Dansk progrock af internationalt format

Godt ti måneder efter succesen med den gennemført melodiske og Procol Harum inspirerede single ‘Shadow of A Gipsy’, der solgte til sølv og hittede i Frankrig, udgav Ache deres andet album ‘Green Man’ den 17. juni 1971 - har spurgt bandets bassist Torsten Mukuteki Olafsson til den eksakte dato.

Næppe overraskende er ‘Shadow of A Gipsy’ inkluderet på ‘Green Man’ (side A’s sidste nummer), men pladen har så meget andet at byde ind med på samtlige niveauer, der gør den til et hovedværk ikke kun i dansk psykedelisk- og symfoniskfarvet progrock, men i dansk 70’er musik generelt.,

Ache sidder stærkt i sadlen kompositorisk og instrumentalt fra første til sidste skæring, hvor der hele vejen spilles med glød, drama, vilje og musikalsk overskud. Imponerende ikke mindst bandmedlemmernes alder taget i betragtning, der omkring udgivelsen af ‘Green Man’ pendlede mellem 18 til 24 år. Ældst i Ache var den konservatorieuddannede Peter Mellin, hvis Hammond orgel spil forlener sangene med klangmæssig storladenhed og solistisk spændvidde.

Solistisk bravour er også forhåndenværende i righoldige mængder fra bandets Benjamin, det dengang blot 18-årige kæmpetalent Finn Olafsson, der som guitarist - både akustisk og elektrisk - sætter afgørende soniske aftryk på Ache’s lyd. Finns tre år ældre bror Torsten tager sig af bunden i musikken sammen med trommeslageren Glenn Fischer.

Rytmesektionens konstant pulserende og dynamisk spil skaber yderligere liv i gruppens egne kompositioner, der hovedsageligt er begået af Olafsson brødrene og Mellin. Hertil skal føjes en forrygende og modig fortolkning af The Beatles 1965 hit ‘We Can Work It Out’, der på albummets knap ni minutter lange finale er flettet sammen med ‘Working’ krediteret hele orkesteret.

‘Equatorial Rain’, den suiteopbyggede ‘The Invasion’, selve titelsangen, den heftigt svingende ‘Acheron’ og selvfølgelig signatursangen ‘Shadow of A Gipsy’ - progrock klassikere af internationalt tilsnit som perler på en snor. ‘Green Man’ er nærmest obligatorisk pensum i enhver dansk 70’er rock kollektion, der således hyldes i anledning af den runde dag med høje hurra råb.

Ache eksisterer stadig efter flere opløsninger og gendannelser med The Olafssons som krumtap fra The Good Ole Days. Bandet kan i vor tid opleves i en formation, der bl.a. tæller min skrivende kollega Per Wium på diverse keyboards og Jacob Teilmann Smedegaard Andreasen bag trommerne (søn af legendariske Gert Smedegaard, der tidligere har spillet med Ache).

Denne signatur håber snart at få oplevet dette fine og vigtige band live, der forlængst har indtaget en central placering i dansk rocks historie ikke mindst takket være ‘Green Man’.