indeholder eksempler på jødisk påskemusik, sunget på hebraisk og fremført som vekselsang mellem synagogens kantor og et mandskor i en lidenskabelig, elegisk stil, der på én gang udtrykker tro og længsel.

 

 

På Chants de quête de la periode de pâques (Ocora) synger ensemblet Compagnie Chez Bousca traditionelle franske påskesange fra Bretagne og Auvergne, knyttet til natlige påskeceremonier. Indholdet er religiøst, men meget af musikken er tydeligvis af verdslig herkomst.

 

På samme måde har Italien sine folkelige påsketraditioner. Cd'en Sicily : music of the Holy Week, demonstrerer italiensk folkeliv i form af ceremonier og sange fra påskeugen, inspireret af Kristi liv og død, men med rødder tilbage til hedenske fester - længe før Jesus blev født.

 

Ja, påskemusikken er mangfoldig, og skulle du få lyst til at høre andre end de nævnte eksempler, så tag en tur på musikbiblioteket eller gå på opdagelse i de sidste årtiers påskemusik her.

 

Bibzoom ønsker alle en rigtig god og musikalsk påske!