Yeah! Levende musik med levende mennesker!

Endelig koncert rigtigt live! Tænk, vi fyldte Værkets koncertsal i Randers – med reglementeret afstand.
Og scenen fyldtes med samtlige 14 musikere fra Randers Kammerorkester og dirigenten David Riddell.

Koncerten blev oven i købet transmitteret direkte på Randers Kammerorkesters facebookside og YouTube-kanal.

Aftenens program var noget anderledes: Seks værker klar til uropførelse, men uden komponistangivelse.

Mine damer og herrer – en rigtig komponistkonkurrencekoncert!

Fra fredfyldte flader til kakofonisk kaos
Aftenens seks komponister stod nævnt i programmet, men i ’tilfældig rækkefølge’. Tre danske navne, et tysk, et katalonsk og et singapor’gensisk; eller hvad det nu hedder. De to sidstnævnte har adresse i Danmark, så det må sige at være et nærmest nationalt hold.

Før pausen fik vi Værk A, Værk B og Værk C. Værk A med titlen ”Granularity” begyndte med den dybe basklarinet og pizzikerede strygere, og så fik vi sandelig serveret abrupte klangflader, der associerede til en Honegger. Værket fulgte en fin fortællebue med afsluttende strygere og et enkelt hornsignal.

Værk B hed ”Arternes optog”, og nu var besætningen kun en enkelt strygekvartet med bas og blæserkvintet. Alligevel formåede musikerne sandelig at illudere alskens dyr – fra truttende elefanter over knitrende insekter på en tynd glasrude til pludrende aber og plaprende ænder. Sikke en kakofoni!

Sidste værk inden pausen ”It is noisy in the ocean” startede med minimale perkussive lyde, hvor instrumenterne blev angrebet på usete måder. Her blev banket og gnedet og pustet, men enkelte rene toner trængte dog også igennem. Og mod slutningen hørte jeg grangiveligt en submarin hvalsang og et voluminøst åndedrag. Nummeret indeholdt aftenens største virtuelle oplevelser; jeg vil ikke lige glemme førstecellisten Janne Fredens slag med buen i håndfladen, så der stod en fin harpikssky over scenen.

Efter kun 40 minutter havde vi pause. Kravet til værkerne var nemlig, at varigheden skulle være mellem 10 og 12 minutter. Bravo siger jeg – tænk, hvis værkerne havde varet 45 minutter…

Fra Randers over ruder til fredfyldte fortællinger
Værk D hed simpelthen ”Randers” og havde fem lokaliteter som satsbetegnelser. Når jeg kiggede lidt nærmere på de seks komponister, kunne jeg godt forestille mig, at værket var skrevet af Magnus Plejdrup, randersfødt kompositionstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium.

Vi fik små filmiske klip fra bl.a. Sct. Mortens Kirke med pompøs romantik og den blå bro med gode togrytmer i bassen. Og besøget på spillestedet Tante Olga var naturligvis med pumpende heavy bass, inden strømmen blev taget, og et fælles glissando sluttede satsen.

”Livet, reflekteret i ruderne”, Værk D, bredte dissonante, skingre klangflader. Men der var i mine ører ikke nogen stor forskel på refleksionerne fra de imaginære ruder, så her var de 10 minutter sandelig rigeligt.
Men sidste værk, ”Fjordens fortællinger” var til gengæld en skøn finale. Her fik vi velbehagelige flydeklange og veldoserede glissandi, så den stille fjord funklede i lysets farvepragt ved solens strålers brydning af vandoverfladen. En vellyd med fine finesser – velkrydret honning!

Og sikke en samling velspillende musikere! Seks nye værker, som stillede uhørte store krav til musikerne – og til og med sidste tone hørte vi en sjælden præcision og nerve under David Riddells distinkte og myndige direktion.

”And the prize goes to…”
Mens dommerpanelet voterede, kunne publikum – både i salen og alle dem bag orkestrets facebookside - nu stemme om publikumsprisen via SMS. Så i bedste X Factor-stil blev der nu ivrigt SMS’et ”Værk X” til det opgivne nummer.
Dommerpanelet, der bestod af komponisterne Anders Nordentoft, John Frandsen og Svend Hvidtfelt Nielsen, kammermusikerne Olga Goija og Marianne Leth samt Trine Boje Mortensen fra forlaget Wilhelm Hansen kunne nu afsløre, hvilke komponister, der havde komponeret hvilke værker.

Områdedirektør hos den lokale Sparekassen Kronjylland Jens Brix kunne stolt overrække publikumsprisen på 25.000 kr. til… randersdrengen Magnus Plejdrup; fuldt fortjent!
2. prisen gik til Thorsten Enckes ”It is noisy in the ocean”. Vi fik desværre ingen begrundelser for dommernes valg, men jeg kan forestille mig, at det visuelle udtryk og den perkussive brug af instrumenterne her har spillet ind.

1. prisen på 50.000 kr. gik ikke uventet til Josue Blanco for det helstøbte værk ”Fjordens fortællinger”.
Hele orkestret sad på scenen, men det var slut med musikken; jeg havde forestillet mig, at vinderværket var blevet spillet da capo.

Men dirigenten lovede, at aftenens værker vil blive spillet på et senere tidspunkt. Det husker vi, David Riddell!

Tak for en skøn aften med SÅ levende musik.
Som en bekendt sagde i pausen: ”Det var ikke det musik, jeg ville høre i radioen. Men når man ser og hører det live – ja, så er vi i musikken”.